Kirken er opført af tegl omkring midten af 1200-tallet og bestod oprindeligt af skib og kor. Måske er koret opført et stykke tid før skibet, men i tilslutning til en trækirke på stedet. Oprindeligt var fugerne synlige, men kirken kan være blevet pudset i forbindelse med opførelsen af våbenhuset i senmiddelalderen. I 1400-tallet fik kor og skib hvælvinger, som blev udsmykket med kalkmalerier. Kirken har aldrig haft tårn, og klokken har hængt i en klokkestabel. I 1884 skete en ombygning, hvorved våbenhuset blev forhøjet, og klokken fik plads der. Ved samme lejlighed blev korets gavl revet ned, og der blev opført et apsis, der fungerer som sakristi.
Wahlöö 2014, s. 149.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Ilstrup 1514, Yelstorp 1522, Ilstrup 1540, Igelstrup 1546, Eylstrop 1565, Ielstrup 1566, Jelstrupp 1569, Jelstopp 1569, Eilstrup 1569, Yelstorpp 1569, Jlsterup 1574, Jelstrup 1577, Ilsterp 1584, Ilstrup 1587, Eelstorp 1589, Illstrup 1590 Ilstrup 1590, Ildstrup 1606, Illestrup 1611, Jllestrup 1618, Ilstrop 1628, Jestrup 1629, Ilstrup 1630, 1635, 1640, 1641, 1642, 1645, Jlstrup 1647, Ilstrup 1651, Ildstrup 1658.
Ilstrup 1662, Illstorp 1690, Ilstrup 1712, Ilstorp 1754, 1810, Illstorp 1812, 1840, Ilstorp 1881.
Skib #
Kor #
Alterstager #
Kirken har to store alterstager, som har fået plads nede på gulvet.
Altertavle #
Den høje predella har et citat fra Korintierbrev:
Thi saa offte som i æde aff dette brød oc dricke aff denne kalck da skulle i forkynde Herrens død, indtil hand komer. Hand som ikke æder uverdelige aff dette brød ick dricker aff herrens kalck hand er skyldig i herrens legeme oc blod. (1. Kor. 11,26-27).
I storstykkets storfelt læses nadverens indstiftelsesord:
Wor Herre Iesus Christus, I then natten der hand wardt forraadt, tog han brødet tackede oc brød det gaf sinne discipler oc sagde i tager dette hen oc æderen dette mit legeme som giffues for eder det giører i min hukommelse.
Lige saa tog hand oc kalcken effter afftens maaltid tackede gaff dennem oc sagde Dricker alle deraff dette er det nÿ Testamentis kalck i mit blodt som udgydis for eder … til syndernis forladelse dette giører saa offte som i dricke i min hukommelse.
I fløjen til venstre:
Jesus sagde sandelige, sandelige ieg siger eder, der som i icke æde menniskens søns Kiød, oc dricke han Blod, da haffue i icke Liffuit i eder. (Johs. 6,53).
Fløjen til højre:
Oc det er det evige Liff, at de kende dig alene en sand gud, og den du udsende, Jesum Christum. (Joh. 17,3).
Mellem felterne står kvindelige hermer.
Topstykket har et billede af et korslam med fane og over det et gavlfelt med et englehoved.
Døbefont #
Der kendes ikke nogen middelalderlig døbefont fra kirken.
Tynell 1913-1921, s. 29.
Prædikestol #
Lydhimlen bærer årstallet 1649 og både Christian IVs og Frederik IIIs monogram. Arbejdet med prædikestolen har formodentlig været i gang, inden Christian IV døde 1648. På kanten står der: ”Huic Jesu Christo omnes prophetæ testimonium ferunt. Etc. Act. 10. Anno 1649.” Om denne Jesus Kristus vidner alle profeterne. Act. 10,43.
Lydhimlen skal også bære initialerne H N D S. Det er dog ikke lykkedes undertegnede at finde dem. De står for Hr. Niels Didricksøn, der netop på den tid var præst ved kirken, og hvis gravsten er opstillet i våbenhuset. Se nedenfor.
