Kirken har haft to forgængere af træ. Under restaureringsarbejder i 1960’erne fandt man fragmenter af træ af en kirke fra omkring midten af 1000-tallet. Da den brændte ned, blev den erstattet af en ny i slutningen af 1000-tallet.
Kirken er opført midt i eller sidst i 1100-tallet med nøjagtig samme placering som de to trækirker. Tømmer i tagstolen er dateret i 1115 og 1130. Den bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. Det er muligvis Morten Stenmester, der har stået for byggeriet.
Det runde tårn er formodentlig planlagt fra begyndelsen, men opført senere end skibet. Tårnet har en tårnbue, der forbinder det med skibet. I tårnrummet er der hvælvinger, som stilmæssigt dateres til 1200-tallet. Kirken er den ene af i alt fire kirker med rundt tårn. De tre andre er Blenterup, Bollerup og Hammerlev.
To stenkister blev i 1960’erne fundet i tårnet. De indeholdt resterne af en mand, en kvinde og tre børn. De dateres til 1150 og 1180.
Hvælvinger og våbenhus er fra senmiddelalderen. Siden da er der kun sket få ændringer. 1875 besøgte biskop Flensburg kirken og fremførte, at den burde flyttes, da den er ”skrymmande og osäker att beträda”. Herefter blev der udarbejdet en plan, der indebar, at våbenhus, kor og apsis skulle rives ned til fordel for en korsarm, og et nyt kor skulle opføres. Men af økonomiske grunde blev planen aldrig ført ud i livet.
De dobbelte bueslag på apsis menes at være inspireret af domkirkens apsis. En lignende udsmykning findes på Hør kirke og Høm (ved Ringsted). Skib og kor har en rundbuefrise.
Sydindgangen gennem våbenhuset er en rundbuet sandstensportal med tympanon med to dyrerelieffer.
De oprindelige spær i koret er bevaret. De er også dekorerede, hvilket tolkes som en tradition, der er direkte nedarvet fra træbyggeriet.
Brunius 1850, s. 171-172.
M. Rydbeck 1936, s. 61, 62, 182.
Wienberg 2009, s. 107, 115.
Bebyggelseregistret
Tegning af Nils Månsson Mandelgren, 1855. Tegningen findes på Folklivsarkivet med Skånes musiksamlingar, Lund. Public Domain. alvin-portal.org
Stednavn #
Hamerlundæ 1334, 1361, Hamerlunde 1384, Hammerlunde 1559, Hamerlunde 1574, Hammerlund 1578, Hammelunde 1590, Hammerlunde 1594, 1606, 1614, Hammer Lunde 1615, Hammerlunde 1616, 1620, 1621, 1630, 1639, 1645, 1649, 1656, 1657.
Hammerlunda 1662, Hammelunda 1675, Hamarlunda 1684, Hammarlunda 1746, 1812, 1850, 1881, 1909.
Skib #
Kor #
Altertavle #
Altertavle med baldakin fra 1589. Storstykket består af fire kanellerede søjler med joniske kapitæler. De står på konsoller med forskelligt udformede løvemasker. De tre felter mellem konsollerne har skriftsteder: 1. Tim. 3,16, Joh. 6,53 og Es. 43,24.
I storstykket er der to rækker billeder, hvoraf de tre øverste er rundbuede, mens de tre nederste er rektangulære. Billedfelterne var oprindelig bemalet med indstiftelsesordene på dansk, tysk og latin. Motiverne er fra venstre for oven: Korsfæstelsen, Opstandelsen, Himmelfarten, Jesu fødsel og hyrderne, Nadverens Indstiftelse og Bønnen i Getsesmane Have. Billederne er udført af Pehr Holbeck i 1700-tallet.
De små vinger har kartoucher med våbenskjold for Henrik Brahe og Lene Thott, der på den tid var ejere af herregården Løberød.
På storstykkets gesims er et citat fra Rom. 8,34 på svensk:
Hwilken är then som wil för döma. Christus är then som lidit hafwer döden, ja han är och then som upwäckt är, then och sitter på Guds högra hand.
På undersiden er baldakinen bemalet med skyformationer. Øverst på baldakinen en kartouche med en kvinde, der sidder med en kalk.
Døbefont #
Døbefonten har udtømningshul og fals. Kummen er glat. Foden består af en hulkehle og en rundstav, der går over i en firkantet plade med hjørneknopper.
Tynell 1913-1921, s. 24.
