I slutningen af 1700-tallet var tårnet i så dårlig stand, at man opførte en klokkestabel. 1828 blev det bestemt at opføre et nyt tårn. Tårnrummet blev indrettet som våbenhus, hvorfor man fjernede det gamle våbenhus.
Omkring 1880 blev et sakristi fra 1600-tallet erstattet med et nyt.
Bebyggelseregistret Fritz og Stridsberg 2008, s. 38-40.
Stednavn #
Harthløse 1170, 1200, Hardløse 1301, Harthløse 1333, Harløsa 1394, Harløse 1459, Hardløse 1490, Harløsse 1572, 1581, 1606, Harløse 1606, 1613, 1621, 1628, 1633, 1643, 1655.
Harlösa 1662, Haarlöse 1675, Harlösa 1684, 1712, Hallösa 1749, Harlösa 1754, 1831, 1915.
Skib #
Kor #
Ved en restaurering af kirken 2006 fandt man et træskrin under gulvet i apsis. Det tyder på, at det har ligget under højalteret. Det indeholdt benrester efter mindst to individer.
Karlsson 2015, s. 385.
Der skal findes en fin kalk fra 1650.
Fritz og Stridsberg 2008, s. 42.
Døbefont #
Døbefonten, der er af sandsten, er udført af Morten Stenmester og hører til Höörgruppen. Den har udtømningshul, men ingen fals. Foden har næsten samme bredde som kummen. Kummen er udsmykket med en bort af palmetter indrammet af tovstave, som er højre- og venstresnoede. Foden er udsmykket med to løver. Den ene løve gaber over et vædderhoved, som den holder fast med den ene pote, mens dens anden pote hviler på vædderens ryg. Halen ender i et spidst blad. Den anden løver gaber over en mandsperson, som den holder fast med begge poter. Begge løver har sirligt udformede manker.
Brunius 1850, s. 503.
Tynell 1913-1921, s. 24.
Göransson 1936, s. 171-172.
Dåbsfad #
Et dåbsfad er fra 1582 og har et motiv af syndefaldet i bunden.
Fritz og Stridsberg 2008, s. 40.
Prædikestol #
Prædikestolen er udført af Jacob Kremberg. Det var oprindelig en lektorieprædikestol. Nu er den anbragt på kirkens sydvæg. To overskydende storfelter er anbragt på væggene.
Reliefferne i storfelterne har følgende motiver: Syndefaldet, Hyrdernes Tilbedelse, Korsfæstelsen, Opstandelsen, Himmelfarten og Pinseunderet. Mellem reliefferne står evangelister og apostle.
Smaltelterne foroven og forneden har skriftsteder på latin. De fleste kan identificeres.
Et af smalfelterne forneden har tre våbenskjold med følgende initialer: S.W., C.G. og D.M. De står formentlig for Sophie Woyen, Knud Gabrielsen Akeleye og Dorothea Munk. Den første var Knud Gabrielsens første hustru, og den sidste var hans anden hustru. Han var ejer af godset Hjulerød og var formodentlig også ejer af kirken. Det kan være ham, der har bestilt prædikestolen. Knud Gabrielsen Akeley var far til Enevold Frederik Akeleye, der har skænket lysekronen (se længere nede på siden). Under våbenskjoldene ses årstallet 1658.
Lydhimlen har både Chr. IVs og Carl X Gustavs monogram. C.G.R.S. betyder Carolus X Gustavus Rex Suecia.
På prædikestolen findes som nævnt årstallet 1658 og på lydhimlen Christian IVs monogram. Det har skabt en del forvirring, fordi Chr. IV døde 1648. Ifølge en optegnelse havde prædikestolen følgende indskrift: ”M. Vare lod mig giøre 1641. Fr.P. Sture lod mig stafere 1658.” Mads Jensen Vare var sognepræst i kirken, og efter sin død 1648 efterfulgtes han af Frederik Pedersen Sture.
Göransson 1977, s. 154.
Fritz og Stridsberg 2008, s. 40-41.
