Kirken består af middelalderligt skib, kor, apsis og senmiddelalderligt tårn. Heslunde og Välluv / Vellev kirker anses den for at være de yngste kirker i Helsingborgområdet fra den store kirkebygningsperiode. Ved en udgravning i koret i 2010 fandt man en række sten i lige linje med apsisbuen. Det kan enten være syldsten fra en østvæg i koret, som så betyder, at apsis er opført senere; eller det kan være syldsten fra en tidligere trækirke. På skibets sydside har man konstateret spor efter to spidsbuede vinduer.
Tårnet er stort med kvadratisk grundplan med samme bredde som skibet. På nordsiden er et smalt trappetårn. Hvælvet i tårnet kan dateres til 1400-tallet, og da hvælvet ikke hviler på pilastre, men udgår direkte fra ydermurene, må tårn og hvælv være opført samtidigt.
Der har tidligere været et våbenhus på skibets sydside. Muligvis har der også været et våbenhus på nordsiden.
Skibet var oprindeligt toskibet med to piller i midten og seks hvælv fra 1400-tallet. Hvælvet i koret kan dog være fra 1300-tallet. Hvælvene har sikkert haft kalkmalerier af Lille Harrie-værkstedet fra omkring år 1500.
Fra midt i 1600-tallet forfaldt kirken og blev først sat i stand i slutningen af 1700-tallet. 1841 blev det diskuteret at lægge kirken sammen med Katsløse/Risekatslösa og eventuelt bygge en ny fælles kirke. Det blev dog ikke til noget. 1843 blev vinduerne gjort større til den nuværende størrelse.
En større ombygning fandt sted 1864-1865. De middelalderlige hvælv i skibet blev fjernet, idet man indsatte nye og større hvælv. Våbenhuset blev fjernet, for allerede 1831 havde man lavet en ny indgang i tårnets vestside. Blytaget blev skiftet ud med skifertag undtagen apsis. Blytaget på apsis blev først skiftet ud med kobbertag i 1975.
Brunius 1850, s. 173-174.
Fernlund 1982, s. 45.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Haslunda 1367, Heslundhe 1471, Heslunde 1488, 1499, Hesslunde 1514, Heslunde 1524, 1569, 1574, Hessellund 1574, Hesslunde 1582, Heslunde 1583, 1590, Heslund 1590, Heslunnd 1596, Hesslund 1597, Hesslunde 1601, Heselunde 1611, Heslund 1611, Heslunde 1616, 1619, Heslund 1621, Heslunde 1623, Hesselunde 1624, Heslunde 1630, 1635, heslund 1636, Heslunde 1636, Hasselund 1639, Heslunde 1640, Hesslund 1640, Heslund 1643, Heslunde 1645, 1647, 1649, Heslund 1649, Heslunde 1650, 1651, 1656.
Hesslunda 1662, Häslunda 1713, 1723, Häslunde 1732, Häslunda 1734, 1746, 1747, Hässlunda 1754, Hesslunda 1813, 1821, Hässlunda 1825, Hesslunda 1828, 1834, 1837, 1842, 1850, 1854, 1861, Hässlunda 1881, Hesslunda 1909, Hässlunda 1911.
Skib #
Om de hvælvinger, der blev fjernet i 1864-1865, skriver Brunius:
Fyra tvåsprångiga pilastrar å skeppets hvarje sida, hvilka motsvaras af fyra likartade midtpelare, alla med lika afstånd ifrån hvarandra, uppbära sex korshvalf, som utgöra detsammas betäckning. Brunius 1850, s. 174.
Der er fundet spor af et sidealter i skibets sydøstlige hjørne.
Karlsson 2015, s. 390.
Kor #
Koret har ind mod triumfbuen et smalt tøndehvælv og et krydshvælv formentlig fra 1300-tallet. Her er de middelalderlige hvælv bevaret. Brunius:
Korets takhvalf bestå af en mindre och en större afdelning, af hvilka den förre är tunnhvalf, den sednare korshvalf, som båda hvila på ensprångiga pilastrar med afskurna hörn. Brunius 1850, s. 174.
Altertavlen er fra 1801.
Wahlöö 2014, s. 135.
Alterstager #
Døbefont #
Døbefonten er fra år 1800. Der kendes ikke nogen middelalderlig døbefont.
Tynell 1913-1921, s. 73.
Wahlöö 2014, s. 135.
Prædikestol #
Prædikestol og lydhimmel er fra 1609 og er rigt udskåret.
Stolen har fem sider med fremstillinger af evangelisterne og Grammatika. Figurerne står i en rundbue på en konsol. Bag hovedet er en muslingeskal. Rammen udgøres af rulleværk, og navnet står i en kartouche forneden. Der er engle i sviklerne, og de riflede pilastre er skiftevis røde og hvide.
Evangelisterne er fremstillet med de sædvanlige attributter, mens Grammatika er usædvanlig, idet hun fremstilles med en nøgle. Om hendes attributter skriver Frithiof Dahlby:
Grammatikken har et ris og to eller tre børn, hun underviser, som sidder bøjet over deres bøger – hun tugter et barn med riset, mens en flittig klerk læser i en bog – en høne eller en sædemand. Hun har også et elfenbensskrin med bl.a. blæk, penne, lys og en lille kniv til tungeoperationer (for at ”fjerne talefejl”).
Storfelterne er adskilt af hermer, der fremstiller dyder: Justitia, Temperantia (i så fald mangler der en skål i den anden hånd), Spes, Caritas. Den sidste kan være Prudentia, hvis det er et spejl, hun holder i hånden.
Teksterne i smalfelterne både foroven og forneden er på latin. I de øverste, som er gennemgående, står der:
In nomine patris et filii et spiritus sancti anno 1609. (I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. År 1609).
De nederste smalfelter har et citat fra den evangelist, der er afbildet ovenfor, mens Grammatika har et citat fra Prov.
- Qværite primum regnu dei et justitiam ejus. Math. VI. (Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Mt. 6,33).
- Confidite: Ego sum nolite timere. Marc. VI. (Vær frimodige, det er mig, frygt ikke. Mk. 6,50).
- Initium sapientiæ timor domini. Proverb. I. (At frygte Herren er begyndelsen til kundskab. Prov. 1,7).
- Beati qvi audiunt verbum dei et custodiunt illud. Luc. XI. (Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det. Luk. 11,28).
- Operamini non cibum qui perit sed qui permanet in vitam æternam. Joh. VI. (Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv. Joh. 6,27).
Lydhimlen har skulpterede overstykker, drejede spir og mindre hængestykker:
In omnen terram sonus exivit eorum et in fines orbis terræ verba eorum. (Deres røst er nået ud over hele jorden, deres ord til verdens ende. Rom. 10,18).
Dahlby 1985, s. 214.
nc
Kalkmalerier #
Kirkens eneste bevarede kalkmaleri er udført af Lille Harrie værkstedet omkring 1500. Motivet er Knud den Hellige. Da attributten mangler, har A Catalogue identificeret motivet ved at sammenligne med Fuldtofte og Skivarp / Skiberup.
Ifølge en beskrivelse fra 1600-tallet var der kalkmalerier i hvælvene i stil med dem, der findes/fandtes i Väsby / Vesby og Välinge / Vellinge kirker.
Rydbeck, O. 1904, s. 108-109.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 194.
Præstetavle #
