Kirken er opført i midten af 1100-tallet og bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. Morten Stenmester menes at have opført kirken, idet han har signeret døbefonten. Byggematerialet er Hør-sandsten, som også blev anvendt til domkirken i Lund, hvor Morten Stenmester var virksom.
Apsis har blændinger med dobbelte bueslag og halvsøjler i lighed med domkirken. Halvsøjlerne har snoede skafter, attiske baser og terningkapitæler.
I 1300-tallet fik kirken hvælvinger, og senere i middelalderen blev der opført et våbenhus på kirkens sydside.
Kirken kan have haft et tårn, som siden er nedrevet, og tårnrummet er måske lagt til skibet. 1769 blev der opført en korsarm i nord.
Det nuværende tårn er fra 1821. I samme forbindelse blev våbenhuset nedrevet. I 1860’erne havde man hele to planer om bygning af en helt ny kirke. Ingen af planerne blev dog til noget af økonomiske årsager. 1890 blev den nordre korsarm udvidet, og der blev opført endnu en korsarm mod syd, så kirken nu havde 900 siddepladser.
Tympanon #
Over kirkens vestlige indgang sidder nu en tympanon, som stammer fra enten nord- eller syddøren. Det er et relief, der forestiller to modstillede løver. De dobbelte konturer omkring øjnene er et typisk træk hos Morten Stenmester. Løven til højre har en manke, som minder om Södervidinge / Sønder Hviddinge. Halerne ender i treblade.
Brunius 1850, s. 183.
Rydbeck 1936, s. 170, 180-181.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Hørg 1145, 1164, Hørgh 1347, 1381, 1453, Hørig 1550, Hørg 1559, Hør 1590, Hørrie 1590, 1594, Hør 1606, Høør 1613, Høer 1614, Hør 1616, Høer 1616, Høer 1618, Hør 1621, 1624, Høør 1624, Hør 1626, 1627, 1630, Høer 1631, Hør 1633, 1637 1641, 1642, 1648, 1657.
Hör 1662, Hörre 1675, Höör 1678, Hør 1680, Hör 1691, Höör 1712, 1746, Hör 1749, Höör 1765, 1812, 1840, Hör 1842, Höör 1843, 1859, Hör 1909, 1916 1917, Höör 1946.
Skib #
Kor #
Altertavle #
Figurer fra en skabsaltertavle fra 1510-1530 er genbrugt i en altertavle fra omkring 1609.
I storfeltet er en apokalyptisk madonna, som står på måneseglen med barnet på venstre arm. På hovedet bærer hun en kronring. Barnet er nøgent.
En række mindre helgenfigurer opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum: Skt. Barbara, Skt. Margrete, Skt. Kristoffer, en diakonhelgen og to kvindelige helgener foruden tre engle.
I Hør findes to mandlige helgener.
Liepe 1995, s. 211f.
Liepe 1995-2, s. 288-289.
Altertavlen er udført af Jacob Kremberg sikkert i 1609. Den blev malet i mange farver 1615, men blev helt afrenset 1890.
Predellaen domineres af et tomt felt med en ramme bestående af æggestav og slyngbånd.
Hovedstykket består af tre felter med Madonnafiguren i midten og en apostel i hver af de andre. Disse felter har samme form for indramning som feltet i predellaen. Længst ude står korintiske søjler og i midten kvindelige hermer. Foran hermerne står yderligere to korintiske søjler på konsoller. På prydbælterne er der kartoucher med putti, der bærer Kristi lidelsesredskaber. Disse søjler bærer den kraftige fremskudte gesims. På vingerne ses kartoucher med det danske og det norske rigsvåben samt evangelisterne Matthæus og Johannes.
Topstykket har et aflangt tomt felt med en ramme med beslagværk. Feltet flankeres af Moses og Johannes Døber. Oven på topvingerne sidder Markus og Lukas. Over det tomme felt findes en trekantgavl med Christian IVs monogram båret af to løver. Oven på gavlen sidder to putti, den ene med et timeglas og den anden med et dødningehoved. På gavlens spids er et engelhoved med vinger.
Provst Ringius har i 1747 beskrevet altertavlen således:
Altaretaflan är gammal, giord i danska tiden, då Christianus IV regerade ock der å finnes: Mariae bild och barnet på armen med denna underskrift på danska: här till hafven I icke bedit i mitt namn; på sidorna stå otta helgons bilder alla namgifne, och midt uti, under Mariae bild, finnas Nattvards Instiftelseorden, på danska med förgylta Bokstäfver, samt på 2:ne stycken Pelare thessa namn: Hemmingius Canuti 1615, Nils Ringius 1727 då stolarne i kyrkian blefvo bemålade och altaretaflan, med mera renoverades.