Dåbsfad #
Motivet i bunden af dåbsfadet er Evas skabelse. På randen ses en hjort med gevir, som står stille, mens de andre dyr, to hunde, en ræv og tre andre dyr springer på en baggrund af bladranker.
Prædikestol #
Prædikestolen er udført af Jakob Kremberg 1636 som en lektorieprædikestol (se det gamle maleri nedenfor). Senere er den taget ned og er blevet kraftigt ombygget og opsat ved skibets sydvæg. Nu er den genopbygget i sin oprindelige form og anbragt på skibets nordvæg.
På trappegelænderet står årstallet 1636. Motiverne på reliefferne er Syndefaldet, Hyrdernes Tilbedelse, Korsfæstelsen, Opstandelsen, Himmelfarten, Pinseunderet og Verdensdommen. Mellem reliefferne står evangelister og apostle. Bortset fra Peter kan apostlene ikke identificeres. Ornamentikken ligner prædikestolen i Kävlinge (Køvlinge).
På prædikestolens øverste smalfelter ses Kol. 3,16 på latin, som i oversættelse lyder:
Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.
Citatet i de nederste smalfelter er fra Ps. 119,162:
Jeg fryder mig over dit ord som en, der får et vældigt bytte.
Det stykke af prædikestolen, der vendte ind mod koret, bar Henrik Ramel til Bækkeskovs våbenskjold samt hans første og anden hustrus våbenskjold, Birte Lunge og Margrete Skeel. Det er nu opsat i tårnrummet.
To hermer, Moses og Johannes, stammer fra en dør til prædikestolsopgangen og er ligeledes opsat i tårnrummet. De minder begge om Peter og Paulus på altertavlen i Åhus, Moses og Johannes på døren til prædikestolen i Køvlinge / Kävlinge samt Peter og Paulus på altertavlen i Hurve. På lydhimlen findes Christian IVs monogram samt det danske og det norske rigsvåben.
Henrik Ramel til Bækkeskov var kongelig lensmand i Froste herred 1633-1636. Han kan i den egenskab have bestilt prædikestolen. Måske har det også haft betydning, at han var søstersøn til Anne Brahe, som havde et tæt samarbejde med Jacob Kremberg om udsmykning af Gårdstange og Holmby kirker.
Lektorieprædikestole findes eller fandtes i en række kirker.
Lydhimlen er tresidet og bærer Chr. IVs monogram midt for, mens det danske rigsvåben er anbragt til venstre herfor og det norske til højre. Alle tre sidder i kartoucher og har frugtklaser. I lydhimlens smalfelter ses Chr. IVs valgsprog: ”Regna firmat pietas” (Fromhed styrker rigerne).
Göransson 1977, 109, 152-153.
Fernlund 1980, s. 157-159.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Maleriet er udført af Axel Kulle i 1879, lige før prædikestolens flytning.
Kalkmalerier #
Korets østvæg over hvælv.
Over hvælv i koret er der romanske kalkmalerier fra omkring 1225.
Otto Rydbeck har konstateret fordybninger i pudsen efter både de rette linjer og cirklerne som spor efter den rene frescoteknik.
På korets østvæg – over apsis – var der spor af ornamentik bestående af cirkler. Omkring tribunbuen gik en bort af halvcirkler med palmetter. Ovenfor buen sås to personer, som formodentlig var Kain og Abel.
Otto Rydbeck satte dem i forbindelse med kalkmalerierne i Harløse kirke, en sammenhæng, som både Knud Banning i A Catalogue og Susanne Stangier sætter spørgsmålstegn ved. Sidstnævnte mener, at man på grund af fragmenternes størrelse og tilstand ikke kan tilskrive dem et bestemt værksted.
Rydbeck 1904, s. 18, 31 og 106.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 164.
Stangier 1995, s. 294.
Bebyggelseregistret
Præstetavle #
Fattigblok #
Fattigblok af ukendt alder.
Klokker #
Den lille klokke står nu på Lunds Universitets Historiska Museum. Den er uden indskrift eller støbermærke. Den er støbt i 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet.
Den store klokke fra 1854 erstattede da en klokke fra 1516, som havde tre inskriptioner – for oven, midt på og nederst:
- Jesus Nazarenus rex Judeorum miserere nobis peccatoribus.
- Alpha et o. Deus et homo. O rex glorie Christe veni cum pace.
- Anno domini mdxvi dominus Joachim Petri fuit plebanus illo tempore. (I det Herrens år 1516, på den tid var Joachim Petri sognepræst.)
Se også klokken i Harløse kirke.
Brunius 1850, s. 586.
Uldall 1906, s. 135 og 288.
Folder om kirken.