Kirken kendes også under navnet Sankt Ibbs kyrka Ven.
Den er opført i første halvdel af 1200-tallet. En undersøgelse af murene i 2007 viste, at den oprindeligt bestod af skib og kor. Der var indgange på begge sider af kirken, og på sydsiden var der højtsiddende vinduer. Senere i middelalderen er kirken blevet udvidet både mod øst og mod nord. I 1400- eller 1500-tallet blev den udvidet igen mod øst med et tårn, hvor underetagen fungerede som kor. En vindeltrappe i korets sydvestlige hjørne førte op til tårnet. Når man ikke byggede tårnet mod vest, skyldtes det, at kirken ligger ved en skrænt, så det var ikke muligt. I samme periode blev der bygget et våbenhus, ligesom skib og kor fik hvælvinger.
Under krigene i anden halvdel af 1600-tallet blev kirken hårdt skadet. Tårnet styrtede delvist sammen, og klokkerne gik tabt. 1726 blev de resterende mure af tårnet taget ned, og koret fik sit nuværende udseende.
I 1874 anbefalede biskoppen, at man byggede nyt. Han erkendte, at kirken var velholdt, lys og rummelig, men den lå ubekvemt for de fleste af øens indbyggere, havde nogle grimme hvælv og at menigheden ”eger i cassan ett betydligt capital.”
Da man tog en ny kirke i brug i 1899, blev den gamle opgivet og forfaldt. I 1938 var den blevet restaureret og kunne genåbnes. Den nye kirke blev taget ud af brug i 2003 og er nu indrettet som museum for Thyco Brahe.
Källström 1929, s. 377-381.
Ingers 1947, s. 726.
Fernlund 1982, s. 67.
Reijer 1998, s. 7-9.
Bebyggelseregistret
Historik #
Brev fra kongen af 2. juni 1581:
Til Christoffer Valckendorff. Da Kongen vil betale den Klokke, som Tygge Brade Otthissøn har ladet støbe i Kiøpnehafn og vil lade hænge op paa Huen, skal Christoffer Valckendorff betale alt, hvad Klokken med Tilbehør har kostet.
Kancelliets Brevbøger 1580-1583, s. 294.
Administrative forhold #
Hven hørte til Sjællands stift frem til freden i Roskilde 1658. Fra 1634 hørte øens indbyggere under Skånes landsting, men havde altid betalt sine skatter på Kronborg.
Cawallin 1856, s. 328.
Stednavn #
Hwæthæn 1231, Huæthen 1232, Hwachæn 1289, Huethen 1332, 1341, 1343, Hwæthæn 1378, Hwæden 1523, Hwena 1550, Huenn 1575, Huen 1578, Hveen 1579, 1588, 1592, Hven 1597, 1602, 1616, 1628, 1644, 1647, Hveen 1658.
Hven 1695, 1761, Hven 1810, 1813, Hwen 1837, Hven 1845, 1930, Ven 1961.
Skib #
Hvælvingerne er sengotiske. På de to østligste ribber i andet fag sidder et vædderhoved mod nord og et løvehoved mod syd. De er fra 1500-tallet og er hugget i kridtsten, som menes at være fra Fakse.
Bænkene er fra 1753. I korbuens sydside står en degnestol.
Reijer 1998, s. 11, 14.
Kor #
Altertavle #
Billederne i altertavlen er udført af Tobias Gemperlin i 1576 og skænket til kirken af Tycho Brahe, der havde lært Tobias Gemperlin at kende under sit ophold i Augsburg. 1626 blev billederne tilpasset den rundbuede ramme med de to vinger.
De to store billeder forestiller Korsfæstelsen og Opstandelsen. Ovenover ses Jesu Bøn i Getsemane Have og til højre Maria Magdalene, der møder den opstandne i den tro, at det er havemanden.