Storfelterne består af buefelter, hvor pilstre og buer er udsmykket med en bruskinspireret ornamentik. De har fremstillinger af tre evangelister, idet Johannes mangler. Prædikestolskurvens fjerde side er tom. Søjlerne er fritstående med glatte skafter står på kraftige fremspring. I de øverste smalfelter står der: ”Jes 9 dixit. Cavete, vigilate, rogate.” Det betyder Vogt dig, våg, bed.” Det har dog ikke været muligt at idenficere ordene i Es. 9. De nederste smalfelter har en malet rankeudsmykning. På fremspringene er der løvemasker.
Krucifix #
Korbuekrucifix fra 1600-tallet. Indskriften er på hebraisk, græsk og latin: ”Iesus Nazarænus Rex Iudæorum.” Jesus fra Nazareth, jødernes konge.
Kalkmalerier #
Ved en istandsættelse af kirken i 2002 fandt man kalkmalerier, hvoraf nogle efterfølgende blev fritlagt. Malerierne er udført af Vittskövleværkstedet omkring år 1500.
I korets krydshvælv findes en Verdensdommen i østkappen og i de tre andre kapper en apostelrække med et langt skriftbånd. Teksten er temmelig utydelig, men der er formodentlig tale om trosbekendelsen.
Østkappe #
Kristus som verdensdommer sidder på regnbuen med korsglorie. Arme og hænder er højt løftet med blod fra naglegabene (kun højre hånd er bevaret. Han bærer en kappe med en udsmykket bort. Den er holdt sammen af et spænde øverst på brystet, så såret efter spydstikket er synligt. På hans højre side står Maria, der går i forbøn for de opståede. Som tegn på denne forbøn fremviser hun sit nøgne moderbryst. På hovedet bærer hun en krone. På Verdensdommerens venstre side ses Johannes Døber i sin kameluldsdragt. Foran ham ses en enkelt åben grav, hvor en person vågner op. Teksten i skriftbåndene er desværre meget utydelige.
Sydkappe #
I sydkappen ses til venstre Peter med nøglen. Til højre i billedet står Andreas. Hans X-formede kors kan lige skimtes.
Vestkappe #
Filip holder i højre hånd en korsstav med dobbelte tværbjælker. Det sidste af hans navn, [Phili]ppus, kan ses i skriftbåndet.
På gjordbuen ses et fragment af et ældre kalkmaleri, som er udført, inden hvælvet blev bygget.
Nordkappe #
I nordkappen ses fire apostle, som fra venstre er:
• Bartolomæus med kniv. • Jakob den Ældre med muslingeskal i hatten. • Johannes Evangelist med giftbæger. • Matthæus eller Paulus. Sværdet er attribut for dem begge.
Triumfvæg #
På triumfvæggen findes to større fragmenter af kalkmalerier.
Madonna #
Tronende madonna fra begyndelsen af 1500-tallet.
Maria hælder kroppen lidt til højre. På hovedet ses resterne af en krone. Figuren er hårdt medtaget. Barnet mangler.
Figuren opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 208.
Liepe 1995-2, s. 292.
Gravsten #
Dorethe Hansdatter #
1649, 31. julii er erlig, gudfrÿctig oc salig matron, Dorethe Hand D. i sin fæderne graf, i sin alders 75 aar, hederligen nedsat efter at hun christeligen hafver lefvet, først met salig H. Mats Pedersøn 21 aar oc aflet 4 børn – disligest met H. Niels Diricksøn paa det 36 aar oc met hannem aflet 3 børn. Hun hafver seet sine børnebørn 30 oc sine børnebørns børn 3 – Gud gifve hende det evige lif.
Mats Pedersøn er omtalt som præst i sognet 1600 og 1610.
Cawallin 1856, s. 116.
Niels Didriksen #
Niels Didriksen gik også under navnet Schwerkman. Han var født i Lund 1587 og nævnes første gang som sognets præst i 1617. Han døde 1667. Han havde ført en retssag om retten til kronetienden. 1630 klagede han over dårlig løn, men herredsprovsten gav ham ikke medhold. Som svar på klagen skrev han: ”Sognepræsten er dog en velformuendis Mand.”
Cawallin 1856, s. 116.