Den middelalderlige kirke fra omkring år 1200 bestod af skib og kor med apsis. I senmiddelalderen blev der tilføjet et våbenhus både på nordsiden og på sydsiden. Det nordlige blev i 1500-tallet bygget om til et tårn.
1624 blev kirken hærget af ildebrand.
1855-1857 blev kirken ombygget af C.G. Brunius. Tårnet er den eneste bygningsdel, som er bevaret.
Historik #
Skrivelse fra kancelliet af 13. juli 1650: ”Bevilling. Sognepræst til Husie og Skrebeling sogne i Malmøhus len hr. Jens Jensen har andraget, at han af landemodet er dømt fra sit kald, fordi han var flyttet fra hovedsognet og havde nedsat sig i annekset, da hans præstegård i sidste krig var nedbrudt, og han ikke så snart kunne genopbygge den. Hans forseelse efterlades, og det bevilges, at han må beholde sit kald.”
Kancelliets Brevbøger 1650, s. 241.
Stednavn #
Hwsae 1345, Husae 1347, Husæ 1347, Husze 1554, Hussie 1560, Huse 1562, Hussie 1573, Huse 1583, Husse 1583, Hussie 1590, Husse 1590, Husie 1590, Husie 1603, Husi 1606, Husse 1607, Hussie 1608, Husie 1610, Husie 1618, 1619, 1624, Hussie 1627, 1628, Hussie 1637, Husie 1637, 1640, 1646, 1649, Hussie 1657.
Houssie 1661, Husie 1661, Huse 1680, Husie 1684, Hussie 1712, Hösiöe 1743, Husje 1754, Husie 1754, 1765, 1812, 1864, 1909.
Skib #
Kor #
Altertavle #
Dele af den gamle altertavle fra 1642 er opsat i den sydlige korsarm. Motiverne er Nadverens indstiftelse og Korsfæstelsen.
Omkring de to alterbilleder hænger fire apostle, som enten er fra altertavlen eller fra prædikestolen.
Prædikestol #
Fire evangelistfigurer stammer fra en prædikestol fra 1600-tallet. De er opsat i nordre korsarm.
Claus Mortensen #
I den søndre korsarm hænger en mindetavle over Claus Mortensen, 1499-1575. Han var født i Malmø og en af Danmarks første reformatorer.
Under et studieophold ved Københavns Universitet holdt han nogle prædikener i Vor Frue kirke med så skarpe angreb på kirken, at han fik forbud mod at prædike i Roskilde stift. Herfra kom han 1527 til Malmø og fik lov at prædike i et kapel. Han talte med ”glødende veltalenhed”, og folk strømmede ud for at høre ham.
Efter et nyt forbud mod at prædike tog han til Haderslev, hvor der var en luthersk præsteskole. Da Frederik I i sommeren 1527 tillod luthersk prædiken, vendte Claus Mortensen tilbage til Malmø, hvor han samlede store folkeskarer. Inden udgangen af 1528 var lutherdommen bragt til sejr i byen.
Claus Mortensen havde giftet sig – mod sit oprindelige katolske løfte om cølibat, men efter luthersk skik. Han anvendte de lutherske ritualer for dåb, vielse og begravelse og holdt nadver under begge skikkelser – han uddelte altså både brød og vin til lægfolket. I Haderslev havde han lært nogle tyske salmer at kende, som han oversatte til dansk. 1528 fik han trykt både en salmebog og en messebog hos en bogtrykker i Malmø.
Efteråret 1529 blev han sognepræst ved Malmø Skt. Petri kirke. Her iværksatte han hurtigt en udrensning af helgenbilleder og altre i kirken. En salmebog fra 1534 og en kirkelig håndbog fra 1537 mener man skyldes ham. En ny udgave i 1539 af den kirkelige håndbog fra 1537 er en egentlig alterbog. Han blev udnævnt til provst over Oksie herred, men fratrådte sin stilling allerede i 1541 – måske frivilligt, måske ikke. Han var kendt for at være en stridbar person. Herefter blev han sognepræst i Husie-Vester Skrævlinge pastorat. Han blev i denne stilling til sin død 1575. Han ligger begravet i Malmø Skt. Petri kirke.
I Den danske Salmebog 2003 har Claus Mortensen oversat fire salmer til dansk, som dog har været genstand for senere bearbejdelser. De fire salmer er:
108 – Lovet være du, Jesus Krist
115 – Lad det klinge sødt i sky
301 – Kom, Helligånd, Gud Herre from
487 – Nu fryde sig hver kristen mand
Nummer 115 er oprindelig en latinsk salme fra det 14. århundrede, mens de tre andre enten er skrevet af Luther eller bearbejdet af ham.
Andersen, J. Oskar: Claus Mortensen Tøndebinder i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk nc
Gravsten #
Brødrene Jensen #
Brødrene, der døde som spæde, var sønner af sognepræst Jens Jensen Aars. Han stammede fra Århus og var sognepræst i Husie 1635-1691. Han døde året efter 86 år gammel.
Cawallin 1854-1858, Andra delen, s. 59.
Præstetavle #
Klokke #
Klokken, der er fra 1519, måler 3 2/3 fod i diameter og har samme højde. Der er tre helgenbilleder.
- Skt. Gertrud med krone holder en stængel eller et scepter i højre hånd og en kirkemodel i venstre. Derover står der: S. Giedrvd.
- Skt. Kristoffer støtter sig til sin stav og bærer Kristus. Derover står der: S. Cristoffer.
- Skt. Jørgen kæmper med dragen. Derover: S. Jvrgen.
Ved siden af disse figurer, som er små, står der: ”Mattes Scrøder. Lavrens Andersen.” De formodes at være kirkeværger.
Omkring klokkens øvre kant står følgende tekst: ”O help Got unde Maria sante Anna sulf drudde anno domini mccccc unde xix Michil Stigeman.” (O hjælp Gud og Maria, hellige Anna selv Tredje. I Herrens år 1519. Michel Stigeman.)
Mikkel Stigeman var klokkestøber i København.
Klokken er oprindeligt støbt til Falsterbo kirke, men efter den ødelæggende brand i 1624 blev den overdraget til Husie kirke.
Mikkel Stigemans støbermærke findes på en klokke i Keldby kirke, Møn, men ellers er han ikke kendt fra andre klokker.
Brunius 1850, s. 587.
Nyrop 1882, s. 247.
Uldall 1906, s. 123-125.
Kirkens hjemmeside