Den nuværende kirke er opført i første halvdel af 1400-tallet, hvor den erstattede en romansk kirke. Den romanske kirke var opført af samme stenmester, som opførte Lund Domkirke. Der er fundet stenhuggermærker fra Mesteren med korstrianglen: triangel, korstriangel og et ligearmet kors, som også kendes fra domkirken. Der er genanvendt materiale fra den romanske kirke, som tyder på, at den har haft apsis. Den romanske kirke blev udvidet 1250-1300 med en teglstensbygning i vest.
Byggeriet af den nuværende kirke blev påbegyndt i 1300-tallet takket være en testamentarisk gave. Byggeriet har været gennemført i tre etapper gennem næsten et helt århundrede. Tagbjælkerne er dendrodateret til 1393-1410.
Den var oprindelig tænkt som en basilika med sideskib, men man blev tvunget til at forenkle byggeriet måske af økonomiske grunde. Kirkerummet fik syv kapeller, og koret blev adskilt fra skibet med en korskranke.
Tårnet blev bygget i 1500-tallet på kirkens sydvestside. I senmiddelalderen blev der bygget et sakristi mod nord og et våbenhus på sydsiden. 1586 blev der i det nordlige sideskibs vestlige fag indrettet et gravkapel for slægten Bille.
1830-1840 blev det oprindelige blytag skiftet ud med et kobbertag. Under Carl Georg Brunius’ ledelse 1843-1846 blev våbenhuset revet ned. Den nordøstlige portal blev lukket, og en ny stræbepille blev opført foran den tidligere indgang.
Brunius 1850, s. 254-265.
Rydbeck 1936, s. 289-290.
Karlsson 2015, s. 385.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Hælsingiburgh 1000, Halsinburg 1074, Helsingaburg 1085, Helsingburgh 1100, Helsingborig 1182, Helsinghæburgh 1249, Helsingeborg 1263, Helsingeburg 1283, Helsingburgh 1304, Helsingborg 1310, 1321, 1342, Helsinghborch 1360, Helsingborgh 1367, Helsingborg 1368, Helsinburg 1393, Helsingborg 1398, 1408, Helsingeburgh 1415, Helsingborg 1454, 1488, Helsingeborg 1529, Helsingborg 1540, 1554, 1571, 1593, 1605, 1615, 1623, 1630, Helsingborrig 1636, Helsingborg 1639, 1645, 1649, 1651, 1655, 1657.
Helsingborg 1671, 1674, 1680, 1691, Helsingborgh 1698, 1699, Helsingborg 1700 1704, 1749, Hälsingborg 1782, Hellsingborg 1786, Helsingborg 1788, 1812, 1827, 1834, Hälsingborg 1835, Helsingborg 1836, 1842, 1852, 1861, 1876, Hälsingborg 1909, Helsingborg 1910, Hälsingborg 1917, 1961, Helsingborg 1970.
Skib #
Kirken har haft adskillige sidealtre. I et testamente, som den unge adelsmand Jørgen Giøe fik forfærdiget på sin sygeseng 1474, bestemte han, at følgende altre skulle betænkes i bykirken: S. Jørgen, S. Erasmus, Helligkors, S. Gertrud, S. Anna, Kompagniets alter og Vor Frue alter.
Kompagniets alter var oprettet til betjening af de udenlandske handelsmænd og sildesaltere. Ved en reparation af kirkens sydmur mellem det fjerde og femte vindue blev der fundet 5 ”altersten”, alterbordplader. De ligger endnu i Bille kapellet og er ikke tilgængelige, da gravkapellet er forseglet.
Follin 1851, s. 57-59.
Karlsson 2015, s. 386.
Lysekrone #
På den store lysekrone findes en inskription:
Richardus Gedde hviler her
Fra sorig og mögen möde
Hos Karen Davidsdaatter kier
I jorden skjöd det blöde
Der hafver nu Jens Michelsön
Och Anne Gedde kiere
Forferdigt denne krone kiön
Til Guds nafvns lof oc ære.
Anno 1665.
Han grav var i gangen lige under lysekronen.
Follin 1851, s. 78.
Kor #
Der har været flere ændringer af alterbordet. De ældste dele stammer fra kirkens opførelse omkring år 1400. Et podium er bygget 1449-1452 til støtte for altertavlen, som stadig står på det. Alterbordpladen er moderne.
Karlsson 2015, s. 386.
Handelsmand Jep Pihl og hustru Margrete Madsdatter skænkede en sølvkande til kirken. Den bærer deres navne: ”Jeppe Pedersøn Pihl h. Margrete Madtzdatter 1668.” I kanden er der indsat en medalje til ære kong Christian IV med årstallet 1610.
En mindre kande er skænket af Jeppe Pedersen Piil og Leonora Christina Wolfsdatter Ravn 1674. Den bærer deres våben. Det er samme Jep Pihl, som skænkede den første kande, men nu med sin anden hustru.
En kalk blev skænket af Michel Svertfeijer og Elna Wulfsdotter 1695.
Follin 1851, s. 84, 88.
Alterstager #
Altertavle #
Skabsaltertavle med dobbelte fløjdøre fra 1449-1452. Dateringen kan foretages ved hjælp af de fem våbenskjold, som er afbildet på alterskabets øverste frise. Altertavlen menes at være et arbejde fra Lüneburg, idet der er påfaldende lighedstræk med en altertavle i Nikolai kirke i Lüneburg. Malerierne på fløjdørenes bagside har tilknytning til Hamburg. Det bestyrke forbindelsen til Lüneburg, for malerierne i Lüneburg er udført af hamborgmaleren Hans Borneman.
I corpus og de indre fløjdøres indersider har skulpterede scener fra Jesu barndom. Den nederste del af corpus har 11 apostle og en præstehelgen. Figurscenerne afsluttes foroven med arkitekturornamentik.
Corpus over apostelbillederne er delt i et bredere midterparti og to smallere sidepartier. I midterscenen ses Kongernes Tilbedelse. Til venstre (for betragteren) Omskærelsen og til højre Barnemordet.
Motiverne i nordfløjen er: Besøgelsen, Fødslen, Marias og Josefs trolovelse og Bebudelsen.
Sydfløjen: Flugten til Ægypten, Jesus som 12-årig i templet, Fremstillingen i templet og Jesu Døb.
Apostelrækken i corpus. De apostle, der kan identificeres er:
- Jakob den Yngre eller Simon med en bog i højre hånd.
- Judas Thaddæus med en dreng i højre hånd.
- Bartolomæus med bog i højre hånd, kniv i venstre.
- Simon eller Jakob den Yngre med lang savklinge i højre hånd og bog i venstre.
- Peter med bog i højre hånd og nøgle i venstre.
- Paulus med sværd.
- Johannes Evangelist med kalk i venstre hånd.
- Filip med korsstav i venstre hånd.
- Jakob den Ældre med afbrudt stav i højre hånd og pilgrimsmusling i venstre.
De øvrige er en præstehelgen med en opslået bog. En apostel med bogpose i venstre hånd – attributten i højre er væk. Apostel med stav i højre hånd.
Foto: Oscar Trapp. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Alterskabet lukket. Motiverne er malet. De sort-hvide fotos viser de malede billeder før altertavlens restaurering. Øverste række fra venstre viser:
- Tempelrensningen
- Indtoget i Jerusalem
- Getsemane Have
- Judaskysset
- Forhøret hos ypperstepræsten
- Piskningen
- Tornekroningen
- Forhøret hos Pilatus
Nederste række:
- Korsbæringen
- Korsfæstelsen
- Nedtagelsen fra korset
- Gravlægningen
- Opstandelsen
- Nedfarten til Dødsriget
- Noli me tangere
- Himmelfarten
Mellem de to rækker billeder er et vandret bånd med 16 profeter, der holder hver sit skriftbånd.
De sort-hvide fotos: Oscar Trapp. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
De ydre fløjdøres ydersider har 8 malede helgenbilleder. Til venstre for oven: Madonna og Johannes Evangelist. Til venstre for neden: Skt. Gertrud og Skt. Laurentius. Til højre for oven: Skt. Olav, Skt. Katarina. Til højre for neden: Peter og Paulus.
