Kirken er romansk med skib, kor og apsis og er opført af en elev af Morten Stenmester, Oksiemesteren. Et stykke under tagfoden har apsis en rundbuefrise. Det runde tårn er også romansk, men er måske opført lidt senere end kirken. Tårnets nederste del er opført i rå og kløvet kamp, mens den øverste del er bygget af teglsten. I den nederste etage har tårnet et gotisk krydshvælv og opgang i nordsiden. Tårnet har gavle mod øst og vest. Skibets to trydshvælv og korets ene er fra 1400-tallet. Den sydlige korsarm er fra år 1800, mens den nordlige er fra 1840.
Grundplan udført af Nils Månsson Mandelgren. alvin-portal
Tegning i Dr. I. G. Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling, Sønderjylland, Skaane og Slesvig. 1858. Det Kgl. Biblioteks Billedsamling. Public Domain.
Brunius 1850, s. 172.
Rydbeck 1936, s. 170.
Andersson 1967, s. 70.
Fernlund 1982, s. 174.
Wienberg 2009, s. 116.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Hamerløff 1303, Hamarleef 1348, Hamerløff 1472, 1500, 1543, 1572, 1603, 1614, 1624, 1631, 1637, 1638, 1643, 1654.
Hammerlöf 1661, Hamarlöf 1671, 1684, Hammarlöf 1712, 1729, 1754, 1778, 1812, 1848, Hamarlöf 1855, Hammarlöf 1878, 1909, 1914.
Skib #
Korbue #
På triumfbuens kragsten er to liggende løver, som bider et menneske over, som de holder fast med forpoterne. Mankerne falder i et fint mønster, og haledusken er et treblad. Dette er kendetegnende for Morten Stenmester. Om han personligt har udført dem eller ladet andre gøre det efter hans anvisninger, lader sig ikke afgøre.
Rydbeck 1936, s. 186-187.
Kor #
Alterbordet er fra kirkens restaurering i 1950. Altertavlen er fra 1700-tallet.
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten og tilhører Hør-gruppen. Den har udtømningshul, men ingen fals. Kummen har en akantuspalmettefrise med akantusblade, en lilje og en drueklase samt en kugle forneden. Palmetterne forbindes med udløbere, der slynger sig frem. Mellemrummet mellem palmetterne er udfyldt med trekantblade og liljer. Mod bunden skråner kummen svagt indad, hvor den har en rundbuefrise med dobbelte rundbuer. Ifølge Monica Rydbeck er den påvirket af Morten Stenmester, men ikke udført af mesteren selv.
Foden er rund med en attisk base, hvor hulkehlen er halv og derover en rundstav. Nederst er en firsidet platte med hjørneknopper.
Tynell 1913-1921, s. 90.
Rydbeck 1936, s. 174-175.
Dåbsfad #
Dåbsfadet menes at være lavet i Holland i slutningen af 1500-tallet. Det blev indkøbt til kirken 1668. Motiv: Spejdere med drueklase, 4. Mos. 13.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1600-tallet. I storfelterne ses evangelisterne samt Den Opstandne med sejrsfane. Feltet med Johannes er dog lavet i 1950’erne i forbindelse med en restaurering. Storfelterne adskilles af søjler med glatte skafter og æggestavskapitæler. I de øverste smalfelter står evangelisternes navne. Over Kristus står der Victor Morti (dødens sejrherre). De nederste smalfelter er tomme. Både stor- og smalfelter har kartouchelignende rammeværk.
Prædikestolen blev flyttet til skibets nordside, da den sydlige korsarm blev bygget i 1800.
Døren til opgangen til prædikestolen er formentlig noget senere. I de to felter står der:
Serenissimo rege Carolo XI genrali gubernatore Rutgero de Ascheperg episcopo Scanie mag. Canuto Hahn, pastore loci dno Olaomorsingio ornata est hæc ianua omia ad gloriam dei facite. 1 Cor. 10.
Denne dør er lavet kirken til pryd og Gud til ære, mens Karl XI var konge, Rutger Ascheberg var generalguvernør, magister Canutus Hahn var biskop over Skåne, hr. Olav (Rasmussen) Morsing var stedets præst.
Karl XI var konge af Sverige 1660-1697. Rutger Ascheberg var feltmarskalk og generalguvernør over Skåne, Halland, Göteborg og Bohuslen 1680-1693. Canutus Hahn var biskop over Lund stift 1679-1687. Olav Rasmussen Morsing var kirkens præst 1680-1691.
Kalkmalerier #
Der er kalkmalerier fra to perioder: 1200-1220 og 1425-1450.
Første periode 1200-1220 #
I apsis findes et fragment af en Majestas Domini. Man kan se Kristus, der sidder på en trone omgivet af en mandorla. Mod nord er Matthæus’ menneske og noget af en englevinge bevaret. Lidt af apostelrækken er også bevaret.
Langs tribunbuen er et zigzagornament, som indrammer apsisudsmykningen. Zigzagmønsteret er malet på en rødbrun baggrund. Trekantfelterne udfyldes med blade.
Majestasbilledet afgrænses i forhold til apostelrækken af et ornamentbånd, som også er malet på en rødbrun baggrund. Dette bånd består af cirkler, som er fyldt ud med blomster og blade. I cirklerne findes endnu en cirkel med en lilje. Mellemrummene mellem cirklerne, som er anbragt forholdsvist langt fra hinanden, er udfyldt med planteornamentik.
På skibets østvæg er en kriger med økse eller hellebard.
Anden periode 1425-1450 #
I tribunbuens vange er et gotisk billede, som kan være malerens signatur. Bag et stort A ses en mand i profil halvt skjult af bogstavet. Hans ansigt og hånd med en pensel kan ses.
Murmesterbemalingen i krydshvælvet i koret er også gotisk. Kan den være udført af A?
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 166.
Stangier 1995, s. 134 og 179.
Pulpitur #
Pulpitur fra første halvdel af 1600-tallet er anbragt i korsarmen. To af felterne viser evangelister, mens resten viser dyder.
Klokke #
Den lille klokke er støbt af Olaus Henrici Kegge, som var virksom 1350-1375, og som har støbt en lang række klokker især på Sjælland. De bærer alle indskriften
Ave Maria gracia plena
Derudover bærer den et segl med hans navn: S. Oli Himric Kegii.
Uldall 1906, s. 60-62.
Personalia #
Olaf Rasmussen Morsing #
Olaf Rasmussen Morsing omtales på døren til prædikestolsopgangen. Han nævnes som præst i sognet 1680. 1686 havde han bekræftet, at sognets beboere ”efter den höie Offrigheds Nådigste Ordre fliiteligen söcker Guds hus och lather deras barn gierne informere i Swenske sprock och deris christendoms stycker”. 1691 tog han initiativ til en præsteenkekasse for Skytts herred, men døde samme år.
Cawallin 1855, Andra delen, s. 176.