Kirken menes at være opført midt i 1200-tallet og er således en sen romansk kirke. De ældste dele er skib, kor og apsis, som måske er opført i etapper. Skibet og muligvis også koret har haft et rundbuet vindue mod syd, men ingen vinduer mod nord. Apsis har derimod haft et vindue mod øst. Senere i middelalderen er tårnet og våbenhuset opført.
I slutningen af 1300-tallet eller begyndelsen af 1400-tallet blev der opført hvælvinger i skib og kor. Samtidig blev der lavet nye vinduer i korets og skibets sydside.
Stednavn #
Hannes 1426, 1483, 1499, Hanes 1545, Hannes 1552, 1566 1574, 1594, Hannis 1594, Hannas 1600, Hannes 1601, 1608, Hannas 1612, Hannes 1613, Hannas 1614, Hannes 1620, Hannis 1621, Hannas 1621, Hannes 1622, 1624, 1626, Hannas 1627, 1629, Hannes 1629, 1630, Hannis 1631, Hannes 1632, 1635, Hanness 1637, Hannas 1637, Hannes 1638, Hannas 1640, Hannes 1643, 1645, 1647, 1648, Hannas 1648, Hannes 1650, 1651, Hannas 1657, Haness 1657, Hannes 1657.
Hannasz 1671, Hanäs 1675, Hannas 1783, 1805, Hannås 1812, Hannas 1820, 1825, 1874, 1909.
Skib #
Pulpituret i skibets vestende er fra 1600-tallet.
Ranby 2014, s. 103.
Kor #
Den malede baldakin bag altertavlen er udført af Adam Friederich Maltzan omkring 1758.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kalk fra 1586. Langs kanten på tungerne på foden står en indskrift. På billedet kan noget af det læses: Til Hannas Kyrke Iens Lavrissen, Ieppe Svennesen, Kyrke verger. Skålen er ”omgjord och förbättrad Åhr 17…”
Riksantikvarieämbetet
Altertavle #
Altertavlen er fra 1651. Postamentfeltet udsmykkes af en slyngornamentik, hvori indgår to dragehoveder og en centralt placeret roset. Konsollerne bærer ansigtsmasker.
Alterbilledets motiv er nadveren. Billedet flankeres af Adam og Eva, der skjuler deres nøgenhed. Vingerne har frugtklaser og en kvindeskikkelse.
På storgesimsen står der: ”Jesu Christi blod renser oc toer os aff alle vore Synder. Anno 1651.” Citatet er fra 1. Johs. 1,7. Gesimsen er godronneret og har en tandsnitfrise.
Motivet på billedet på topstykket er Gudslammet med sejrsfane flankeret af to kvindelige hermer. Også her er der frugtklaser på vingerne. Yderst står der putti med blæseinstrumenter. På arkitraven står der: ”Se det Guds Lam, som bar verdens synder.”
To ”knækkede” volutbøjninger med bladværk afslutter topstykket foroven. Initialerne og årstallet 1736 referer formentlig til en restaurering.
nc
Døbefont #
Døbefonten, som er udført af gotlandske stenhugger Sighraf, er af sandsten. Den har udtømningshul, men ikke fals. Kummen er cylindrisk med tragtformet bund. Foden er rund og er smallere foroven, hvor den afsluttes af en flettet tovstav.
Rundt om kummen går syv rundbuer, der hviler på lave søjler. Motiverne er
- Bebudelsen. Englen kommer til Maria. Bag hende ses et tårn, som repræsenterer byen.
- Besøgelsen. Her er byen antydet på samme måde.
- Jesu fødsel. Maria ligger på en seng og barnet i krybben begge med et fint tæppe over sig. Bag Maria sidder Josef. Ved fodenden af sengen sidder en anden person. Øverst i billedet ses dyrene ved krybben.
- De vise mænd frembærer sine gaver. Stjernen ses over deres hoveder.
- Maria sidder på en tronstol med barnet på skødet.
- Flugten til Ægypten. Maria sidder på ridedyret med barnet i armene. Josef står foran dyret og lader det spise af hans kappeflig.
- En konge med et ligearmet kors på en stang, hvorfra der vajer en fane. På hans højre side står en engel. En mand griber fat i kongens kappe, og en anden holder rundt om ham.
På foden er der fire siddende figurer: Maria med barnet, en mand med skæg og fem hoveder i skødet – ligesom på fonten i Hammenhøj og Grötlingbo på Gotland, Peter med nøglen og en person med en bog, som måske/måske ikke er Paulus.
I det gamle Lund stift findes to fonte, hvor motiverne er inddelt i arkader. Udover Hannas er det Aakirkeby.
Brunius 1850, s. 508-509.
Tynell 1913-1921, s. 57.
Roosval 1918, s. 171-173.
Rydbeck 1936, s. 317-320.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1758.
Krucifix #
Krucifixet fra 1300-tallets begyndelse menes at være lokalt produceret.
Krucifixet beskrives af Nils Månsson Mandelgren efter et besøg i kirken den 22 juli 1865: “Ett krusifix som liknade det i Berg från 1400-talet (Wexio stift) [fig 91], med den skillnaden att detta haft en kjortel af väft ylletyg som fastsattes medelst en läderrem och mässingsspänne såsom bälte kring lifvet; Likaledes hade det hvarit försett med en naturlig peruk. Jag fann nu endast vid sista reparation, hade man sönderslagit detta Crusifix, men förvarat spillrorna af detsamma under uti ett skåp under Altaret” (Lunds universitets Folklivsarkiv, Mandelgrenska samlingarna, serie 5:VII). Citeret efter Liepe, nedenfor.
Skikken at forsyne en kirkelig skulptur med tøj og smykker går tilbage til middelalderen.
Liepe 1995, s. 92.
Lysekrone #
Middelalderlig lysekrone af smedejen hænger i koret.