På predellaen er der malede billeder af Kristus, Maria, Johannes Døber samt 8 apostle.
Follin 1851, s. 96-100.
Wrangel 1921, s. 251-253.
Liepe 1995, s. 154-156.
Liepe 1995-2, s. 281-283.
Døbefont #
Døbefonten er af kalksten. Den har tolv sider med en kraftig stav i hvert hjørne. På hver side er to felter med spidse kløverbladsbuer, som er adskilt fra hinanden med en tyndere stav. Den har hverken fals eller afløbshul.
Foden er firkantet forneden og rund foroven. Den består nederst af en lav platte med skråkant og en kraftig rundstav. Indenfor dette parti ligger en ny platte med en lav skråkant. Øverst bliver skaftet rundt.
Døbefonten hører til Falsterbogruppen, som er kendetegnet ved, at de er mangesidige, især ottekantede.
Tynell 1913-1921, s. 13 og 72.
Dåbsfad #
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1615 og udført af Statius Otto, Der er ingen skriftlige belæg for, at den er udført af ham, men det er godtgjort gennem en sammenligning med altertavlen i Malmø fra 1611, idet der er flere slående lighedstræk mellem de to.
Det er ”en predikstol af praktfull karaktär”, som Gregor Paulsson udtrykker det. Den er opbygget omkring en firkantet pille og har to afsatser på den vestlige og den østlige side af pillen, hvoraf den sidste er forbundet med trappeopgangen. Prædikestolskurven har en stor underbaldakin, og afsatserne har hver en mindre. Der er et rygskjold med to kongelige våben. Lydhimlen er meget stor og rigt udsmykket.
Storfelterne indsat i rundbuede felter med æggestav i rundbuen og i stedet for pilastre har tynde gennembrudte ”något bågböjda strävor” (Monica Rydbeck), som også findes på altertavlen i Malmø og ellers ikke på noget andet renæssanceinventar i Skåne. Sviklerne er udfyldt af intarsia, som forekommer i rigt mål på dør og trappepanel.
Motiverne er fremstillet i relief og er fra vest mod øst Verdensdommen, Himmelfarten, Opstandelsen, Korsfæstelsen, Jesu Fødsel, Tilbedelsen af Guldkalven, et motiv med fugle, eksotiske dyr og mennesker, der bærer forskellige ting, Syndefaldet med Uddrivelsen af Edens Have og Skabelsen. Endelig er der et smalt felt på prædikestolens vestside, men vendt mod nord, som adskiller sig fra de andre ved kun at have en tekst. Det er Rom. 5,19:
Rom. v. … som de … bleffue mange til syndere ved eet menniskes ulydighed Saa skulde oc mange … Retferdige ved den eenis Lydighed. - For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed.
Nogle af hermerne er skæggede, mens andre er skægløse. Det er en variation, som genfindes i Malmøaltertavlens evangelister. De fremstiller apostle, hvoraf nogle kan identificeres: Judas Taddæus med hellebard, Jakob den Yngre med kølle, Filip med kors, apostel med økse, Bartolomæus med kniv, Thomas med vinkelmåler, Andreas med X-kors og Peter med nøgle.
Over de øverste smalfelter er en gesims med gennembrudt rankeværk. I smalfelterne står med guldbogstaver på blå baggrund:
Jeg haffuer set Dig til en Vectere for Israels Huus. Taler du icke, at den Ugudelige varer sig fra sin Veÿ, Da skal den Ugudelig dø i sin misgerning, men Jeg vil kreffue hans Blod aff din haand.
Teksten er en forkortning af Ez. 3,17-18: ”Menneske, jeg stiller dig som vægter for Israels hus. Når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og du ikke advarer den uretfærdige og ikke taler til ham og advarer ham mod hans uretfærdige færd for at holde ham i live, så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld; men hans blod vil jeg kræve af din hånd.”
Ovenover de nederste smalfelter sidder en gesims med gennembrudt rankeværk. Under smalfelterne er der hængestykker bestående af rulleværk med ansigtsmaske flankeret af fugle. Under konsollerne er der englehoveder. Tekst i smalfelterne:
Math x. See, Jeg Udsender eder som staaar mit iblant Ulffue: Verer derfaare snilde, som Slanger och entfoldige som Duer. I skulle hadis aff alle, for mit Naffns skÿld. Frÿcter icke for dem.
Teksten som anført fra Mt. 10, men sammenskrevet af flere vers: Vers 16. Se, jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer. – Vers 22: Og I skal hades af alle på grund af mit navn. – Vers 26a: Frygt derfor ikke for dem.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
De to våbenskjolde på rygskjoldet er for Christian IV og dronning Anna Catharina. Under kongens våbenskjold ses hans monogram C4 samt bogstaverne R F P (Regna firmat pietas) og under dronningens våben, som er det brandenborgske, ses et sammenflettet A og C samt bogstaverne R M D og S S T. Disse bogstaver er en forkortelse af dronningens valgsprog: Rege Me Domine Santo Spiritu Tuo. Dronning Anna Catharina døde 1612, mens prædikestolen er fra 1615. Over våbenskjoldene står der: ”Guds Ord blifver evindelig.”. De tre hermer viser patriarkerne Abraham, Isak og Jakob. Rygskjoldet har endvidere to små vinger.
Lydhimlen er bygget op omkring en midterstamme. Fra lydhimlen går der nogle volutformede ribber op, som samles på en ring, der går rundt om stammen. På hver ribbe er et lille postament med en ildkugle med tre flammer. Også det er et lille træk, der forbinder prædikestolen med altertavlen i Malmø, hvor lignende ildkugler er anbragt over skjoldene i anden etage. – Hvor ribberne er fæstet til lydhimlen er der store løvemasker, og mellem ribberne er der opsatser med dyder, som er indrammet af rulleværk. Dyderne er Humilitas (ydmyghed) med due, Fortitudo (tapperhed) med søjle, Caritas (kærlighed) med et barn, Fides (tro) med kors, Justitia (retfærdighed) med sværd og vægtskåle, Temperantia (mådehold) med kande og skål og Prudentia med slange.
På lydhimlens underkant er der smalfelter med et skriftsted og derunder hængestykker med en fugl og frugtknipper. Tekst på smalfelterne:
Es. LVIII v.1 Raab aff Struben, spar icke, opløft din Røst som en Basune, och kundgiør mit Folk deris Offuertrædelse, och Jacobs Huuss deris Synder.
Es. 58,1: ” Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen, løft din røst som hornet! Forkynd mit folk dets overtrædelse og Jakobs hus dets synder.
Døren er inddelt i to felter, hvoraf det øverste er rundbuet. Den flankeres af to hermer. Topstykket består af fugle, frugter og rulleværk. Panelet på trappeopgangen har to felter og to hermer. Både dør og opgang er rigt udsmykket med intarsia.
På buen i dørens øverste felt sidder en maske, der minder om den prædikestol, som Statius Otto har skåret til Tranebjerg kirke på Samsø.
Om intarsiaen, som er særlig rig på døren og opgangen, anfører Gregor Paulsson, at det er det rigeste eksempel i Skåne og på Sjælland før Frederiksborg:
Undre spegeln och ramen ha inläggning i ljust och mörkt trä i vanlig tysk moresk karaktär, men den övre bågen har friare mönster. Det är mångfärgat och naturalistiskt. Motivet är en vas ur vilken en rankstängel uppstiger. Från denne utgå grenar som bära blad och blommor. På grenarna sitta små fåglar och insekter. Färgerna äre gult, grönt och brunt. (Side 162).
Under vasen står årstallet 1615.
Follin 1851, s. 100-101.
Paulsson 1915, s. 160-163.
Rydbeck, M. 1950, s. 56-62, 72.
Göransson 1977, s. 113, 155.
Krucifix #
Krucifix fra omkring år 1500.
Hovedet er drejet mod højre. Tornekronen har omviklinger. Armene er strakt næsten horisontalt ud, og fingrene er let bøjede. Sidesåret er bredt og diagonalt. Hoften vredet mod højre, og lændeklædet er bundet midt for men en snip i højre side. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset er sekundært, mens stafferingen anses for muligvis at være middelalderlig.
