Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet og bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. I senmiddelalderen blev koret forlænget mod øst. På nordsiden er hjørnekvadrene fra det oprindelige kor blotlagt. Hvælvet i den vestlige del hviler på konsoller, som er bygget efter kirkens opførelse, mens ribberne i det østlige hvælv udgår direkte fra murværket og er dermed samtidig med væggene. Østgavlen med de spidsbuede højblændinger, de tre runde felter og tandsnitfrisen, som afslutter dekorationen, viser, at ombygningen er foretaget i første halvdel af 1400-tallet. Den vestlige del er således den ældste, mens den østlige del er forlængelsen.
En brand i forbindelse med et lynnedslag i 1873 ødelagde det meste af kirken, så kun koret er tilbage og udgør nu kirkerummet. Der blev opført en vestmur og –gavl i stil med den østlige på det sted, hvor triumfbuen stod. Efter branden blev der opført en ny kirke, og den gamle blev i første omgang anvendt som kapel for slægten Trolle. 1949-1951 blev den restaureret og fik sit nuværende udseende.
Ingers 1947, s. 724.
Rydbeck 1952, s. 68.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Hobu 1245, Høghby 1302, Høgby 1327, Høyby 1351, 1389, Høby 1396, Høghby 1399, Høyby 1414, 1445, 1501, 1559, Høøby 1563, Høybye 1567, 1574, Høybye 1604, 1612, 1624, 1635, Hybye 1638, Høybye 1641, 1645, Hyby 1646, Hybye 1647, Høybye 1648, Hybye 1648, 1651, Høybye 1652, Hyebye 1655, Høybye 1657.
Höybye 1662, Höijby 1662, Hyby 1668, 1671, Höyby 1671, Höijby 1673, Höiby 1674, Hyby 1684, Höjby 1689, 1691, Hyby 1691, Höyby 1696, Hyby 1698, 1699, 1700, 1712, 1754, 1818, 1854, 1859, 1881, 1909.
Kor #
Døbefont #
Der kendes ikke nogen middelalderlig døbefont.
Tynell 1913-1921, s. 19.
Krucifix #
I den nye kirke hænger et krucifix fra omkring 1500.
Hovedet hælder mod højre. Tornekronen har omviklinger. De lange arme er udstrakt horisontalt med åbne hænder og bøjede fingre. Sidesåret er bredt. Lændeklædet er kort og bundet midt for. Store stofender strutter ud i begge sider. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset er ikke oprindeligt.
Liepe 1995, s. 137.
Liepe 1995-2, s. 284-285.
Kalkmalerier #
Alle kalkmalerierne er fra samme periode 1475-1510. Hovedparten er udført af Lille Harrie værkstedet, mens en mindre skolet maler, som man kunne kalde Harriemesterens forgænger, har udført billederne i nogle af sviklerne og i hvælvet i 2. fag, som desværre er dårligt bevarede.
Kalkmalerierne fordeler sig på krydshvælvene i begge fag, væggene i 1. fag samt i gjordbuen, som er den oprindelige tribunbue. De er første gang beskrevet af kirkens præst Chr. Nold i præsteindberetningerne, som Ole Worm tog initiativ til i 1624.
1. fag #
Ribbebemalingen i første fag er muligvis foretaget i forbindelse med byggeriet. Den består af små buer langs ribbekanten. På toppen af buerne er der et trekløverblad. Toppunktet på skjoldbuerne har et lidt større ornament bestående af tre grene med hver tre blade.
Motiverne i første fag er begyndende fra øst en korsfælstelsesscene, i syd og vest en apostelrække og i nordkappen Verdensdommen.
Østkappe #
Korsfæstelsen. Kristus hænger på det T-formede kors med opadstrakte arme. Indskriften INRI kan skimtes.
Til venstre besvimer Maria, som støttes af en kvinde til venstre og Johannes til højre. Bag gruppen ses yderligere to kvinder. De har alle glorier. Bag Johannes er endnu en kvinde, men uden glorie. Maria Magdalena knæler ved korsets fod. Bagved er den gode røver korsfæstet. En engel redder hans sjæl. Tekstbånd: [domine] memento mei dum (eller domine) v[eneris]. Det er en forkortelse for ”Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige,” Luk. 23,42.
I kappens sydside ses soldater. På tekstbåndet, der er på latin, står der: [vere filius dei] erat, homo iste. Jævnfør Luk. 23,47: ”Den mand var virkelig retfærdig.” Bag soldaterne hænger den onde røver på korsete. En djævel ovenover griber hans sjæl. På tekstbåndet står der: [si] tu es cristus, jævnfør Luk. 23,39: ”Er du ikke Kristus?”
Svikkel mod nordøst. En person med hovedbeklædning står med et ulæseligt skriftbånd. Det kan være en profet eller en donor. I sydøst sviklen ses en lignende skikkelse også med hovedbeklædning. Billedet er dog meget udvisket.