De to store billeder deles af en riflet pilaster og har en tandsnitfrise som ramme. Vingerne er rigt udsmykket i den stil, som var fremherskende omkring 1626, da de blev tilføjet til altertavlen. En figur på den nordre vinge bærer en kalk og et kors, troen, mens en tilsvarende figur på den sydlige vinge bærer et anker, håbet.
I de to felter på fodstykket står der:
Men hand er saar giort for vore misgerninges skyld oc knust for vore synders skyld. Straffen ligger paa hannem paa det at wi skulde haffve … helbrede giorde ved ha… 1626.
Ieg er opstandelsen og lifvet hvo som troer paa mig hand skal lefve alligevel at hand dør oc hvo som lefver oc troer paa … skal aldrig .. XI.
(I forbindelse med fotograferingen var det desværre ikke muligt at flytte blomster og lysestager.)
Altertavlen har været overmalet, men de originale billeder blev fremdraget i 1936.
Reijer 1998, s. 11-13.
Bebyggelseregistret
Tobias Gemperlin. Den store Danske
Døbefont #
Døbefonten er hugget af klæbersten. Kummen er cylindrisk med let skrånende sider. Øverst er et spidstakket bånd. Under dette er anbragt et jernbånd. Lidt under midten og ved kummens nederste kant er der to tovstave. Skaft og fod er runde. Skaftet har en tovstav, og foden har fire rækker af trekanter, hvis spidser peger nedad.
Fonten er meget lig døbefonten i Vestervig kirke, Thy. Den hører til en større guppe spidsfligfonte, som blev produceret i Østfold ved Oslofjorden i første halvdel af 1200-tallet.
Tynell 1913-1921, s. 87.
Mackeprang 1941, s. 16.
Reijer 1998, s. 14-15.
Nyborg 2017, s. 39-40.
Dåbsfad #
Motivet i dåbsfadet er Syndefaldet.
Fontehimmel #
Fontehimlen er fra 1600-tallet.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1750.
Reijer 1998, s. 14.
Kalkmalerier #
På korets nordvæg – bag altertavlen – findes en bemaling fra 1550-1575. Motivet er Patriarker eller apostle arbejder i Herrens vingård. Der er nogle få rester af et skriftbånd.
Udsmykningen, som er fra 1570-1520, er udført af Barkagerværkstedet – Barkåkragruppen. Den består hovedsagelig af ribbebemaling og en mængde konsekrationskors.
I vestfagets vestkappe findes en inskription: ”hoc opus [com]plevit tutor g…e”. En anden indskrift er ulæselig.
Konsekrationskors.
Anden udsmykning
Rydbeck 1904, s. 154.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 62.
Herskabsbænke #
Begge bænkegavle bærer årstallet 1576 og henholdsvis Braheslægtens og Billeslægtens våbenskjold, som er Tycho Brahes fædrene og mødrene våben.
Epitafium #
Epitafium fra slutningen af 1600-tallet. Midt i billedet står Kirsten Jensdatter, der først var gift med præsten Johan Hansen Ertmand, der ses til højre i billedet, hvor han står med sit kranium i hænderne. I billedets venstre side står Lars Nielsen, hendes anden mand. De er omgivet af alle deres børn – levende som døde.
Reijer 1998, s. 18-19.
Gravsten #
Under en bænk nedenfor prædikestolen ligger en gravsten over kirkens sidste danske præst, Hans Hansen Ertmand, som døde 1657. Se epitafiet. På stenen står der:
Her under hviler salig Her Johan Hansen Ertmand som s. hensov i Herren dend 11 augusti 1657 i hans alders 45 aar med tvende hans och efterlatte hustrues s. døttre som fører hensofvet i Herren. Gud gifve dennem en gledelig opstandelse.
På randen står der:
Min efterlatte hustru oc børn ieg Gud wil befale hand dem faderligen trøste radføre(?) oc husvale.
Ertmand blev præst i sognet 1643 og var der til sin død 1657, 45 år gammel. Hustruens navn kendes ikke.
Cawallin 1856, s. 329.
Præstetavle #