De otte helgener må have siddet meget tæt.
Altertavlen har mange ligheder med Store Købinge kirkes altertavle, som både har søjlerne, der bærer den fremskudte gesims, og putti med Kristi lidelsesredskaber på søjlerne.
Antemensalet har tre lodrette felter med rundbuer, pilastre og delte slyngbånd. De adskilles af hermer, der fremstiller Peter, Paulus, Jakob og en uidentificeret. De er fremstillet som gamle mænd – et typisk træk for Kremberg, da han selv var gammel. Derfor anses antemensalet at være yngre end altertavlen, det vil siger fra slutningen af 1630’erne.
På fodlisten står der: ”I hellige brødre, I som oc ere kallede formedelst det himmelske kald, tager vare paa den apostel oc ypersteprest som wi bekiede Christum Iesum. Æbre.” – Citatet er fra Hebræerbrevet 3,1.
Göransson 1977, s. 80-82.
Bebyggelseregistret
Gotisk altertavle #
Alle fotos: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Udover de gotiske figurer, der er genbrugt i altertavlen, opbevares et antal figurer på LUHM.
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten og tilhører Hør-gruppen. Den har fals og udtømningshul. Brunius beskriver den således:
Skålen, som är rund med lodräta sidor, har emellan yttre plattlister och inre repstavar sammanflätade löfringar, som inuti fyllas med blad och drufklasar och i svicklarna med tredelade flikar. Skålen sluter sig med en stor karnis till foten.
Blandt akantusblade og drueklaser i borten er der også et par blade samt et skægget mandshoved med tophue. Både Brunius og Tynell foreslår, at det kan være selvportræt af Morten Stenmester. I den øverste tovstav er der 17 huller, hvoraf de fleste er fyldt med bly. Der findes også en kobberkedel til kummen.
På kummens overkant ses Morten Stenmesters signatur:
Marten mik giarþe. (Martin gjorde mig).
Skrifttypen er middelalderlig, datering 1150-1200. Dateringen er ”nogenlunde sikker”. Sproget er gammeldansk.
Foden er en attisk base med hjørneknopper.
Brunius 1850, s. 495-496.
Tynell 1913-1921, s. 25.
Rydbeck 1936, s. 166-180.
Danske Runeindskrifter. Nationalmuseet.
Prædikestol #
Prædikestolen er udført af Jacob Kremberg omkring år 1600. Den blev stafferet 1603, men malingen er blev fjernet i 1890. Mellem billedfelterne står slanke karyatider, som fremstiller dyderne Fides, Spes, Temperantia, Prudentia og Justitia. Motiverne er Isaks Ofring, Bebudelsen, Hyrdernes Tilbedelse, Nadveren og Korsfæstelsen. De er indsat i ovale rammer omgivet af rulleværk og beslagværk.
De øverste smalfelter er tomme, men har formodentlig haft tekster. De nederste smalfelter er udfyldt af et engleansigt indsat i rulleværk. Konsollerne har også engleansigter.
Prædikestolen hviler på en søjle med let drejede rifler.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
En prædikestolsdør opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Der har været en lydhimmel, som ikke findes længere. Den havde det danske rigsvåben, to ukendte adelige våben samt initialerne KL, IW, HK og CAM.
Prædikestolen minder i sin opbygning om en prædikestol på Gottorp Slot.
Göransson 1977, s. 50-54 og 133.
Krucifix #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Krucifix fra første halvdel af 1300-tallet. Der har hverken været kongekrone eller tornekrone. Benene er korslagte. Korset har kraftige knopper, og korsenderne har firkantede plader med evangelistsymboler.
Der er rester af staffering under senere bemaling.
Krucifixet opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 117.
Liepe 1995-2, s. 288.
Kalkmalerier #
Det eneste, der er tilbage af en større romansk udsmykning befinder sig over hvælv. Ved den store ombygning af kirken 1889-1890 blev kalkmalerierne afdækket og fotograferet. De var i meget dårlig stand. Det meste er nu gået tabt eller kalket over.
Billederne er fra omkring år 1200 og kan ikke tilskrives noget værksted.
Apsis #
Foto: Sven O. Kellin. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
I apsis var en Majestas Domini, hvor Kristus sad i en mandorla omgivet af de fire evangelistsymboler. Herunder har der efter al sandsynlighed været en apostelrække.
Kor #
Foto ophængt i kirken. Korets østvæg.
Længst mod vest på nordvæggen over hvælv i koret var der en korsfæstelsesscene, som blev aftrukket i 1919 og overført til LUHM. Kristus hænger på korset iført et ankellangt lændeklæde. På hans højre side (til venstre for beskueren) står Longinus og stikker ham med sit spyd. På hans venstre side står Stefaton og rækker svampen med eddike op til ham. Begge er iklædt jødehatte. Endvidere er fire hjelme og tre lanser synlige på fragmentet på museet.
