Kirken bestod oprindeligt af skib, kor, apsis og et bredt tårn. En indgangsdør i nordsiden blev fjernet 1818, da der blev opført en tilbygning. Syddøren har en søjleportal med tympanon. En stor lilje breder sig fra en ret stamme med spiralformede blade. Den ligner portalen i Øster Herrested, som er signeret af Carl Stenmester, hvilket gør det nærliggende at tilskrive ham kirken. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus ved sydindgangen, og kor og apsis fik kalkmalerier.
Triumfbuen var høj og havde kranisformede kragsten.
Skib og tårn har skråkantsokler. På tårnets vestside kunne man se spor efter en indgang. Tårnet har to glugger mod vest, to mod øst og en mod henholdsvis syd og nord. De var dog alle udvidede.
Murene var opført af kampesten, mens sokler, hjørner og vinduer var lavet af sandsten. Alle hvælv og pilastre var lavet af teglsten. Tårnet, der havde samme bredde som skibet, må oprindelig have haft tøndehvælv. Krydshvælvet i skib og kor blev opført i 1400-tallet og fik kalkmalerier.
En korsarm, der var opført 1818, blev fjernet ved en ombygning af kirken i 1890’erne, hvor man byggede et nyt skib parallelt med det middelalderlige, der derved kom til at fungere som sideskib. Af den middelalderilige kirke blev kun skibet bevaret. Kor og apsis blev revet ned, og dermed forsvandt de romanske kalkmalerier.
Brunius 1850, s. 140f.
Göransson 1977, s. 209.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Hørby 1330, Horby 1360, Hørby 1381, 1420, 1511, 1543, 1579, 1606, 1614, 1624, 1631, 1644, 1657, Hørbye 1658.
Hörby 1662, Hørbye 1680, Hörby 1684, Höörby 1712, Hörby 1718.
Skib #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Del af bænkegavl fra præstegårdens bænk: Hr. Iens Hansen Anno 1598. Jens Hansen var præst ved kirken og nævnes første gang 1584. År 1600 nævnes han som herredsprovst. 1610 omtales han igen som provst. Han døde formentlig 1614. Af bænkegavlen fra kvindesiden fremgår det, at hans hustru hed Lucia Nielsdatter.
Cawallin 1854-1858, tredje delen, s. 10.
Kor #
Altertavle #
Altertavlen har været tilskrevet forskellige mestre: Gregor Paulsson har henført den til Statius Ottos værksted, mens Monica Rydbeck mener, at den stammer fra Jacob Krembergs værksted. Anna Maria Göransson mener derimod, at den er et værk af Åhusmesteren, som er udgået fra Krembergs værksted. Se også altertavlen i Fuldtofte.
Altertavlen bærer årstallet 1632. Ifølge Göransson er det direkte forbillede den nu ikke længere eksisterende altertavle i Gudmundtorp. I hovedstykket findes et stort nadverrelief, hvor bordet går skråt ind i rummet i lighed med Gansogs nadverbillede på prædikestolen i Lund Domkirke. Et par detaljer er den sorte djævel med vinger, som springer op ad Judas, og røgen, som pulser fra lampen, der hænger i loftet.
I sidestykkerne står to apostle som friskulpturer på en piedestal foran en rundbue med svungne pilastre og øverst en trekantgavl. Begge står med en bog i hånden. Apostlen i nordsiden holder et sværd i højre hånd. Det kan være Paulus. Apostlen i sydsiden holder et kors i venstre hånd. Begge apostle er flankeret af mandlige hermer, hvoraf de to yderste også holder en bog i hånden. Det er formodentlig også apostle. På vingen på nordsiden ses det danske rigsvåben og på sydsiden det norske.
På predallaen findes nadverens indstiftelsesord på latin:
Dominus noster Iesus Christus in ea nocte qua traditus est, accepit panem, et cum gratias egisset, fregit ac dedit discipulis suis, dicens: Accipite et come dite, hoc est corpus meum, quod pro vobis traditur, hoc facite ad mei commemorationem similiter et calicem accepit postquam coenavit, et cum gratias egisset, dedit illis, dicens: Bibite ex hoc omnes: hic calix novum testamentum est in meo sanguine, qui pro vobis effunditur in recissionem peccatorum. Hoc facite quotiescunque, biberitis in mei commeroatiionem. I corintes.
I corintes er 1. Kor. 11,23-26.
Tekstfeltet er flankeret af våbenskjold.
