Vellinge

Vellinge

Hvellinge

Skytts herred, Skåne

Kirken er romansk med flere om- og tilbygninger. Den romanske kirke bestod af skib, kor og apsis. Der var fladt bjælkeloft, og skibet havde indgange i nord og syd. Dele af tårnet er middelalderligt. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus på både nord- og sydsiden, ligesom der også blev bygget hvælvinger, som fik kalkmalerier.

1758 blev apsis revet ned, og koret blev forlænget mod øst. Det middelalderlige hvælv i koret blev fjernet ved samme lejlighed. Midt i 1800-tallet blev der bygget to korsarme.

Bebyggelseregistret
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Hwællinge 1315, Hwælynge 1395, Hwællinge 1416, 1449, Hwillingæ 1459, Hwællinge 1465, Hwellinge 1489, 1516, 1546, Huelling 1558, Huellinge 1559, 1569, Hvellinge 1591, 1592, Huellinge 1596, 1603, 1617, 1620, 1625, 1635, 1639, 1643, 1653, 1655, 1657.

Wellinge 1661, Hwellinge 1661, Huellinge 1671, Hvellinge 1684, Wällinge 1730, Hwällinge 1754, Hvellinge 1778, 1799, Hvelinge 1812, Hvällinge 1812, Hvellinge 1816, 1825, 1838, Vellinge 1845, Wellinge 1848, Hvellinge 1860, 1878, 1908, 1909, Hvällinge 1914, Hvellinge 1925, Vellinge 1927.

Skib #

Bænke #

Bænkene er fra 1606 og udført af Joachim Kremberg. På kirkeværgens bænk, som nu sidder ved opgangen til prædikestolen, står der:

Rasmus Pedersøn: Oluf Ipsøn Kirke Verrie. Anno 1606.

På de bænke, som sognepræst Kjeldsen og ærkediakon og kirkens patron Ludvig Munthe, Lund, havde, stod også årstallet 1606. På bænkene er der flere ansigtsmasker. En af dem har portrætlighed og kan være købingemesterens selvportræt.

Bænkedørene er prydet med en efterligning af indlagt træ, intarsia. Mellem dørene er riflede pilastre på høje postamenter. Kirkeværgens bænk har en mandlig og en kvindelig herme. Bænkene i Kronborg Slotskirke kan have dannet forbillede.

Göransson 1977, s. 32-33.
Göransson 2009, s. 28.

Kor #

Alterbordet er af træ og sammenbygget med altertavlen.

På antemensalet er der tre billedfelter, som fremstiller troen til venstre og kærligheden til højre. Den midterste person holder hænderne i bøn.

Altertavle #

Altertavlen er udført af Joachim Kremberg, som tidligere gik under navnet Købingemesteren. Ifølge en malet inskription på bagsiden er den lavet 1608.

Predellaen består af tre tekstfelter. Teksten er dog ikke oprindelig.

Mellem billedfelterne i storstykket står de fire kardinaldyder: Temperantia, mådehold, med kande. Justitia, retfærdighed, med en her utydelig attribut. Prudentia, klogskab, med lange om armen. Fortitudo, styrke, med en brækket søjle. Malerierne er nyere. Oprindeligt stod Indstiftelsesordene at læse på både dansk og tysk. Vingerne har ansigtsmasker og planteornamentik.

En kraftig gesims adskiller storstykket og topstykket. Her er i relief en fremstilling af Nadveren indrammet af en rulleværkskartouche. Yderst på gesimsen står en lille figur.

Altertavlen er en forenklet udgave af altertavlen i Åkirkeby.

Göransson 1977, s. 34.
Göransson 2009, s. 28.

Døbefont #

Døbefonten er fra 1632 og stammer formodentlig fra Jakob Krembergs værksted. Det vil sige, at han ikke selv har skåret den. Fonten er ottekantet med seks motiver fra Jesu liv, en side med en kartouche med årstallet og en side med et våbenskjold. Våbenskjoldet bærer initialerne W v W, som står for Willichius von Westhoven, kirken patron.

Fonten er i lighed med en række andre fonte inspireret af fonten i Malmø Sankt Petri, og træskæreren har fulgt reliefferne på denne. Han må formodes at have haft et forlæg liggende.

Nogen middelalderlig døbefont kendes ikke.

Tynell 1913-1921, s. 91.
Göransson 1977, s. 142.
Göransson 2009, s. 28.

Prædikestol #

Ligesom altertavlen og bænkene er prædikestolen udført af Købingemesteren, Joachim Kremberg. Prædikestolen hviler på en pille. Storfelterne har relieffer med fremstillinger af Hyrdernes Tilbedelse, Korsfæstelsen, Opstandelsen og Pinseunderet. Mellem dem står næsten fritstående figurer, der fremstiller evangelisterne og en apostel. De står på fremspring, som hviler på en kraftig gesims. På undersiden af gesimsen er et ornament, som minder om rankeornamentet på altertavlerne i Burlev og Åkirkeby.

Døren til trappen er overflyttet fra kirkeværgens bænk: ”Rasmus Pedersøn Oluf Ipsøn Kirke verrie anno 1606.”

Lydhimlen har høje rulleværkskartoucher med Christian IVs og dronningens våbenskjold.

Göransson 1977, s. 33-34.
Göransson 2009, s. 28.

Krucifix #

Krucifix fra begyndelesen af 1400-tallet. Hovedet er drejet mod højre og hælder forover. Tornekronen er snoet. Armene er udstsrakt diagonalt og hænderne åbne med lige fingre. Der er ikke noget sidesår. Højre fod er lagt ind over venstre.

Korset har firkantet midskive og rundede knopper langs kanterne. Endepladerne er firkantede med rester af hjørneblade.

Under en overmaling findes rester af ældre staffering.

Det hører til den gruppe af krucifixer, der ligner det i Maglarp – Maglerup.

Liepe 1995, s. 127.
Liepe 1995-2, s. 360.

Kalkmalerier #

Der er fragmenter af kalkmalerier fra to perioder: romanske og sengotiske fra omkring 1500. Det meste af det findes over hvælv, og andet er kalket over.

På korets nordvæg over hvælv kan man skelne to hoveder med glorier. Den ene er en mand med hvidt hår med blikket rettet mod øst.

Skibets østvæg over hvælv. Meanderbort. Under borten ses det øverste af et hoved. Susanne Stangier, som har kategoriseret mæanderborterne i fire grupper, hører denne bort efter al sandsynlighed til den fjerde variant, som er kendetegnet ved, at den består af 6 eller flere kvadratenheder.

Skitse over skibets vestvæg. I det vestligste fag var der fremstillinger fra omkring 1500 af Kongernes rejse og opvækkelsen af Lazarus samt et par uidentificerede motiver.

Skibet, vestvæg. Fragment af Nadvermåltidet. Man ser bordenden og en person i profil, som sikkert er Judas.

A Catalogue 1976, bd. 3, s. 176-177.
Stangier 1995, s. 81.

Gravsten #

Hans Nielsen Medelfar #

Gravsten over sognepræsten Hans Nielsen Medelfar er opsat i våbenhuset. Han var født i Middelfart og blev præst i Hvellinge i 1625 og provst over Skydts herreds provsti i 1635. Han døde 1645 og blev begravet i kirken.

Cawallin 1854-1858, bd. 2, s. 111.

Præstetavle #

Klokke #

En klokke er fra 1400-tallet.

Ulldal 1906, s. 274.