Liepe 1995, s. 137.
Liepe 1995-2, s. 283.
Tavle #
Tavlen bærer årstallet 1583. Den hænger over fattigblokken (tjek det). Motivet er Den rige mand og Lazarus, Lk. 16.
På rammen gengives to bibeltekster. På den øverste del af rammen står der: BEATUS QVI INTELLIGIT SVPER PAVPEREM (Lykkelig den, der har omsorg for den svage, Ps. 41,1). På den nederste del af rammen står der: QVI OBTURAT AVREM SVAM AD CLAMOREM PAVPERIS ET IPSE CLAMABIT ET NON EXAVDIET (Den, der stopper øret til for den svages skrig, vil selv komme til at råbe uden at få svar. Ordspr. 21,13).
Under billedet står der på dansk:
I christne som gvdt hafver gifvet nock / betencker de arme noget i denne block som lide sorrig sivgdom iammer och nødt armodt fatigdom oc hvnger for brødt / beviser eders tro medt gierninger skøne til Gvd i Himmerige eder vel beløne.
Den rige mand sidder ved et veldækket bord. Forneden til venstre sidder Lazarus med tre hunde. To af dem slikker hans sår. Længere oppe på samme side ligger han i Abrahams skød – nu fri for sår. Derunder brænder den rige mand op i ilden i et udyrs gab.
Den rige mand har selskab af en kvinde, som sikkert er hans kone. Billedet er sikkert blevet malet med et træsnit fra Niels Hemmingsens postil som forbillede. Den blev trykt i København 1576. Dette træsnit er identisk med et træsnit i Veit Dietrichs folioudgave af Luthers postil, der blev trykt i Wittenberg 1570.
Otterstedt 1929, s. 199.
Bringéus 1974, s. 81-86.
Bænk #
En bænk fra 1547 tilhørende Sten Bille har stået i kirken.
Otterstedt 1929, s. 190-191.
Kalkmalerier #
Der har været kalkmalerier fra fire forskellige perioder: o. 1400, o. 1500, o. 1525 og 1552-1555. Kun ét maleri fra omkring år 1500 og et fra o. 1525 er beveret, mens enkelte af de øvrige kendes fra akvareller.
Omkring 1400 #
Akvarel: Robert Haglund, 1898. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
To kalkmalerier fra o. 1400 i skibet mod nord og nordøst. Motivet på det første kan ikke identificeres. Det andet forestiller muligvis Jesu Fødsel.
Akvarel: Robert Haglund, 1898. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Koromgang mod øst og sydøst: Kristus på korset og Treenigheden.
Omkring 1500 #
Billedet ovenfor findes på koromgangens østvæg. Det viser en helgenrække, hvoraf navnene Magnus og Brendan fremgår. Navnet Magnus er dog stavet forkert, idet der står Mangnus. Samme fejl forekommer i Brøndby / Brunnby kirke. Dette er det ældste af to lag. Det yngste fra omkring 1525 forestillede de samme helgener, men i større størrelse. Det menes at være malet som alterbillede. Det er udført af Helsingborgværkstedet, som er kendt fra nogle få andre kirker.
Omkring 1525 #
På koromgangs sydøstvæg findes et billede fra o. 1525, som også har været et alterbillede. Motivet kan ikke identificeres.
Omkring 1550 #
Akvarel: Robert Haglund, 1898. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Omkring 1550 blev der malet 173 våbenskjold i skib og koromgang.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Cirkelornamenter og et bomærke.
Rydbeck, O. 1904, s. 70, 154-156.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 188-193, bd. 4, s. 72-74.
Pulpiturer #
Kirken har haft flere pulpiturer, som alle sammen er taget ned.
Orgelpulpitur #
Orgelpulpituret blev sammen med kirkens gamle orgel solgt til Torløse kirke i 1849, hvor det stadigvæk findes. Se de bevarede dele der. Ifølge oplysninger hos Elias Follin var pulpituret mere omfattende end, som nu findes i Torløse. I et spejl på siden af pulpituret stod der:
Anno Christiano MDCXLI
Præside Regio Domino Chri-
stophoro Ulfelt de
Rabelöf Equite Aurat. Magno
Regni Consiliario.
Pastore et Præposito,
Magistro Andrea Comzæe
Consulibus Casparo Petræo W.
et Jano Christiano.
Jenat. Jacobo Werher.
Andrea Haggæij. Mathia
Mathiæ. Thoma Jacobi Gleg.
Tutoribus Christophoro
Frederici et Nicolao Laurentii.
Organ. Johan Buxtehude. In Laudem Jehovæ, et Ecclesiæ
ornamentum Repara-
tum et expolitum est hoc
organum.
Foran på pulpituret til højre fandt man Ulfeldts og Urups våben samt initialerne C.W. for Christopher Ulfeldt og F.M.W. for Fru Mette Wrup, hans hustru.
Til venstre fandt man våbenskjold for Bille og Lindenov slægterne samt initialerne S.B. for Sten Bille og F.K.L. for Fru Kerstina Lindenov. Sten Bille, der døde 1585, var landsdommer i Skåne. Pulpituret var malet af Laurits Conterfejer.
Follin 1851, s. 62-63.
Det store pulpitur #
Det store pulpitur var anbragt over den vestlige kirkedør. Det blev i 1850 solgt til Raus kirke, hvor der stadig findes.
Follin 1851, s. 63.
Pulpituret overfor prædikestolen #
Skråt overfor prædikestolen var anbragt et pulpitur opført af den danske rigsråd Ove Giedde. Han havde 1652 købt det søndre kapel til gravkapel med ret til at bygge et pulpitur med dør og opgang på sydvæggen.
Ove Gieddes arvinger solgte senere pulpituret til frøken Margreta Rosenkrans, Gunnarstorp ved Kullen. Hun lod det udsmykke med sine anevåben.
1850 blev pulpituret anset for faldefærdigt. Det blev taget ned, men malerierne blev gemt med henblik på en senere anvendelse.
Follin 1851, s. 63-64.
Epitafier #
Johan Ennes #
På billedet ses parret og deres to sønner og fire døtre. Den øverste del af billedet viser byen Jerusalem. Til højre herfor vagterne ved graven og til venstre Jesu bøn i Getsemane Have. I det nederste tekstfelt står der:
Anno 1662 denn 30 Julii Haffuer Erlig Dydig och Gudfruchtig Matrone Catrine Hoffuemans Med Hindes Kierre börn Ladet dette Epietaffium Bekostiege; Gud til ærre, Kirken till Beprydelse, och Hindis Sall. Mand Johan Ennes til ihukommelse (måske), som udi Herren Hendsov den 17 Febr. Anno 1658 Hans Allder 58 aar diessliegeste och tvende Döttre som till forne udi Herren Er hensouffued, Gud unde dennem och oss som Igien Leffuer paa dommens dag en glædelig opstandelse.
Tekstfeltet øverst på rammen er meget utydeligt. Det ser ud til at være et citat fra Esajas. Teksten på rammen er formodentlig ligeledes et skriftsted.
Follin 1851, s. 74, 104-105.
Willem Willemsen #
Beato Wilhelmo Wilhelmi, qui in Consulatu exaetis annis 22 pie anno 1622 d. 24 Januarii ætatis suæ anno 75 obiit: Uxori Johannæ Alexandri f. quæ anno 1616 die 22. May anno ætatis 70 actum vitæ Elausit. J.M. Thomas Jacobi Gleg. cum conjuge Elisabeta Budæi f. monumentum hoc erexerunt.
Motivet I storstykket er den kobberslange, Moses satte på en stang, som han rejste i ørkenen, 4. Mos. 21,4-9. Stangen har fået form af et T-kors. Motivet modsvares af korsfæstelsesbilledet i topstykket. Begge billeder flankeres af dyder.
Overalt er der beslagværk, bruskværk, konsoller og diverse typer friser.
Nedenfor ligger eller lå gravstenen. Den er for slidt til, at man kan læse noget.
Follin 1851, s. 76, 89.