Foran altertavlen står to fritstående søjler, som bærer den kraftige gesims. Søjlerne har korintiske kapitæler, rigt udsmykkede skafter og prydbælter med kartoucher. I den nordlige ses pelikanen, der fodrer sine unger med sit eget blod, og i den sydlige Fugl Fønix. Begge er symboler på opstandelsen.
Ligesom på predellaen og på topstykket er teksten på storgesimsen på latin. Henvisningen til Joh. 6,8, som er bespisningen i ørkenen stemmer ikke med teksten.
Topstykket består af to billedfelter med fremstillinger af Korsfæstelsen og Treenigheden. Disse billeder er dog yngre en altertavlen. På storgesimsen står tre friskulpturer med Kristus i midten flankeret af Moses og Johannes Døber. Kartoucherne på vingerne har fabeldyr. Ovenpå vingerne sidder en evangelist (formodentlig), og yderst på gesimsen sidder de to andre evangelister. De mangler dog deres attributer.
Øverst ses Christian IVs monogram med to vildmænd.
Altertavle og alterbord udgør en helhed. Rundt om alterbordet på de tre sider står følgende tekst:
Hoc opus completum est, anno 1632, pastore magistro Christiano Iohanne Sthenio, tutoribus Petro Iacobi et magno Petri Iohannes Ludovici. (Dette arbejde blev afsluttet i 1632, da Christsian Johannes Sthen var præst, og Peter Jakob og Peter Johannes Ludvig var…)
På begge alterbordets ender er der et tomt billedfelt. På nordsiden står der Mahtt.9, som nok skal være Matth. 9. Dette kapitel har noget blandet indhold som nogle helbredelsesundere og nogle udsagn af Jesus. Det første billede på forsiden er nok en reference til historien om kvinden, der sagde, at hundene da også æder af de smuler, der falder fra deres herres bord, Mk. 7,24-30. Det andet billede henviser til kvinden ved Sykars brønd, Johs. 4,1-42. Mellem billederne er der hermer, der fremstiller dyder. På nordsiden er det Fortitudo, på forsiden Fides, Caritas og Spes, og på sydsiden Justitia.
Göransson 1977, s. 109-110.
nc
Døbefont #
Der findes ikke nogen middelalderlig døbefont.
Døbefont med fontehimmel er fra 1647. Fonten har 8 sider og er skåret af en træskærer, som er fortsat i Krembergs stil, som kan være Trelleborgsnedkeren. De otte relieffer adskilles af hermer. Motiverne på de syv felter er: Syndfloden, Overgangen over Det røde Hav, Jesu Dåb, Omskærelsen, Jesu Fødsel, Besøgelsen og Bebudelsen. På det ottende felt er der en tekst på latin, der fortæller, at døbefonten er fra 1647, da Laurentius Petrus Assenius var præst:
Anno 1647 frectum est hocce baptisterium pastore Laurentio Petri Assenio.
Døbefonten bæres af fire figurer, som må formodes at være evangelister. Den fjerde er dog gået tabt.
Fonten er inspireret af døbefonten i Malmø Skt. Petri og Gårdstange. Fire af motiverne deler den med disse to fonte.
Døbefonten har en stor fontehimmel smykket med engle, masker og volutter. Rundt om den står der:
Baptizate eos in nomine patris et filii et spiritus sancti. (Døb dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn).
Endelig oplyses det, at fontehimlen er ”Ommåladt i Mars 1891.”
Tynell 1913-1921, s. 25.
Göransson 1997, s. 111 og 142.
Göransson 2009, s. 30.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1632. Ligesom døbefonten kan den være udført af Trelleborgsnedkeren.
Under storfelternes relieffer findes en kort tekst på latin, som fortsætter i smalfeltet nedenunder, og som er en fortolknng af billedet:
• Syndefaldet: Esu mali homo moritur (mennesket dør af at spise dårlig mad).
• Jesu Fødsel: Nato Christo vita conceditur (livet gives ved Kristi fødsel).
• Korsfæstelsen: Vulnera Christi medicina afflicti (Kristi sår er medicinen for de lidende.
• Opstandelsen: Morte devicta prodiit triumphator (Efter at have besejret døden trådte han frem som triumfator).
• Himmelfarten: Caput ascendit ut nos membra sequamur (Hovedet stiger op, så vi lemmer følger med).
Figurerne på hjørnerne står på fremspring med løvehoveder. De illuderer søjler, som beskytter hovedet mod den høje vægt med en pude. Den første er en apostel med en bog. Hans attribut mangler og kan derfor ikke identificeres yderligere. Dernæst følger evangelisterne: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, som alle står med deres attributer.
I de øverste smalfelter står der: Ad legem et testimonia si non dixeritis non erit vobis lux matutina.