Krucifix #
Der findes et krucifix fra anden halvdel af 1400-tallet, som nu opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Hovedet er drejet til højre ned mod skulderen. Tornekronen er snoet og omviklet fire steder. Armene er udstrakt diagonalt, mens hænderne er halvt lukkede med bøjede fingre. Lændeklædet er lavtsiddende og knyttet midt for. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset har en rundet forside med smalle kantlister. Langs kanterne sidder trepasformede udspring tæt. Midterpladen er rund. Endepladerne har været firkantede.
Der er rester af staffering under en senere bemaling.
Liepe 1995, s. 136.
Liepe 1995-2, s. 280.
Kristusfigur #
Der findes en figur forestillende Kristus, der sidder. Den er fra begyndelsen af 1500-tallet. Figuren sidder med løftede arme. Hænderne er bundet sammen. Tornekronen er snoet. Lændeklædet er snoet om lændene.
Bemalingen er ikke oprindelig.
Liepe 1995, s. 208.
Liepe 1995-2, s. 280.
Kalkmalerier #
I koret over hvælv findes der fragmenter af romanske kalkmalerier. De er ifølge Otto Rydbeck i stil med kalkmalerierne i Hammerlunde kirke, hvor de også er over hvælv. Susanne Stangier mener, at de er for fragmentariske til, at man kan tilskrive dem noget værksted.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 168.
Stangier 1995, s. 294.
Herskabsstol #
Herskabsstol bærer årstallene 1663 og 1688. Figurerne på bænkegavlene viser blandt andet retfærdigheden (vægt og sværd) og håbet (anker).
Epitafium #
Epitafium over Frederik Pedersen Sture og hustru Anna Madsdatter. Han var præst i Harløse-Hammerlunde fra 18. juni 1648 til sin død 2. marts 1687. Fra 1673 var han tillige provst i Froste herred. Han var født omkring 1622 som søn af Petrus Sturæus, der var hofprædikant for kong Frederik III. Han var højt agtet i sine sogne og en lærd mand, der var kendt for sine vers på latin. Mere end lærdommen var det dog hans hjertelige indstilling, der gjorde ham afholdt.
Frederik Pedersen Sture gjorde ringe fremskridt i det svenske sprog og ivrede ikke for uniformiteten. Kun med stort besvær kunne man indsamle Froste herreds præsters underskrifter på en bønskrivelse om indførelse af uniformiteten. Desuagtet mødte biskop Hahn ham med opmærksomhed og hørte gerne hans råd.
Der er flere eksempler på hans mildhed. I Harløse var der en morder, der ikke havde fået nadver i 40 år. I 1685 bekendte han sin synd og angrede. Frederik Pedersen Sture forskånede ham for anden straf end at ligge på knæ i våbenhuset en søndag. Her skulle der bedes en forbøn for ham, og ungdommen skulle formanes til at tage sig i agt for blodsudgydelse.
Frederik Pedersen Sture døde 2. marts 1687. Han var gift med forgængerens datter Anna Madsdatter, som døde i en alder af 59 år i 1685.
Parret havde seks børn. En søn blev inspektør på Trollenäs, og en blev præst. Af de fire døtre blev de tre gift med præster. Heraf blev én datter gift med faderens efterfølger.
Cavallin 1856, s. 78-80.
Lysekrone #
Den første lysekrone i skibet bærer en indskrift. Øverst star navnet Enevold Friderick Ackillæye og Margrete Stens. Derunder ses deres våbenskjold.
Rundt om lysekronens kugle læses følgende:
Anno 1666 den første advent haffver edel och velboren Enevold Friderick Ackillæye til Harløse Howgaard giffved denne crone til Harløse kercke.
Se også dåbsfad i Tryde kirke.
Præstetavle #
Den ældst kendte præst levede omkring 1350.
Klokke #
Sognepræst Joachim Pedersen nævnes på en klokke fra 1520:
Ihs Nazarenus rex Iudeorum titulus triumphalis defendat nos ab omnibus malis Ioachim Petri fuit plebanus illo tpe Anno Dn MDXX help Ihesus Maria Anna ok Sancta Susanna.
Klokken er omstøbt 1765.
Joachim Pedersen var tillige nævnt på klokken i Hammerlunde, pastoratets anden kirke.
Ulldal 1906, s. 288.
Joachim Pedersen var 1543 involveret i en sag om nogle af flådens skibe, som blev forhekset, se Lunds Stifts Herdaminne, tredje del