Bertel Olsen Kremer #
Epitafium over Else Nielsdatters to mænd, Bertel Olsen Kremer og Johan Andersen. I feltet over storstykket står der:
Her under denne Epithaphium ligger begrafven min förste salig mand Erlige og Welforstandige Bertel Olsen Kremer fordum Handtverker och Indvaaner her udi Helsingborg, hvilken Gud kaldede Anno 1618 d. 26 May udi sit 60 alders aar. Gud gifve hannem med alle Guds Börn en frydfull opstandelse.
Den følgende tekst, som Follin gengiver, må stamme fra feltet lige under storstykket. Det er i dag helt udvisket:
Her under denne Epithaphium hviler oc min anden kiere Mand, Erlig, Velforstandig oc Velacktad, Johan Andersen, fordum Raadmand oc Borger her udi Helsingborg, hvilken saligen hensof i Herranom 1623 d. 10 October udi sin alders 63 aar, Gud gifve hanem oc alle Christne en frydefuld opstandelse.
Det nederste tekstfelt:
Denne ofvenstaaende Epithaphium har Else Nielsdaater sielf ladet bekaaste, hendis tvende Salige Mend till en Troe oc tacknemligheds monument oc hendis börn oc efterkommende till en evig ihukommelse oc prisbevisning. Else Nielsdaater 1627.
Bertel Kremer kan muligvis have været i slægt med borgmester Hans Krremer i Aalborg.
På billedet i storstykket ses Else Nielsdatter sammen med sine to mænd og deres børn. Motivet ovenover er Lazarus’ Opvækkelse. Dette billede er flankeret af Johannes Døber og Moses. Johannes står med lammet, der hviler på bogen, og Moses står med tavlerne, hvor loven er skrevet med hebraiske bogstaver. Vingerne er fyldt med bruskværk. Motivet i topstykket er Opstandelsen.
Follin 1851, s. 76-77.
NN #
NN #
Slægten Giedde #
Den fordom Högädle och Wälborne Herren Christopher Giedda, Herre till Gunderstorp, Hans Kongl. Mayt till Dannemark Kong Frederic III glorvördigst i åminnelse, TroMan och Major af Dess Lifgardie, föddes till Verlden år 1637 d. 27 December på Egerhems Slott och i Herranom afsomnade d. 6 Martii 1705 på Gundarstorp.
Epitafiet, som vist ikke findes mere, havde to gange otte våbenskjold.
Christopher Giedde var søn af admiral Ove Giedde.
Follin 1851, s. 67-68.
Reinholdt von Liewen #
Epitafium på en pille i kirken:
Kongl. Maijts Sverige fordom Troman, Öfverste för dess Tyska LifRegemente till fot, Commendant på Landscrona festning, Den Högvälborne Herren Reinholdt von Liewen, är till denna Verlden född Anno 1653 d. 11 Maij och Salig afsomnad 1701 d. 20 Janu.
Follin 1851, s. 69.
Julius du Fay #
En firkantet kobberplade sad over den sydlige indgangsdør. Den havde følgende tekst:
Her under ligger begrafven Erlig och Velbyrdig Mand Herr Julius du Fay, barnföd på hans fäderne gård Lackasin i der Churfürsteliche Biscopsdöme Stift von Cölen oc döde her i Helsingborg d. 20 Apriil 1640 gud gifve hannem en gledelig opstandelse.
Udover teksten var der på pladen to små våbenskjold.
Tavlen er forsvundet før 1848.
Follin 1851, s. 69.
Busse Gans #
I koret på den nordlige pille hang en nu forsvunden tavle, hvorpå der var malet en ridder, der knælede foran et krucifix. Under billedet stod der:
Der Edle und wohlgebohrne, Bussse Gans, Herrn zu Potlitx, ist in Gott verschieden den 15 Nov. und allhier begraben, dem Gott gnade. Anno 1565.
Follin 1851, s. 70.
Otterstedt 1929, s. 149.
Kirstine Brahe #
Messingplade på kirkens nordvæg overfor alteret over Tycho Brahes lille datter:
Exuvias abiens tulit huc Kirstina tenellas
Quæ Brahæi olim nata Tychonis erat.
Illa quidem modicum mundi fuit incola tempus
Interea modicis non tamen aucta bonis,
Ingenio sexum superavit moribus annos,
Eloquii grata dexteritate pares.
Ergo hanc quæ dederat subito natura recepit
Consveto majus ne quid adulta foret.
Vivit at illa tamen, naturæ obstacula vicit.
Pro modico æternum tempore tempus habet.
Aetheriisque potita bonis mortalia temnit
Per Christum civis legitimata Poli.
Obiit peste Anno Domini M.D.L.XXVI.
Sept. die XXIV.
Vixit annos II. Menses XI. Dies XI. Horas XI.
Mors
Quo citior dulcior, quo serior amarior.
Kirstinæ dulciss. Filiolæ Naturali
Præter Ætatem industriæ et moratæ Pater
F. et P.
Hun blev kun to år gammel.
Follin 1851, s. 71.
Cord Rump En lille trætavle på kirkens nordvæg under orgelpulpituret:
Hier ist begraben der Manhaftige Cord Rump verschieden d. 5 Decemb. 1565.
Follin 1851, s. 72.
Otterstedt 1929, s. 149.
Gabriel Krockren #
Stenrelief, der viser Gabriel Krockren, død 1567, knæle foran et krucifix, som er står på en lille høj. Han er iklædt rustning, og hjælmen ligger foran ham nedenfor korset. I billedets højre side står hans hest stadig med sadel og et forben oppe på højen. Bag hesten et stiliseret træ. Under relieffet læses:
Hie fur lieiht begraben der Edel und Ehrenfeste Gabriell Krockren i godt verschieden d. 21 Maij 1567.
Relieffet er afbildet hos Otterstedt side 149.
Follin 1851, s. 72.
Otterstedt 1929, s. 149-150.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 230.
Bartel Eskendorph #
På nordvæggen ved siden af orgelpulpituret hang et stenrelief, der er meget lig Gabriel Krockrens relief. Den eneste forskel er, at der er indsat et våbenskjold i øverste venstre hjørne.
Der Ehrbar und Manhaftig Bartel Eskendorph welcher in Gott verschieden d. 26 – 1569.
Relieffet er afbildet hos Otterstedt, s. 151.
Både Krockren og Eskendorph var officerer i den danske hær og er formodentlig faldet i kampen mod svenskerne.
Follin 1851, s. 72.
Otterstedt 1929, s. 150-151.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 230.
Niels Haagensen #
Niels Haagensen latiniserede sit navn til Nicolai Hagæi. Han var sognepræst i Rous / Raus-Vellev.
Non procul hinc Solido diræ sub marmore Parcæ
Nicolaum fato Supposuere gravi.
Vir bonus atque bonis fuit ipsc parentibus ortus
Varbergi et Patriae Laus fuit alta Suæ
Lustra Deo Vitæ bis quinque favente peregit
Hinc trepida attonitæ pertulit arma necis
Extra Urbem decies tres Annos Raavs quoque Widlöf
Duxit Sancta Sui verba Sonare Dei
Ac validas Satanæ vires evertere Christi
Ne mala tiirba bonas dilaceraret oves
Foedere connubii fuit en conjunctus honesti
Vir tribus hicce piis conjugibusque probis
Prima prope in læto recubat Margreta Sepulcro
Quae Sobole hunc gemina fecerat ante patrem
Altera Salva Sacram petiit Sepelerier extra
Ædem, Marinæ hæc nomine dicta fuit.
Filiolos tulit hæc Septem, natamque venustam
Post obitum Matris qui doluere Suæ.
Tertia grande dolet Sibi fata necasse maritum
Anna, dilectam quam coluere boni
Prolibus hæc fuit aucta tribus carissima conjux
Femineis tenerum filiolumque dedit
Conjugibus facilem Se præbuit hisce Maritum
Atque pari in natos usus amore fuit
Carus erat Superis dum vixit carus amicis
Nam Studuit cunctis usque placere bonis
Hic ergo dubiæ Spernans fallacia vitæ
Gaudia Sidereas cæpit adire domos
Hic Sanctæ Triados Sublimes cernere vultus
Æternæ hic vitae fas Sit honore frui.