Lydhimlen er sekskantet med volutformede gavle udfyldt med bevingede engleansigter. Under lydhimlen hænger en forsølvet due. Teksten lyder: Observa et audi omnia quæ ego præcipio tibi ut bene sit tibi et filiis tuis post te (Læg mærke til og hør alt, hvad jeg befaler dig, for at det må gå dig og din børn efter dig godt).
Göransson 1977, s. 111.
Bebyggelseregistret
nc
Krucifix #
Krucifix fra slutningen af 1300-tallet eller omkring 1400.
Tornekronen er lille og snoet. Ansigtet drejet lidt mod højre og nedad, mens armene er strakt diagonalt ud og fingrene udstrakte. Højre fod er lagt ind over venstre. Lændeklædet er langt med knuder i siderne.
Korset og bemalingen er sekundære.
Se også pietá i Lille Beddinge og krucifix i Steninge, Halland.
Liepe 1995, s. 123.
Liepe 1995-2, s. 286f.
Apokalyptisk madonna #
Foto: Henrik Hultgren, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Apokalyptisk Madonna fra begyndelsen af 1500-tallet.
Maria står på måneseglet. På hovedet bærer hun en bred kronring. Barnet, der sidder på hendes højre arm, er nøgent. ”Det nakna barnets fint formade anletsdrag konstrasterar i viss mån mot moderns bredlagda och mera stereotypa fysionomi.”
Figuren opbevares på Statens Historiska Museum, Stockholm.
Liepe 1995, s. 208.
Liepe 1995-2, s. 287.
Kalkmalerier #
Fragment af romanske kalkmalerier i den gamle kirkes apsis, 1895. Motiver: Majestas Domini, engle og en løve, symbolet på Markus. Derudover var der fragmenter af en apostelrække.
Susanne Stangier daterer dem til 1175-1200 og fremfører, at de ikke kan sættes i forbindelse med andre malerier.
Alle kalkmalerier forsvandt ved ombygning af kirken 1895 og kendes kun gennem denne tegning og samtidige fotos.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 206.
Stangier 1995, s. 121-122.
Gravsten #
Anne Skalder #
Gravsten over fru Anne Skalder, død 1572. Den enlige enke står med svøbelsesbarn i en niche, hvis bue er kvaderdelt. Hun flankeres af to pilastre med våbenskjold. De to øverste er hjemlmede. Gennemløbende skriftbånd foroven på latin og forneden på dansk:
Credo remissione peccatoru[m] et carnis resurrexsione et vitam eterna[m]. Amen. (Jeg tror på syndernes forladelse og kødets opstandelse og det evige liv).
Her ligger begraffvet erlig och welbyrdig frwe Anne Skalder Daater tihl Osby som hedensof wdy Herren den 8 febrivari ano 1572. Gud gihve hinde en salig opstandel[se].
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 124-125.
Bjørn Saxtorp og Magdalene Bildt #
Bjørn Saxtorp, søn af Anne Skalder, døde 1595, og Magdalene Bildt døde 1585. Parret står i en dobbeltbue, han i rustning med hjelmen liggende ved højre fod. I hænderne har han en kårde og et sværd. Der er 2 x 8 anevåben, hvoraf de 6 er anbragt på pilastrene, mens de 2 x 2 hjelmede er anbragt på arkitraven. Pilastrene hviler på konsoller med løvehoveder.
I arkitraven er et tekstfelt:
Jeg ved ad min frelsere lefver oc hand skal opvecke mig af iorde oc ieg skal omgifvis med denne min hud oc ieg skal sse Gud i mit kød.
I tekstfeltet nederst på stenen står der:
Her ligger begravit erlig och welbyrdig mand Bjørn Saxtrop til Ovsbygaard som hedensofvede i Herren anno MDXCV 20 febrv. Met sin kere frwe erlig och welbyrdig frwe frwe Magdalene Bildt hvilken Gud hedenkallede anno MD 1585. Gud giffwe dennem en gledelig opstandelse.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 125 og 305.
To epitafier #
Fattigblok #
Foto: Peter Sillén, Statens Historiska Museum. Licens BY
Fattigblok af jernbeslået eg. Statens Historiska Museum, Stockholm.
Præster #
Præsten, der nævnes på døbefonten, kalder sig Laurentius Petrus Asssenius, hed Lars Pedersøn. Tilnavnet Assenius betyder formodentlig, at han var fra Assens, idet han også blev kaldt Fionus, altså fra Fyn.
Cawallin 1854-1858, bd. 3, s. 12.