Kirken er fra begyndelsen af 1100-tallet eller måske slutningen af 1000-tallet og dermed en af de ældste kirker. Oprindeligt bestod den kun af skib og kor, men allerede i slutningen af 1100-tallet blev der tilføjet en apsis. Tårnet er fra senmiddelalderen. Under gulvet har man fundet spor af et romansk tårn.
I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger, og tårnet blev ændret og fik sit nuværende udseende. Svenskekrigene gik hårdt ud over kirken, som blev plyndret for meget inventar.
I 1849-1850 blev der bygget en korsarm mod nord efter tegninger af C.G. Brunius, og i 1856-1857 blev den søndre korsarm opført.
Karlsson 2015, s. 389.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Hersløf 1145, Herslef 1164, Herssløff 1299, Hærsløf 1334, Haersløff 1394, Hersløf 1400, Hersløff 1425, Hersleff 1500, Hersløff 1524, 1559, 1569, Hersløuff 1592, Hersløff 1602, Hersløf 1609, Hersløff 1611, 1617, 1623, 1634, 1639, 1644, Hersløf 1649, Herslef 1652, Herssløff 1657.
Hersslöff 1661, Härslöf 1667, Herslöf 1676, 1687, 1738, Härslöf 1754, 1784, Herslöf 1788, 1835, 1839, 1843, 1852, 1909, Härslöf 1912.
Skib #
I skibets to østlige hjørner har man fundet fundamenter til to sidealtre. Alt tyder på, at de to alterborde er sekundære i forhold til kirkebygningen. Det udelukker dog ikke, at de er kommet til på et tidligt tidspunkt i kirkens bygningshistorie.
Karlsson 2015, s. 389-390.
Kor #
I apsis har man fundet fundamenter til et alterbord. Gulvniveauet i apsis var 30 cm højere end koret.
Karlsson 2015, s. 389.
Prædikestol #
Prædikestolen er udført af Jacob Kremberg i samarbejde med Statius Otto i begyndelsen af 1600-tallet. Den kan oprindelig have været en lektorieprædikestol.
Motiverne i de selks storfelter er i rækkefølge et våbenskjold (nyt), Christian IVs kongevåben, Markus, Opstandelsen, Lukas, dronning Anna Cathrines våbenskjold (formodentlig).
Hermerne forestiller dyder: Prudentia, klogskab, med et spejl, der betyder selverkendelse, i venstre hånd og en passer i højre. Håb med anker og Fugl Fønix. Fortitubo, tapperhed, mod med søjle. Temperantia, mådehold og selvbeherskelse, med en kande og en skål til blanding af vand og vin. Caritas, kærlighed, med to børn. Humilitas, ydmyghed, med leopard, selvom den mere ligne er løve.
Hermerne er udført efter samme mønster som dem i Kviinge. A.M. Göransson mener, at Jacob Kremberg selv har udført hermerne med undtagelse af Hunilitas, der ikke er udført på samme livfulde måde som de andre.
I de øverste smalfelter står der: Mea vobis evangelizare non enim me pudet evangelium Christi potentia siouidem est. - For jeg skammer mig ikke over at forkynde mit evangelium for jer, for det er Kristi kraft. Citatet er fra Rom. 1,16. – I Novum Testamentum Latine står der imidlertid: “Ita (quod in me) promptum est et vobis, qui mae estis, evangelizare. Non enim erubesco Evangelium. Virtus enim Dei est in salutem omni credenti, ludaeo primum, et Graeco.”
I det sidste felt står der ”Bygd år MCCCCLVIII”. 1458. Det henviser til en ukendt begivenhed i kirkens historie. Måske hvælvslagningen.
Tekst i de nederste smalfelter: ”Omni purum illuminans timor domini pur manens in æternum iudi simul desiderabilia super aurum et super obrizum multum et dulciora mel.” – Herrens frygt, som oplyser alt, ren og varer evigt, er på én gang mere ønskværdig end guld og langt mere end rubiner og sødere end honning. – Ordene stammer muligvis fra Ps. 19,11: ” De er mere kostbare end guld, end det reneste guld i mængde, de er sødere end honning, end flydende honning.” Ordene stemmer dog ikke helt overens med det tilsvarende skriftsted i Vetus Testamentum Latine, hvor det det hedder: ”Timor Domini castus permanens in sæculum sæculi judicia Domini vera, justificata in idipsum desiderabilia super aurum et lapidem pretiosum multum, et dulciora super mel et favum.” (I det latinske gamle testamente er det Ps. 18.)
I det sidste felt står der: ”Tillbygdt MDCCCLVII” (1857). Det var det år, den sydlige korsarm blev tilbygget.
De ret store forskelle mellem teksterne i smalfelterne både foroven og forneden og de tilsvarende skriftsteder i det latinske gamle og nye testamente kan understøtte den antagelse, at der i virkeligheden er tale om en ombygget lektorieprædikestol. Det er påfaldende, at der mangler skrifthenvisninger, da det stort set altid forekommer. Endvidere er det underligt, at der kun er to evangelister i storfelterne. Det er så påfaldende, at det kun kan forklares med en ombygning.
Opsatserne på lydhimlen består af rulleværk og løvemasker med guirlander, der hænger i ringe. Teksten lyder: Clama necessa ex alta vocem tu annuntia populi prævaricationas, et peccata domi. – Råb med høj røst, du skal forkynde folkets overtrædelser og husets synder. – Det er en forkortet udgave af Es. 58,1: ”Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen, løft din røst som hornet! Forkynd mit folk dets overtrædelse og Jakobs hus dets synder.”
Göransson 1977, s. 66, 162.
Wahlöö 2014, s. 134.
Bebyggelseregistret
nc
Kalkmalerier #
De romanske kalkmalerier er fra omkring 1225. De findes i apsis, kor over hvælv, korbue og i skibet triumfvæg over hvælv. Det er således kun billederne i apsis og korbuen, der er synlige. De blev afdækket og restaureret i 1977.
Apsis har en Majestas Domini, hvor Kristus sidder på blå baggrund i en mandorla med en velsignende højre hånd og en bog i venstre, som støtter på knæet. Apsis er ganske lille, og de to evangelistsymboler for Matthæus og Johannes er meget små og klemt ind foroven, mens Markus og Lukas har en væsentlig større størrelse. Maria og Johannes står yderst i siderne.
Under Majestasbilledet er en del af række siddende apostle i god bevaringsstand. Det er usædvanligt, at ansigtstrækkene er bevaret.
Triumfbuen har ren ornamentik vekslende mellem firkantede felter og cirkler. En lignende ornamentik findes i Västra Tommarp / Tommerup kirke.
Nederst på korbuens nordlige vange ses et marmoreret felt.
Over hvælv på korets vestvæg er der fragmenter af en bort med medaljoner.
Over hvælv på triumfvæggen i skibet er der fragmenter af en bort og noget arkitektur.
Danske Kalkmalerier 1986-1992, bd. 2, s. 88-89, 199.
Stangier 1995, s. 195, 214, 292.
Præstetavle #
Gravsten #
Udvendigt på korets nordvæg står tre romanske gravsten. De to har en korsstav med tværbjælke i begge ender. Den tredje har et ringkors, som står på en golgatahøj.