Obiit mane hora 3 die II Januarii Anno M.D.CXXXIIII.
Patri Suo desideratis: amoris et Gratitudinis
ergo Matthias cum Suis fratribus.
Da epitafiet i 1850 trængte til en reparation, ville kirken ikke betale, men forærede det til Raus kirke, som heller ikke ønskede at bekoste en reparation. Kun tre små stykker er bevaret.
Epitafiet er opsat af sønnen Matthias. En anden søn, Anders Hagæi, var rådmand i Helsingborg. Sønnen Mads Nielsen Odder var sognepræst i Håslev.
En Henricus Hagæi var præst i Vandsted-Tolange til 1602, og en Nicolaus Hagæi var sognepræst i Søvde før 1606.
Follin 1851, s. 73-74.
Mårtensson 1963, s. 107-110.
Hans Albritzen #
Et sandstensrelief hang på kirkens sydvæg blev ved en fejl slået i stykker i 1840. Det bar følgende tekst:
Anno 1608 den 11 Januarii hedansoff i Herren Erlig oc Velactad mand Hans Albritzen fordom Raadmand her udi Helsingborg, Som ligger her begrafvit met Sin kiere hostru Elene Thomisdaater, som hensof i Herrenom d. 19 Novemb Anno 1583 hvilke Salige hensofvide Gud allsom Mecktigste i deris egtenskab hafver med 7 Börn velsignet 4 Sönner oc 3 Daatre gud gifve dem en glädelig opstandelse.
Svedismerne må skyldes afskriveren.
Follin 1851, s. 74.
Johannes Wilhelm Laurenberg #
Johannes Wilhelm Laurenberg var hospitalspræst.
O! vandringsman kom her och se och lät dig ej förhasta
Din ögon forn du går förbi på denna Tafla kasta
Här hvilar under denna Sten en vördig vällärd Man
En Præst i Christi kyrkia ren En guds apostel San
Herr Johan Wilhelm Laurenberg den Salig Mannen hete
Med Jesu mjölk och Zions merg han Helsingborg väl bete
I åtta år Hans ljufva tal i Chor och Prædikstol
I Schola, Kyrkia, Hospital, var som en värmand Sol
Och som hans tal som honung ran utaf dess lärda tunga
Så och ett lefnads ljus man fan för gamle och för unga
Uti hans lefvnad och hans dygd, ty både storst och smerst
Vet at han var i gudi nöjd och lefde som en Præst
I Jesu sår så är jag frälst, var daglig hans munbelle
Det samma batad honom helst, ner själen från sit stelle
For upp till den som henne gaf, och kom i Engla lag
Men kroppen hvilar her i graf till stora domsens dag
I året när man Nitton skref till Tusen och Sjuhundrad
Då var det Helsingborg det blef med makan plötslig plundrat
Af döden på slik unger Man af Sex och Trettjo år
Dess död bland Stadsens folk försan uttryckte mången tår
Lär vandringsman lär herutaf, hvad dygd och döden värkar
Den ene slår vår kropp i graf, den andre rycktet sterker
Ty döden slår vår kropp omkull, men dygden ger vårt namn
Som en Demant omlagt med Guld i Efter Verldens famn.
På epitafiets højre side stod der:
Välärvördige och HögLärde Herr Magister Wilhelm Laurenberg berömmelig Prost öfver Bara härad, som Pastor vid Malmö Slott och Hospital; Så och Stads Comminister med Dygdädla Matrona Anna Månsdotter Ottohnier(?).
På venstre side:
Ädel, välvise och Högacktade Herr Johannis Morbeck, Borgmestare och Handelsman i Malmö, med äreborne och dygd ädla Matrona Marna Thomas dotter Boding.
De første var hans forældre, de sidste hans svigerforældre.
Laurenbergs forgænger som hospitalspræst gik med hæren over til Danmark i 1710.
Follin 1851, s. 75-76.
Rasmus Augesøn #
Det lille epitafium, som ikke længere findes, havde følgende tekst:
Her neder ligger begrafvit Salig Rasmus Augeson, Borger og Barnföd i Helsingborg Som döde d. 23 Augusti Anno 1597, Desligeste hands kiere hustru Anna Lauritsdotter, som dödde d. 26 October 1600 hvis Sjele gud naade.
Follin 1851, s. 77.
Jesper Helt #
Tavle med følgende tekst:
Her under ligga begrafvne, i Herranom aflidne, neml. Borgaren och Gestgifvaren Jesper Helt som dödde d. 3 Aprill 1730, samt dess kiere hustru Annika Löfman, hvilken afled d. 12 Januari 1741. Så och Hattmakarens Michel Löfmans kiera Hustru Anna Henningsdotter, som genom döden bortgeck d. 16 September 1756 tillika med dess kiera Man Michel Löfman, hvilken afsomnade d. 30 May 1757 af honom är denna Tafla dem samtelig till en kierlig åninnelse bekåstad Anno 1756.
Follin 1851, s. 77-78.
Gravsten #
Beskrivelsen af gravstenene følger Elias Follin i Helsingborgs historia fra 1851. Det samme gælder placeringen i gulvet. Her er der ikke taget højde for, om nogle gravsten kan være flyttet eller fjernet siden 1851. Gengivelsen af teksterne følger også Follin. Det gælder her som ved de andre tekster, han har skrevet af, at de ikke er 100 % præcise. Der er mange svedismer som for eksempel hvilar i stedet for hviler. Follins afskrifter følges med undtagelse af få mindre rettelser. I beskrivelserne tilføjes eventuel omtale i senere litteratur.
Sten Bille #
Gravsten over Sten Bille til Vandaas, død 1586, og Kirstine Lindenov. Parret står under hver sin rundbue, der bæres af konsoller. Fremstillingen af ham kunne godt være et portræt. Han er iført rustning. Hjælmen ligger på gulvet mellem dem. Hun er iført lang kjole og konetørklæde. Rammen er udfyldt med to gange 16 anevåben. Over buerne er en kartouche, der yderst i hver side har et ørnehoved. Under ørnene ses dødens le, knogler, graverens spade og en kost. I kartouchen står der:
Ps. LXVIII. Vi hafve en Gud som hielper oc den Herre Herre som frelser af døde. Rom XIIII. Hvad heller vi lefve eller vi dø da høre vi Herren til.
Ps. 68,21: Gud er for os en Gud til frelse, hos Gud Herren er der vej ud af døden. – Rom. 14,8: Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren.
I de to beslagringe i fodstykket er der henholdsvis et dødningehoved og et timeglas. I det rektangulære tekstfelt står der:
Her ligger begrafven erlig oc velbyrdige mand Sten Bilde til Wandaas som døde i Herren den V. ianuar aar MDLXXXVI desligest hans kiere frue erlig oc velbyrdig fru Kirstine Lindenow til Nesbyholm som døde …
Chr. Axel Jensen tilskriver stenen gruppen ”jydskprægede skaaninger, Helsingborggruppe.”
Otterstedt 1929, s. 45, 52, 112.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 121-123, 304.
Richard Gedde #
Richard Geddes gravsten ligger i midtergangen under den store lysekrone, som hans pårørende beskostede i 1665. Indskriften på lysekronen har samme funktion, som teksten på et epitafium. Se ovenfor under Skib.
På stenen er der to adelsvåben, som sikkert er hans fædrene og mødrene våben.
Follin 1851, s. 78-79.
Ukendt #
En ulæselig sten på grund af stor slitage i nordsiden af koret. Et våbenskjold af slægten Gans kan dog ses.
Follin 1851, s. 79.
Ridder Talsky #
Sydsiden af koret og halvvejs skjult af alterskranken. Derfor kan kun noget af teksten læses:
Der Ehrbar und Erenvesten Ritter…
Talsky ist in Godt vorshed…
Ber. Ao 70 und liegt hier begraben…
Godt gnedeg und barmhertzig…
Han er afbildet med en stridsøkse og har sikkert været kommandant for en tysk gruppe, der har kæmpet på dansk side under den nordiske syvårskrig, da han døde 1570.
Follin 1851, s. 79.
Otterstedt 1929, s. 103.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 228.
