Hallaröd

Hallaröd

Hallerød

Onsjö herred, Skåne

Den middelalderlige kirke bestod oprindeligt af skib, kor og apsis og var opført af sandsten. Tårnet er opført i 1300-tallet ligesom våbenhuset. Hvælv med kalkmalerier blev tilføjet i senmiddelalderen. I korets nordvæg er et romansk vindue bevaret.

Olof Rosensparre og Lisbeth Gyldenstjerne til Skarholt donerede 1536 en prædikestol.

1833 blev der opført en stor korsarm på kirkens nordside, og den romanske apsis blev revet ned. De middelalderlige hvælv i skibet blev også fjernet og erstattet med et tøndehvælv af træ.

Bebyggelseregistret

Stednavn #

Hallaryd 1406, Halleryth 1434, Halleryd 1522, Hallerødth 1556, Hallerødt 1573, Hallerød 1590, 1601, Hallerødt 1604, Hallerød 1606, 1620, 1622, 1635, 1643, 1648, 1656, 1657.

Hallaröd 1662, 1670, Hallaredh 1670, Hallaröd 1670, Hallaryd 1691, Hallaröd 1754, 1812, 1909.

Skib #

I skibets sydøstlige hjørne står et formodentlig oprindeligt alterbord til et sidealter. Se også under Valfarter nederst på siden.

Kor #

Alterstage #

Alterstage af malm fra 1600-tallet.

Altertavle #

Figurerne i altertavlen er stammer fra en gotisk altertavle fra begyndelsen af 1500-tallet.

I midterskabet er Kristus fremstillet som smertensmand, Maria og Johannes Evangelist. Han står med løftede hænder og bærer en snoet tornekrone med omviklinger og et kort lændeklæde, der er bundet foran. Maria er iklædt en kappe, hun har taget op over hovedet. Foran Maria sidder en knælende engel med en kalk til opsamling af blodet. Johannes står med en bog i hånden.

Derudover er der otte mindre helgenfigurer. I nordsiden er det Laurentius, Olav og Catharina. I sydsiden ses Johannes Døber, Andreas, Margrethe og Ursula. Af dissse figurer er fire oprindelige: Olav, Kristoffer, Johannes og Andreas. De indgår alle i den nuværende altertavle fra 1953.

Figurerne har lighed med en altertavle i Årby på Sjælland og to figurer i Tøndersø/Tönnersjö i Halland.

Liepe 1995, s. 212.
Liepe 1995-2, s. 278-279.

Altertavle II #

Et alterbillede af nadveren fra en altertavle fra 1636 hænger på skibets nordvæg. Rammen er udsmykket med engle og bruskbarok.

Bebyggelseregistret

Døbefont #

Døbefonten er af sandsten og har fals og udtømningshul. Den har et liljeornament. Den har et horisontalt bånd, der går rundt om kummen der, hvor liljerne er fæstet til buerne. Den hører til Hallerødgruppen.

Foden er klokkeformet og blev i 1975 fundet nedgravet ved våbenhuset. Den har en vulst og en kvadratisk sokkel med hjørneknopper. Den står på en rund stenplatte.

En fontehimmel er fra 1601. Den er ottekantet og har en overbygning, der hviler på otte søjler.

Tynell 1913-1921, s. 78.
Bebyggelseregistret

Dåbsfad #

Mariæ Bebudelse og springende hjorte både i bunden og på randen.

Krucifix #

Krucifix fra første halvdel af 1400-tallet.

Hovedet bøjer en smule mod højre. Tornekronen er snoet. Armene er udstrakt diagonalt, og hænderne er åbne med lige fingre. Sidesår. Fra lændeklædet hænger flere folder ned på højre side. Fødderne peger nedad, og højre fod er lagt ind over venstre.

Korset har en rundet forside med kantlister. Endepladerne er trepasformede.

Bemalingen er ikke oprindelig.

Liepe 1995-2, s. 277f.

Apokalyptisk Madonna #

Apokalyptisk madonna, 1510’erne til 1520’erne.

Maria står på måneseglen. På hovedet har hun en bred krone. Barnet er nøgent og er halvt liggende.

Der er ingen staffering.

Liepe 1995, s. 201.
Liepe 1995-2, s. 278.

Kalkmalerier #

Kalkmalerier fra omkring 1550 i koret i krydshvælv, vægge og triumfbue. På korets nord- og sydvægge er der store blomster, blade og stjerner. Kalkmalerierne er udført af Barkåkra gruppen (Barkagerværkstedet).

Sydkappe #

Solen og månen skabes. I den sydsøstlige flig ses Evas skabelse med Skaberen til venstre og Eva, der rejser sig op, mens to heste ser til.

Østkappe #

Syndefaldet i kappens sydside. Træets frugter er synlige, mens slangen lige kan anes. Eva står med et æble i højre hånd, og Adam føre sin venstre hånd op til munden. – I kappens nordside ses Abrahams ofring af Isak. Bag Abraham ses vædderen, mens Isak knæler på jorden foran.

Nordkappe #

I kappens østside: Gud Herren fører Adam og Eva ud af Edens Have. I vestsiden: Det første arbejde. Adam hakker jorden. Eva spinder.

Vestkappe #

Plantedekoration.

Korbue #

Blade og blomster.

Andre kalkmalerier #

I tårnrummet er der et fragment af en bort, som sikkert er udført af samme værksted som koret. Der er endvidere en blomst, som er tegnet af en anden yngre (?) hånd. – På skibets sydvæg, østligste fag, er er en inskription fra 1600-tallet.

A Catalogue 1976, bd. 2, s. 160 og bd. 4, s. 104.

Præstetavle #

Klokker #

Den lille klokke er støbt 1623, og den store klokke er omstøbt af Hans Meyer i København 1656.

Bebyggelseregistret

Gravsten #

Lige udenfor kirken ligger et antal gravsten, hvoraf i hvert fald nogle er fra middelalderen.

Valfart #

Et dokument fra 1573 beretter om valfarten til kirken, hvortil folk kom fra hele Skandinavien: ”I forrige Dage, under den vederstyggelige Pavens Religion, var der megen Vildfarelse i Hallerøds Kirke formedelst det Belials Alter, som man kalder St. Olafs i Hallerød, hvilken var begyndt og stadfæstet ved Bispernes beseglede Breve, som endnu til Vidnesbyrd ere tilstede, saa at der skulde uddeles Aflad blandt alle dem, som dette Afguderi med deres Skjenk, Offer og Gaver forfremmede, og to Dage i hver Uge skulde der synges Messe for dette Olafs Alter. Af denne udvortes Hellighed og Overtro er det kommet saavidt, at mange Pilegrime ere hidkomne fra Halland, Blekinge, Sverige og andre Lande med Øsne, Kjør og andre store Gaver for at bekomme denne Afguds Aflad og Helligdom. Og af disse Gaver og Ofre havde Præsten her i Sognet en aarlig vis Hjelp (en Oxe og en Ko) til sin Underholdning og Føde. Og naar Afladsdagene var forhaanden, da kom der saa megen fremmed Almue hid til Hallerød, at Præsten maatte sige Messe for dem paa Kirkegaarden.”

Kan det være det murede alterbord, der endnu findes i skibete op ad triumfvæggens sydside?

Daae 1879, s. 53-54.
Rydbeck 1951, s. 110.