Hedeskoga

Hedeskoga

Hedeskov
Se på kort

Herrestad herred, Skåne

Kirken er opført af Carl Stenmester. Spærrene i skibet er dendrokonologisk dateret til 1132, hvilket antyder perioden for kirkens opførelse. En egebjælke i østgavlen har indskåret årstallet 1120. Træværk i tårnet er derimod dateret til 1488. Kirken består af skib, kor, apsis samt senere tilføjet tårn.

Sydportalen er rigt dekoreret og ligner portaler i Øster Herrestad og Ingelstrup - Ingelstorp. Den ene løvefigur i tympanon tilhører ”samme krokodillelignende type” som i Ingelstrup foruden talrige andre detaljer, se Rydbeck, s. 206f. De mange detaljer peger på, at Hedeskov kirke er et værk af Carl Stenmester.

Det flettede bånd øverst på den venstre indersøjles skaft foroven genfindes på døbefonten i Øje, i Herrested (Östra) og gravmonumentet i Løderup samt flere steder i domkirken.

Carl Stenmester har også opført kirkerne i Ingelstrup, Sørup, Hørby og Østerlars samt været delagtig i byggeriet af flere kirker på Bornholm samt rundkirken i Vallebjerg. Se også portalerne i Fjelkinge og Sørup.

Soklerne har skråkant. I det sydøstlige hjørne har soklen dog et specielt fremspring, som er 10 cm tykt og følger soklen henimod 40 cm på hver side af hjørnet. I Skåne forekommer den detalje herudover kun i Søvested og Løderup kirker. Rydbeck refererer Mackeprang, som har påvist en lignende detalje på jyske kvaderstenskirker. Han skriver, at sokkelhjørnerne ”kan løbe ud i Smaahoveder eller – i det sydvestlige Jylland – firkantede Klodser.”

På skibets sydside blev der opført et våbenhus af tegl med murede bænke. Det stod der endnu 1857.

Brunius 1860, s. 37-38.
M. Rydbeck 1936, s. 200, 206-208 og 231.
Thun 1967, s. 6.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Hedeskoga 1547, Hedeskoff 1552, Hedeskouff 1569, 1580, 1590, Hedeskou 1590, Hedeschouff 1606, 1608, 1618, Hedeschow 1628, Hedeschouw 1632, Hedeskouff 1637, Hedeschouff 1645, 1650, Heedeskou 1651, Hedeskou 1656.

Heedh Skogh 1662, Hedeskough 1671, Hedeskoga 1684, Hedeskoga 1754.

Skib #

Om bænkene hedder det i en kirkebeskrivelse 1665:

Stohler vthi kyrkian ähre thuende raadher, megit gaml(e) och slett förfaldne föruthan dörrer förre. En liden skriffte stoll foruthan stafferuing.

Persson, Anders 1977, s. 12.

Kor #

I beskrivelsen af kirken 1665 hedder det, at den havde

en kalck och deisk af söf medh gammall förgyllniingh. Ett par liusse stacker af theen.

Persson, Anders 1977, s. 12.

Altertavle #

I kirkebeskrievelsen fra 1665 hedder det, at ”noch finnis ett gammalt steen altare föruthan tafle” uden flere detaljer.

Persson, Anders 1977, s. 12.

Døbefont #

Døbefonten er af sandsten og tilhører Dagstrupgruppen. Bunden er tragtformet. Foden udgøres af en høj hulkehl med en rundstav.

Brunius 1860, s. 38.
Tynell 1913-1921, s. 53.

Dåbsfad #

Motiv: Bebudelsen.

Prædikestol #

Den nuværende prædikestole er udført af Olof Råå 1714.

Kirken har haft en ældre prædikestol, som omtale i kirkebeskrivelsen fra 1665t:

Predickestohlen som blef giort 1652 är af billhuggare werck och ecke tömmer föruthan stafferuing, medh ingen crone (lydhimmel) öfver.”

Persson, Anders 1977, s. 12.
Bebyggelseregistret

Fattigblok #

Klokke #

Den store klokke bærer årstallet 1471 og er støbt i Stralsund.

Bebyggelseregistret