Jens Nielsen #
Sten ”midt för stora chordörren”:
Her under hviler Erlig, velvis och nu Salig Jens Nielsen fordum Borgemester her i staden oc Kongl. Ridefogedt i Luggude hered, som saligen döde år 1659 d. 29 Junii i sin alders 39 aar.
Follin 1851, s. 79.
Christophor Oelsnitz #
”Uppå tvärgången emellan altaret och kungsstolen” lå en gravsten, som senere er flyttet til koromgangen. Ved flytningen kunne man konstatere, at afdøde lå i sin ridderdragt med støvler og sporer. Teksten er:
Memoriæ nunquam intermorituræ Generosi Maximique Strenni D:ni Christophori de Oelsnitz ex antiquissima Nobilique Saxorum familia, qui adolescentium Musis et Iteneribus, juventutem vero Marti consecrans, Peragratis Anglia, Italia, Germania, Gallia, Belgia, sub Sereniss. Electore Brandenburg. Tyro Centurio in Expeditione Invictissimi Imperatoris Leopoldi contra Gallos Supremus Vigiliarum Præfectus, tandemque Potentissimi Danorum Monarchæ castra sequens Serenissimæ Reginæ Legione Tribuni Locum tenens factus, exantlatis tot tantisque periculis cum Helsingburgi Scanorum nocte excubias circumiret et visitaret a Speculatore, infelici fato, Sclopeto (eller Selopeto) eheu! Interemtus A:o æræ Christi 1678.
”En gammal sägen är bland folket, att då de Danske 1678 belägrade Helsingborg, har denne Öfverste-Lieuteaant gått för nära under fästningsvallen då ban af en Svensk skiltvakt blifvit skjuten.”
Follin 1851, s. 81.
Bertram van Buchwald #
På den store gang ved Commendantstolen ligger en sten med følgende indskrift:
Her under denne Sten hviler Erlig Velforstandig och Forneme Mand Bertram van Buchwald, fordom Slotts fogd paa Haderslebshus, som Saligen bortsomnade udi Herren, her udi Helsingborg Anno 1629 d. 23 februari under en allmindelig Landsflycktigheds Sorgelige oc bedröfvelige tillstand udi hands aalders 45 aar, Forventendis med alle fromme Christne en Salig oc glädefuld opstandelse.
Follin 1851, s. 81.
Margareta Pihl #
En gravsten på den store gang:
Her under hviler sig fordom äreborne och Högädla Matrona Margareta Pihl, barnfödd uti Helsingborg 1671 d. 30 Aprill och dödde 1711 d. 8 Juli, sedan hon hade födt till verlden 10 Barn och lefvat i äckta Stånd med sin Kiera Man Inspectoren Råd och Handelsmannen J. Cöster uti 21 år.
Stenen er senere flyttet til den nordlige koromgang.
Follin 1851, s. 81-82.
Claus Hansen Holst #
På den store gang:
Her under ligger begrafvit Erlig oc Velforstandig Mand, Claus Hansen Holst fordum Rådmand her udi Helsingborg, som hedensof i Herrenom anno 1612 d. 2 Julii udi Dess alders 58 aar, med Sin kiere Hustrue Erlige oc Gudfrycktige Qvinde Arine Jacobsdatter, som hedensof i Herrenom 1630 d… Februarii udi hendis alders 76 aar. Gud gifve dennem med alle Guds Börn en glädelig oc erefuld opstandelse.
Follin 1851, s. 82.
Hans Lauritsen #
På den store gang:
Her under ligger begrafven Erlig oc Velforstandig Mand Hans Lauritsen fordum Raadmand i Helsingborg, som hedensof i Herrenom A:o 1612 d. 2 Maj udi hands aalders aar 72 medt Sin kiere Hostrue Erlig oc Gudfrygtig Qvinde Berte Nielsdatter, som hedensof i Herrenom A:o 1625 d. 10 Augusti udi hendis alders aar 46. Gud gifve dennom med alle Guds Börn en glädelig oc Erefuld opstandelse.
Follin 1851, s. 82-83.
Thomis Hansen Moet #
Her under ligger begrafven Erlig oc Velackted Mand Thomis Hansen Moet fordum Borgmester i Helsingborg, som heden sofvnede d. 24 Augusti A:o 1612 med Sin kiere Hostru Erlige oc Gudfrygtige Qvinde Johanne Willomsdaatter, som hedensof i Herren d. 22 Julii 1602 met begge deris unge Sön Albert Thomisen som hedensof d. 8 Aug. 1602. – Gud förlene dennem en gledelig opstandelse.
Stenen er rejst af en fru Gertrud i København.
Follin 1851, s. 83.
Hans Fadersen #
En sten på den store gang:
Her ligger begrafvit Erlig och Velackted Mand Hans Fadersen, som döde d. 2 September Anno 1602. Gud gifve hannem en Erefuld oc Glädelig opstandelse.
Follin 1851, s. 83.
Søren Nielsen #
På den store gang:
Her ligger begrafvit Erlig Forneme nu Salig Söfren Nielsen Fordum Raadmand her udi Helsingborg, som dödde udi Herrenom 1674 d. 15 Martii udi hans alders 51 aar med sin kiere hustrue, Erlig, dygdig, Gudfrygtig oc nu Salig Qvinde Marin Ericsdotter, oc som Salig i Herrenom döde d. 19 Janu. 1659 udi sit alders 26 aar.
På den sten er der to våben. Det ene indeholder blot initialerne S.N. for Søren Nielsen, mens det andet er adeligt.
Follin 1851, s. 83.
David Giedde #
På den store gang:
Her under hviler, Erlig, forneme nu Salig David Giedde, fordum Forneme Handels oc Raadmand udi Helsingborg, som Salig döde udi Herrenom 1660 i sin alders 38 aar.
På stenen er der to våbenskjold.
Follin 1851, s. 83-84.
David Jacobsen #
På den store gang:
Her under ligger begrafven Erlig oc Velforstandig Mand David Jacobsen her udi Helsingborg, som döde d. 20 Februarii 1598 udi hans alders 49 aar, med sin kiere Hustrue Erlig oc Gudfrygtig Qvinde Kerstine Thomisdotter, som döde d. 1 Augusti 1629 udi hendis alders 75 aar gud gifve dennem met alle Guds Börn en Erefuld opstandelse.
Follin 1851, s. 84.
Margrete Madsdatter #
På den store gang:
Her under ligger begrafven Erlig, Dygderig oc meget Gudfrygtig Matrone Margrete Madsdatter. Velforneme Handelsman Jep Pihls hustrue, som med döden afgange är Anno 1669 d. 28 Julii udi hendis alders 73 aar, Gud gifve hende med alle tro Christne paa den yderste dommedag en erefuld opstandelse.
Parret skænkede en vinkande til kirken 1668. Se under Kor.
Follin 1851, s. 84.
Caspar Vagt #
På den store gang:
Her under ligger begrafven Erlig, Vis oc Velforstandig Mand Caspar Vagt fordum Raadmand i Helsingborg som udi Herren hensof Anno 1667 d. 1 Julii udi hands alders 48 aar desligest oc hands Kiere hustrue Erlig, Dygdig oc Gudfrygtig Matrone Catharina Ennes, som udi Herren hensof.
Follin 1851, s. 84.
David Pedersen Forbes #
På den store gang:
Her under hviler Erlig oc Velackted Mand David Pedersen Forbes, fordum Borger och forneme Handelsmand her udi Helsingborg, som Saligen hensof udi Herrenom anno 1648 d. 22 Augusti udi sit alders 46 aar, med sin kiere Hustrue Erlig DygdeRig oc Gudfrygtig Qvinde Inger Mortensdatter, som ogsaa Saligen hensof i Herrenom A:o 1655 d. Mars udi sit alders 48 aar, Gud gifve dennem med Guds udvalde paa domens dag en glädelig erefuld opstandelse.
Follin 1851, s. 85.
Hans Thomisøn #
På den store gang:
Her under denne Sten ligge Begrafven Erlig oc Velackted Mand, Hans Thomisson fordum Borgemester her udi Helsingborg, nu Salig med Gud, oc ved den timmelig död hensof i Herren d. 22 September Anno 1592 (1597?). Her ligger begrafven Salig Karin Thomisdotter, som dödde i Herrenom d. 28 Aprill 1617 gud Gifve hende med alle Guds Börn en glädelig opstandelse. Hendis aalder var 71 aar.