Mod øst på samme væg var en fremstilling af kvinderne ved graven og en engel.
Også mod øst ses opstandelsen. Det er dog kun den øverste del af billedet, der er bevaret.
Foto: Sven O. Kellin. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Nedenunder ses Vandringen på Søen. Længst mod vest ses et skib, der ligner et vikingeskib. Øst herfor står Kristus med et langt skriftbånd. Der kan endvidere skimtes en fragmentarisk fremstilling af Himmelfarten.
Under vinduet ses en løve. Over den er malet årstallet 1609.
Længst mod øst står to personer, der ser mod øst. Den forreste peger opad med højre hånd. Delvist skjult af skjoldbuen ses en tredje person. Det er usikkert, hvad motivet er, måske Forklarelsen. På sydvæggen har der været en fremstilling af indtoget i Jerusalem. Billedet, der nu opbevares på LUHM, er meget fragmentarisk. Hovedet af æslet ses samt en del af klædedragten.
Korbuen #
Foto: Sven O. Kellin. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
I buens issefelt ses Agnus Dei. På begge sider ses en helgen. De har begge tonsur. Den nordlige står med et tomt skriftbånd. Den sydlige holder noget, der kan være en martyr palmegren i højre hånd og en tom skrifttavle i venstre.
Triumfvæggen #
Foto: Sven O. Kellin. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Øverst – over hvælv – er en perspektivisk mæanderbort, hvori der er indsat billedfelter med fabeldyr. De to dyr mod syd har menneskehoveder med narrehatte. Lignende billedfelter i en mæanderbort findes i Sdr. Nærå, selvom der ikke er nogen værkstedssammenhæng.
Under mæanderborten sås Verdensdommen. Over korbuen blev mæanderborten gennemskåret af Kristus i mandorla. Han fremviser sine sårmærker. Han flankeres af Jomfru Maria og Johannes Døber, der begge knæler ind imod ham i bøn. Der er to engle: en med kors og en med tornekrone. Mod nord ses de velsignede – fuldt påklædte: forrest en ærkebiskop, andre med tonsur. Mod syd er de dømte, som er bundet sammen i en kæde. Længst mod syd var en gruppe fordømte på vej mod et Helvedesgab. Bag dem stod en skikkelse med et skriftbånd.
Under denne billedrække er Abrahams Skød og Mikael Dragedræber.
Inger Ahlstedt Yrlid finder mange franske træk i billederne - blandt andet dragen, som Mikael kæmper med. Omkring år 1200 bliver det almindeligt at understrege Kristi lidelser, som det også fremgår af billedprogrammet både i Verdensdommen og i Korsfæstelsen med fremhævelsen af Longinus og Stefaton. Hun finder også billedstilen fransk og spørger: Hvordan er den kommet til Höör? Det kan den være med Anders Sunesen, der havde studeret og været lærer ved universitet i Paris. Han tiltrådte som ærkebiskop i Lund 1201 og kan have formidlet kontakt til en fransk maler og måske selv haft indflydelse på billedprogrammet.
Rydbeck 1904, s. 108.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 210-212, og bd. 1, s. 78.
Inger Ahlstedt Yrlid: Rester af en fornem udsmykning, i: Danske kalkmalerier 1986-1992, bd. 2, s. 96-99.
Stangier 1995, s. 186.
Eriksson og Wedberg 2020, s. 1-40.
Epitafium #
Epitafium over Elias Rask, der var præst i Hør og Muncherup 1643-1671. Selvom han var pastoratets præst i mange år, vides der ikke meget om ham. Hans kones navn kendes ikke.
Cawallin 1856, s. 39.
Røgelseskar #
Tegning: Nils Månsson Mandelgren. Public Dormain.
alvin-portal.org
Røgelseskarret har sikkert været til stede i kirken under Nils Månsson Mandelgrens besøg 1872.
Gravsten #
Middelalderlige gravsten set af Nils Månsson Mandelgren i 1872.
Præstetavle #
Klokker #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Den lille klokke er støbt – formodentlig – i slutningen af 1300-tallet af Jakob Jode fra Stralsund. Han har udover Hør støbt klokker til Skt. Mikkels kirke, Slagelse, Gladsakse ved København og Landskrone. Indskriften på både latin og plattysk lyder:
O rex glorie Christe veni cum pace. Help got myt dyner gnade dat my dyn werk wol gerade Jacob Yode eyn knecht gades amen amen.
En anden klokke er fra 1632.
Brunius 1850, s. 584-585.
Nyrop 1882, s. 204.
Bebyggelseregistret