Den første kirke blev opført i 1100- eller 1200-tallet. Den bestod af skib og kor. Senere blev der opført et tårn samt våbenhuse i syd og nord. Tårnet var smallere end skibet og havde kamtakkede gavle mod syd og nord. Der var også et fritstående tårn på kirkegården.
Under arkitekt C.G. Brunius’ ledelse blev en ombygning af kirken planlagt. Det var hans oprindelige mening, at skibet fra middelalderkirken skulle bevares, men da man var i gang med byggearbejdet styrtede skibets nordmur sammen, hvorefter man besluttede at bygge nyt. Kun den nederste del af tårnet er bevaret fra middelalderkirken. Den nye kirke stod færdig 1849.
Stednavn #
Hamerszøye 1340, Hamondahøgh 1367, Hamundahøgh 1379, Hamendehøy 1472, Hamenhø 1507, Hammyndehøy 1529, Hammindehøy 1551, Hamendehøy 1572, Hamindehøie 1580, Hamindehøy 1583, 1590, Hammendehøg 1598, Hammendehøy 1607, 1613, Hammendehøj 1615, 1619, Hammindehøig 1628, Hammendehøy 1629, Hamendhøig 1633, Hammindhøye 1638, Hamindhøy 1641, Hamindhøy 1647, Hamindhøy 1651, Hammindhøy 1653, 1658.
Hammandehögh 1671, Hammenhög 1675, 1712, 1718, 1805, 1874, 1909.
Skib #
Døbefont #
Døbefonten er udført af Sighraf af gotlandsk sandsten. Den har afløb, men ingen fals.
Kummen er cylinderformet, mens bunden er tragtformet. Mellem en flettet og en snoet tovstav ses en række motiver: Bebudelsen, Besøgelsen, Jesu Fødsel, De hellige tre kongers tilbedelse af barnet, Englen, der befaler dem at rejse hjem ad en anden rute og til sidst hjemrejsen.
De tre konger bærer kroner. På billedet, hvor englen viser sig for dem i drømme, ligger de under fine tæpper med krone på hovedet.
I modsætning til andre Sigrafværker som Hannas er der ikke anvendt arkader, men derimod en fortløbende række af relieffer med korte figurer. Det er den eneste Sigraffont af denne type i det gamle Lund stift. Varianten med lange figurer findes ikke i stiftet.
En ranke snor sig rundt om bunden.
På fodens hjørner er der siddende personer. En har en bog. En anden sidder med seks hoveder i skødet. Det er formodentlig Abrahams Skød. Mellem figurerne ses en løve, et får, en hjort og et korslam.
Brunius 1850, s. 509-510.
Tynell 1913-1921, s. 56-57.
Roosval 1918, s. 172-173.
Rydbeck 1936, s. 318-319.
Klokke #
En klokke bærer Herman Klokkestøbers støbermæke. Den har en indskrift, der indeholder hele englens hilsen til Jomfru Maria:
Ave Maria gracia plena dominus tecum be..dicta tu in mulieribus et benedictus fructus ventris tui ihesus xpc (=Kristus) amen.
Støberens navn og årstal angives ikke. Støbermærket forekommer imidlertid to gange. Herman Klokkestøber var imidlertid virksom i årene 1432-1480.
Herman Klokkestøber var virksom 1432-1480 og er kendt for 12 klokker i Skåne, på Sjælland og på Fyn.
Brunius 1850, s. 584.
Uldall 1906, s. 175.