Follin 1851, s. 85.
Jens Christensen #
Erlig Forstandig oc Vel forneme Mand Jens Christensen fordum Borgmester udi Helsingborg som udi sin alders 68 aar Salig döde d. 21 Julii A:o 1652 Gud gifve hannem met alle Rette Christne troende en glädelig opstandelse paa Dommens dag. Herunder tillige hviler hands kiere Hustrue, Ereborne DygdeRige, Gudfrygtige Matrone Karin Rasmusdatter barnefödd udi Hofgaard i Skaane Anno 1609 oc ved en Salig död i Herrenom hensofvit d. 10 Augusti 1669 i sit 60 alders aar. Gud gifve hende en glädelig opstandelse paa den yderste dag med alle Guds udvalde Börn i Christo Jesu. Amen.
Follin 1851, s. 85.
Richard Dunker #
På nordsiden ved sakristiet:
Her under ligger begrafven Erlig Velacktad Mand Richardus Dunker fordum Borgere udi Helsingborg, som hedensof i Herren d. 25 Maij A:o 1632 udi hands alders 79 aar, med sin Kiere Hustrue Erlig oc Gudfrygtig Qvinde Kerstine Pedersdatter, som hensof udi Herrenom d. 10 Aprill 1640 udi hendis alders 88 aar, gud gifve dennem met alle Guds Börn en glädelig oc Erefuld opstandelse.
Follin 1851, s. 86.
Mathiæ Ellers #
Nede ved det store pulpitur på den nordlige tværgang:
Hier unter ruhen die Gebeine dess Ehren vessten und Vohl weissen Herren Mathiæ Ellers, gewesener Burgermeister in Rundeby, So Gebohren die Palmarum A:o 1583 und alhier gestorben auf seine vorgenommne reise nach Copenhagen d. 1 Sept. a:o 1632.
Follin 1851, s. 86.
Petter Pihl #
Ved det store pulpitur på den nordlige tværgang:
Her under hvilar Genneral Wagnmestaren vid Svenska arméen i Skåne. Dykeri Inspectoren öfver Skåne, Halland Giötheborg och BohusLähn, Holtsfursten vid Jägeri Staten i Schåne och Rådmannen i Helsingborg Herr Petter Pihl, som blef död Ano 1736 d. 10 October uti sin ålders 66 år, tillika med sin kiera Fru Anna Margareta Holst som i Herranom afsomnade d…. i sit ålders … år, hvilka efter 36 års sammanlefnad på jorden fröjdas nu med hvar andra vid Lambsens himmelska Bröllop Evinnerliga.
Follin 1851, s. 86.
Hans Petter Albrechts #
Midt for pulpituret på gangen:
Diese Begräbnis gehört Herren Weinhandler Selig Hans Petter Albrechts und seiner Frau Anna Catharina Wolfsthochter. Anno 1699.
Follin 1851, s. 86.
Hans Lorich #
Ved den sydlige kirkedør:
Her hafver sin Lägerstad Handelsman Hans Lorich med sin Kiere och Salige Hustru Ingeborg Johandotter Popp och Barn. Anno 1699 d. 12 Julii.
Follin 1851, s. 86-87.
Laurits Pedersen Forbes #
”Ute på kyrkogården öfver Engströmska grafven ligger en liksten med inskription”:
Huer under hvilar Erlig och Velackted Kerl Laurits Pedersen Forbes fordum Skrifver paa Helsingborgs Slott oc Krix Commissarie Skrifver udi Skaane, som Saligen hensof d. 21 May Anno 1629 udi hans alders 33 aar, Gud gifve hanem met alle udvalde en Erefuld opstandelse.
Stenen findes ikke mere.
Follin 1851, s. 87.
Niels Lauritsen #
Ved sakristidøren inde i kirken:
Her unten ligger begrafvit Erlig oc WelLerdt Mand Herr Niels Lauritsen, fordum SognePræst til Krop oc Mörup Sogner, som döde d. 15 September Anno 1627 gud gifve Hannem glädelig opstandelse.
Se også Krop kirke.
Den næste indskrift er i Follins tekst anført som en fortsættelse af ovennævnte, men af fodnoten fremstår de som to sten.
Denne Sten hafver Ennert Pedersen Kongl. Mayts Byefoget oc Toldere i Helsingborg med Sin hustru Eline Madsdatter lade bekaaste d. 14 Sept. Anno 1639.
Follin 1851, s. 87.
Schwerdfeger Senatoris #
Sydlige koromgang ved muren:
Jag hafver kiämpat en god kamp etc. Säll äst tu Vandringsman, när så tin handel löper Och tu afbörda kan tig så tin syndaskuld Och tu rik varder här af trones fina guld Och då tig Jesum kiär til kåstligt pärla kiöper. Så har tu handlat väl föruthan tu här vinner Godt som vet til godskiäl godt loford efter tig på jorden lemnar qvar I himlen entelig Du lifsens krona taar Du bästa måhl då hinner. Sverdfeier har oc nådt så vida med sin handel at han i werlden fådt på hafda mödar sin Trones fagra guld Så han sliik sällhets crona fiin fådt. Gack o wandringsman slut äfven så din wandel.
Sub hoc sepulcrali lapide quiescunt ossa beati domini Schwerdfeger Senatoris quondam et mercutoris apud Helsingb. Æquissim: quinque filiorum et quatuor filiarum genitotoris nati recuperatæ salutia A:o 1659 d. 24 Mart. denati 1711 d. 20 Sept. cujus perennaturæ laudis … exiguo hoc et meritis impari monumento construere voluit…
Follin 1851, s. 88.
Jensdatter #
Den sydlige del af koromgangen:
… efter sin kiere hustru …ne Jens datter, som döde d. 10 Jan. 1590, hvis Siele Gud haffuer. Hvo som … vel gaar …
”De 4 djuren i stenens hörn” er formodentlig evangelistsymboler. Der er endvidere to adelige våben.
Follin 1851, s. 88.
Laure Pedersen Bager #
Den sydlige del af koromgangen. Måske hed han Laurs eller Laurids.
Her liger begrafven Erlig oc velact mand Lavre Pedersen Bager, som döde anno 1627 d. 5 July udi hans alders aar 76. Disligiste hans kiere hustru erlig oc gudfrichtig qvinde Karrin Mogens daater som döde den 1 Juny udi same aar udi hindis alders aar 27. Sambt begge deris 2 börn Peder Laursen oc Margret laurzdaater … Gud gifve … opstandelse.
Follin 1851, s. 88.
Olof Bertelsen #
Den sydlige koromgang ved muren:
Her under hviler S. Olof Bartelsen fordom forneme Borger oc Handelsmand her i Helsingborg som salig udi Herren hedensof anno 1661 d. 31 Aug. udi hans alders 55 aar. Gud give hanem paa den yderst dag gledelig opstandelse. Under denne sten ligger begrafven erlig dydig och gudfrycktig qvinde S. Sophia Richardi datter som hensovf udi Herren d. 20 Sept. 1654. Gud give … opstandelse.
Follin 1851, s. 88.
Hans Madsen #
Den sydlige koromgang ved muren:
Her under hviler udi Herren Erlig oc forneme Mand S. Hans Madsen fordum Borger oc Handelsmand her udi Helsingborg formynder hersamastedes oc döde i hans alders aar 50. (Også hustruens navn).
Follin 1851, s. 88-89.
Adam Lughen #
Ved sydmuren:
Her under ligger … erlig oc velachted oc velfornem Mand Adam Lughen Wiinhandler fordum Raadmand och Kircheverger udi Helsingborg Salig udi Herren Han döde 1653 d. 28 Dec. … Gud gifve … opstandelse … Her hviler under denne sten S. Maren Adamsdatter som hensof i Herren d. 11 Jun 1647 i hendis alders 4 aar. Gud … opstandelse.
Follin 1851, s. 89.
