Middelalderkirken bestod oprindeligt af skib og kor. Skibet havde både en norddør og en syddør. I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger i skib og kor. Et tårn og et våbenhus i syd blev tilføjet i senmiddelalderen. Hvor længe kirkens første tårn bestod, er uklart. I 1740’erne blev der opført en fritstående klokkestabel.
1855-1857 blev kirkens ydre ændret af domkirkearkitekt Carl Gustav Brunius. Han lod et bredt vesttårn opføre, så tårnrummet blev en vestforlængelse af kirken. Præstedøren i korets østvæg er fra samme ombygning og formentlig også korets kamtakkede gavl. 1859 blev blytaget skiftet ud med tegltag.
Stednavn #
Huirwe 1393, Hwrffwae 1507, Hurre 1558, Hørffue 1559, Hurre 1569, Hurue 1569, Huerffue 1590, 1594, Hurwe 1606, Hurre 1606, 1613, Horffue 1613, Hurffue 1614, Hurre 1614, Hvorffue 1615, Hurre 1615, 1616, 1617, 1621, Hurffue 1621, 1624, Hurre 1625, 1631, Hurffue 1632, Hurre 1633, 1640, Hurfve 1640, 1641, Hurre 1643, 1645, 1648, 1650, Hurffue 1650, 1656, 1657.
Hurfwa 1662, Hurre 1675, Hurra 1684, Hurfwa 1690, Hurre 1691, Hurfwa 1712, 1754, Hurfva 1765, 1836, 1855, 1916, 1917, Hurva 1946.
Skib #
Kor #
Alterbordets forside består af to fyldninger, som flankeres af kvindelige hermer. En forgyldt indskrift fortæller om kirkens restaurering 1892.
Alterstager #
Alterstagerne hviler på tre fødder udformet som løver.
Altertavle #
Altertavlen er fra 1630 og udført af Åhusmesteren. Farvesætningen stammer fra restaureringen 1892, jævnfør alterbordets forside.
På predellaen ses et citat fra Joh. 6,56. På konsollerne findes to våbenskjold (hvilke?).
I stedet for et alterbillede findes et panel med nadverens indstiftelsesord i en ramme med slyngornamentik og diamantbosser.
Sidestykkerne består af et rundbuefelt flankeret af to hermer. På venstre side er det Moses og Fides, troen, og i højre side Humilitas, ydmyghed, og Johannes Døber. Sidestykkernes rundbuede nicher har slyngbånd. I nichen til venstre står Peter med sin nøgle og en åben bog, og i højre side Paulus med sværd og en lukket bog. Foran står to fritstående hermer, som bærer den kraftige gesims. Til venstre ses Temperantia, selvkontrol, og til højre Sapientia, visdom. På de rigt udsmykkede vinger ses til venstre den danske rigsvåben og til højre det norske.
Peter og Paulus minder om altertavlen i Åhus og flere andre, hvilket peger på Åhusmesteretn.
På gesimsen, der har tandsnitfrise og en æggestav samt konsoller, står ”Si, Guds Lamb, som borttager werldenes synd. Joh 1. vers 29.
Topstykket har et billede af Korslammeet med sejrsfane indrammet af en rundbue med slyngbånd. Det flankeres af to kvindefigurer, som er fremstillinger Fortitudo, styrke, og (formodentlig) Spes, idet attributen ser ud til at være et anker. Vingerne har englehoveder og dyr, blandt andet en løve. Endelig er der to liggende nøgne personer, hvoraf den ene holder noget, der ligner et timeglas.
Øverst ses Christian IVs monogram og Caritas.
Göransson 1977, s. 109.
nc
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten. Kun kummen er bevaret. Foden er nyere. Kummen er glat og bliver smallere nedefter. Der er hverken udtømningshul eller fals. Døbefonten er uden værkstedstilknytning.
Tynell 1913-1921, s. 24.
Prædikestol #
Prædikestol og lydhimmel er udført af Johan Ullberg, 1748.
Klokke #
Foto: Max Laserna. Licens: Creative Commons
Klokke fra første halvdel af 1200-tallet. Den har tidligere hængt i Gudmundtorp kirke.
Ulldal 1906, s. 13.