Sydkappe #
Første del af apostelrække. De er vendt mod korsfæstelsesscenen i østkappen. Udover deres attribut står de alle undtagen Jakob den Ældre med en bog. I skriftbåndet ovenover står deres navne. Fra venstre er det Peter med nøgle, Paulus med sværd, Andreas med X-kors, Jakob den Ældre med vandrestav og hat med muslingeskal. På staven hænger en vandflaske, og venstre hånd har en en rosenkrans. Til sidst Filip med korsstav.
En engel spiller harpe i sviklen mod sydøst. I den sydvestlige svikkel er en meget udvisket engel.
Vestkappe #
Fortsat apostelrække. Her er de vendt mod Verdensdommen i nordkappen. Navnene fremgår af skriftbåndene. Fra venstre er det: Bartolomæus med kniv. Matias med økse. Simon har fået Jakob den Yngres attribut, valkestokken. Længst til højre står Judas Taddæus med en ubestemmelig kæp eller hellebard. Ligesom i sydkappen står de med en bog. Judas Taddæus’ er dog i en pose.
I sviklen mod sydvest er en person med hovedbeklædning som i østkappens svikkel mod nordøst. I præsteindberetningen fra 1624 hedder det, at der ovenover var et våbenskjold for Daa slægten. I så fald er det Helle Henriksdatter Daa, der i 1506 sad som enke efter David Andersen Hak på herregården Hyby.
I sviklen mod nordvest ses en mand med hovedbeklædning og et lille stykke af et skriftbånd. I indberetningen skriver Chr. Nold: ”Mod nord står en mand klædt i gammeldags dansk adelsdragt med inskriptionen Hr. David Hack.”
Nordkappe #
Verdensdommen. Kristus troner på regnbuen. Sværdet og liljen mangler. Forneden i billedet rejser de døde sig til dom. Mod vest ses de velsignede og Peter, der låser himlens port op. Mod øst ses de fordømte i Helvedes gab. I begge sider er der basunblæsende engle. Over helvedesgabet blæser en djævel på horn.
I sviklen mod nordvest er et våbenskjold for Hak-slægten (billede mangler).
I den nordøstlige svikkel er et billede af en mand, der udfører en ubestemmelig opgave.
Vægge #
Der er kun spredte fragmenter og farvespor. Ethvert forsøg på fortolkning er behæftet med stor usikkerhed.
Det samme gælder sydvæggen. Øst for vinduet er der noget af et træ.
Vest for vinduet ses det øverste af en fornem klædt person. En indskrift kan lige akkurat anes. Der står ”sanctus kanutus”, altså Knud den Hellige. I dag er kun navnet synligt. A Catalogue mener ikke, at Monica Rydbeck har ret i, at det er Knud Lavard, da der ikke er nogen glorie.
Tribunbue #
Kalkmalerierne i tribunbuen er udført af Harriemesterens forgænger.
Øverst i sydvangen er et våbenskjold for slægten Daa. Chr. Nold kunne læse indskriften i 1624: ”Fru Hille Hindricks Datter”.
Nedenunder ses S. Laurentius. Han har glorie og tonsur. En lille smule af risten kan skimtes i billedets venstre kant. A Catalogue har tolket skriftbåndet som Sanctus l[aurenti]us. De sidste to bogstaver er dog helt forsvundet nu.
I nordvangen ses S. Nicolaus forneden med bispestav og –hue, men uden glorie. I venstre hånd holder han en pung eller en bog. Ifølge Chr. Nold er kirken indviet til ham.
Øverst i nordvangen ses en engel.
2. fag #
Kalkmalerierne i dette fag er meget dårligt bevarede, og motiverne kan ikke identificeres.
Chr. Nold beskriver endvidere nogle våbenskjold, som ikke findes længere.
Monica Rydbeck karakteriserer forskellen på Harriemesterens stil og forgængeren:
Harriemästarens gestalter ha en viss robust fyllighet, de kännetecknas av ett visserligen enkelt men säkert tecningsmanér både beträffande ansikten och dräktkonturering samt även av en relativ elegans i frisyrdetaljernas utformning. Svickel- och tribunbågsfigurer äro däremot ytterst konstlöst återgivna i tämligen enformig röd helhetston med grovt skisserade dräkter, knotiga ansikten och stel hållning. Rydbeck 1952, s. 74.
Rydbeck 1952, s. 67-79.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 176-182.
Møller 1996, s. 78.
Sidealtre #
I skibets nordøstlige hjørne stod et alterbord omtalt i præsteindberetningerne 1624 som et ”lidett Altere” også kaldet ”wor frue Altere”. Der var malet to adelsvåben på muren ved alteret for Knud Truidsen og hans husstru Margrete.
Op ad nordvæggen står et lille alterbord, som formodentlig er efterreformatorisk.
Karlsson 2015, s. 388.