Anders Lohman #
Ved sydmuren:
Här hafver sin lägerstad Rådmannen oc …ren i Helsingborg Anders Lohman med sin kiära hustru Anna Persdotter och barn väntandes under jorden en salig upståndelse i Jesu Christo. Anno 1699 d. 7 Junij. Döden är min vinning. Phil. 1.
Follin 1851, s. 89.
Peder Pedersen #
Ved sydmuren:
Teksten er indrammet af en kartouche og indledes med et skriftsted: Jeg ved med visse at Herren etc. Herefter følger:
Her neden under denne steen
hvilis Salige Peder Pedersenz been,
hves alder var it oc tiuffve aar
den tid hand døder lagdis paa Baar.
It christeligt endelig mone hand faa
Anno 1570 then 23 Apriliz hedensofnede i Herren salige Barbara Moensdaatter, hvis legeme her hviler og skal paa den yderste dag opveckes etc.
Denne sten minder om stenen over Kirstine Michelsdatter (nedenunder) og en nu forsvunden sten over en ukendt person i Landskrone gamle kirke.
Follin 1851, s. 89.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 119, 303.
Kirstine Michelsdaatter #
Foto: Jensen 1951-1953, tavle 110.
Under denne steen liger begrafven Salige Kirstine Michelsdaatter som hedensofnede udi Herren den dag Martii anno 1577 hvis legemme Gud skal visserlig upvecka paa den yderste dag.
Der er endvidere et vers fra Rom. 6.
Teksten er anbragt i en kartoucheramme. Chr. Axel Jensen fremhæver denne sten som bevis for, at der har været personlige forbindelser mellem en århusiansk stenhuggermester og skånske stenhuggere, idet evangelistcirklerne er udført efter jysk forbillede. Bomærkeskjoldet mellem de to nederste evangelistcirkler er derimod af øresundstype.
Stenen er opbygget på samme måde som en gravsten over en ukendt i Landskrone gamle kirke.
Follin 1851, s. 89.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 119, 303.
Niels Hagæi #
Den sydlige koromgang tæt ved alteret. Der kan kun læses datoen 11 Jan. 1584. Han var sognepræst i Raus og Velluf / Vellev. Hans danske navn var Niels Haagensen. Se epitafiet over ham.
Follin 1851, s. 89.
Willem Willemsen #
En slidt og ulæselig gravsten under Willem Willemsen epitafium formodes at være hans gravsten. Han døde 1622. Se epitafiet ovenfor.
Follin 1851, s. 89.
Anders Pedersen #
Den nordlige koromgang ved muren:
Anders Pedersen … fordum … Clokker i Helsingoehr … och hustru Gertrud … 1626.
Follin 1851, s. 89.
Anders Christensen Rander #
I vestibulen:
Denne Sten hafver Köp och Handelsmannen Anders Christensson Rander för sig sin förra hustru sal. Metta Jönsdotter Bredh som döde Anno 1707 d. 31 Augus. och sin andra hustru Anna Nilsdotter Gram kiöpt oc forfärdiga låtit år 1712. Statt vandringsman betänk din dödelighed. Lef som en Christen för sann då bliver dig fröjd i evighet när Gud i himmelen breedt. Sanderlig etc. Ps. 116:16. Jag skall etc. Ps. 91:16.
Follin 1851, s. 89-90.
Peder Jensen #
Så tæt ved alteret som muligt lå en sten, som nu er helt blankslidt, men som menes at være over ærkebiskop Peder Jensen, 1390-1391, og som døde i Helsingborg i slutningen af december 1391. Der er ingen sten over ham i Lund.
Follin 1851, s. 90.
Niels Sørensen #
Tæt ved alteret:
Her under hviler sig erlig velachted mand Niels Sørensen fordum Klocker her paa steden som döde oc hensof Anno 1650 d. 25 Dec. udi hans alders aar 72 oc hafuer hand troligen oc med flid forestaaet sit kald oc bestilling udi 32 aar. Med sin kierre Hustru erlig oc gudfructig qvinde Kirstene Kieldsdatter som döde oc hensof i Herren den … Anno 16… oc hafuer Gud velsignet dem udi ecteskab med 12 börn. Gud give dennem de sammen en gledelig oc erefuld opstandelse.
Teksten har tilføjelsen: ”Forbandet vere det menneske som selger oc afhender denne sten.”
Follin 1851, s. 90.
Fragmenter af gravsten #
Elias Follin beskriver kort et antal gravsten:
I söder om hans (Niels Sørensens, ovenfor) sten ligger en grafsten, som 1574 bestämt till minne af kär hustru, der hela Jobs bekännelse: Jeg ved ad min Frelser etc. uthuggen i upphöjda bokstäfver. Sedan har han användts till minnessten öfver en Gerdt Meiger. Stycken af söndergångna grafstenar äro här använda. Å en lästes: Sissela och Kirstin, som döde unge 1577. En var lagd öfver en datter 1565; en annan 1588 öfver en Catharina, en annan 1590 öfver Jören Holst, en öfver Maria Gregersdotter 1620, en öfver Rådm. Hans Lauridson 1622, en öfver Johan von Bormollen död 1630 i 75:te ålders året (den användes till grundval åt Meisner-Rönbeckska stenen i Sakristian), en var 1652 lagt öfver velforstandig mand fordum Borgemester her i staden Jesper Pedersson död i 81:sta året; en hade 1654 laggts öfver en Else Larsdotter, en öfver P. J. S. N. och hustru J. H. D. o.s.v. alla så söndrige, att deraf blott stycken kunde användes til golfläggning vid murning. Oanvända stycken inlades i tornet.
Follin 1851, s. 90-91.
Klokker #
Store klokke #
Den store klokke fra 1517 er omstøbt både i 1664 og 1845. På den omstøbte klokke fra 1664 stod der – i E. Follins gengivelse, som ikke forekommer at være helt præcis:
Gloria in excelsis Deo & in terris pas hominibus voluntas tua. Herren være helligit denne Klocke, hvilken efter at hun 147 år hafde i detta vor Guds huus prydet vor Gudstjenste och samlet hans folk, er paa kirkens bekostning i dett 1664 aar efter Guds bjurd omstöbet och med 5 skieppund förbedret: Da der var Guds ords tjenner Hr Jacom Lauridzön, H. kirkens patroner
Hr. Henric Mortensen, Borgmästere
Hr Eggert Elers, Borgmästere
Andreas Ekebom Syndicus, Raadmand
Ottho Balszersen, Raadmand
Andreas Jergensen, Raadmand
Söffror [der skal sikkert stå Søffren] Nilsen, Raadmand
Casper Vagt, Raadmand
Kirkie vergere Reinhold Brunnige, Jeppe Pedeerssön Piil.
Og videre:
Im Nahmen der heiligen Dreijfaltigkeit
Got sei gelobet in Ewigkeit,
Das aus Feywer unt Hitze ich flohs
Und Hans Renche mich gohs.
Hans Renche var altså klokkestøberen.
Ved omstøbningen 1845 blev den forøget med Lilla Kinkan
Follin 1851, s. 61.
Bebyggelseregistret
Stormklokke #
En klokke, som er uden indskrift eller støbermærke, har store ligheder med en klokke i Kongsted kirke på Sjælland, som har en indskrift, der fortæller, at den er støbt af Mester Peter, 1397.
Brunius 1850, s. 582.
Follin 1851, s. 62.
Uldall 1906, s. 149.
Ni klokken #
Denne klokke er støbt 1592 og bærer indskriften:
Verbum Domini manet in æternum. Tåå (?) ere Borgmestere Bertel Svart och Willem Willemsn Kirkewerjer till den Kirke uti Helsingborg. Borchart Glegeter (sic) med fecit 1592.
Follin 1851, s. 62.
Stora Kinkan #
En klokke fra 1400-tallet bærer indskriften:
Hilf got mit minir genade dat mi din verk vol gerade (Hjælp Gud med din nåde, at dit værk må lykkes godt for mig).
En klokke i Norra Nöbbelöv (Nybølle) har samme indskrift.
Uldall 1906, s. 180.
Lilla Kinkan #
Den blev omstøbt 1845, hvorved den indgik i den store klokke.
Follin 1851, s. 61.