Kirkens oprindelige dele er skib, kor og apsis og er opført i 1100- eller 1200-tallet. Byggematerialet er marksten med anvendelse af sandsten i alle kanter. Murene er meget tykke omkring 1,30 meter. Der er ingen sokkel. I middelalderen ansås den for at være den største kirke i Luggude herred.
Kirken havde oprindeligt et vindue på skibets sydside og et på nordsiden, ligesom der som sædvanligt var to indgange. Den var gulmalet og ikke hvidkalket som i dag.
Tårnet er bygget i 1400-tallet. Der var et trappetårn på nordsiden. I samme periode blev der bygget hvælvinger i kirken, hvorved det var nødvendigt at forhøje murene med en gesims af teglsten. Dertil kom et våbenhus, som blev fjernet i 1840’erne, da indgangen blev flyttet til tårnets vestside.
Stednavn #
Jonstorp 1361, 1404, 1524, 1569, Joennstrup 1574, Jonstrup 1577, 1593, Joenstrup 1601, 1612, Jonstrup 1615, 1623, Joenstrup 1623, 1630, Jonstrup 1631, 1636, Joenstrup 1639, 1640, 1643, 1654, Jonstrup 1656, 1657.
Jonstrup 1662, 1670, Jonstorp 1713, 1719, 1740, 1759, Joenstorp 1765, 1782, Jonstorp 1794, 1812, 1828, 1840, Joenstorp 1847, Johnstorp 1847, Jonstorp 1849, 1851, 1858, 1862, 1881, 1909.
Skib #
Der er fundet spor af et sidealter i skibets sydøstlige hjørne.
Karlsson 2015, s. 392.
Kor #
Ved en restaurering af alterbordet i 1950-1951 fandt man dele af et alterbord, som menes at være bygget i 1594 i forbindelse med anskaffelsen af den altertavle, som kirken stadig har. Det var opført ved genanvendelse af kvadersten fra kirkens romanske alterbord. Her fandt man i 1950 en relikvieæske.
Karlsson 2015, s. 392.
Relikvieæske #
Foto: Ukendt fotograf. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
En relikvieæske blev fundet i 1950 i den gamle del af alterbordet. Den bestod af en blyplade i et stykke. Den indeholdt et stykke linned og et stykke pergament med teksten ”de camisea sancti olaui regis et martyris” (Af den hellige konge og martyr Olavs skjorte). Teksten skønnes at være fra begyndelsen af 1200-tallet. Der var endvidere benrester i æsken og et stykker silke.
På et andet stykke pergament stod der: Reli[ui]e xi.m. uirginum. – Relikvier af de 11000 jomfruer.
Rydbeck 1951, s. 111.
Karlsson 2015, s. 476-477.
Altertavle #
Altertavlen er fra 1594. Predellaen har et skriftsted, som er en sammenskrivning af Joh. 6,53-54:
Sandelig sandelig siger ieg Eder, Dersom I icke æde menneskesønnens kiød och dricke hans Blod hafue i inthet liff i eder: Huo som æder mit kiød och dricker mit blod hand haffuer det evige lif, och iegh skal opuecke hannem paa then yderste dagh.
Det samlede skriftsted: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.”
Storstykket har ingen vinger. Det består af et billedfelt indrammet af en dobbeltbue og en æggestav flankeret af to par riflede doriske søjler, der hviler på postamenter med rundbuer. Fordobling af søjler (og pilastre) er usædvanligt i denne periode. Et eksempel på fordobling af pilastre findes på prædikestolen i Gødelev kirke.
Motivet på alterbilledet er nadveren, som er malet i 1700-tallet. På bjælkelaget står står initialerne I T og A A, som sikkert var kirkeværger, samt ”Aldus Ionæ pastor loci.” Alde Jensen var kirkens præst.
Baldakinen er malet himmelblå med stjerner. På forkanten står der ”Verbum Domini mant en æ-ternum 1594.”(Vor Guds ord forbliver til evig tid. Es. 40,8) Baldakinen krones af tre små buefelter flankeret af riflede pilastre og kronet af gavle. I det første felt står der H.M samt IHS, i det midterste navnet Lauret Aldus, mens det tredje er udfyldt af planteornamentik.
Cawallin 1856, s. 396-397.
Otterstedt 1929, s. 42, 134.
nc
Døbefont #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Døbefonten, som ikke står i kirken, er af en rødlig granit. Kummen er uden fals og afløb. Kummen er afrundet nedad og slutter med en rundstav. Kumme og det øverste af foden er i et stykke, mens det nederste af foden er gået tabt.
Det er uklart, hvor den befinder sig nu.
Tynell 1913-1921, s. 73.
Dåbsfad #
Foto: Ukendt fotograf. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Fadet har i bunden en fremstilling af Mariæ Bebudelse og på randen en række hjorte.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1600-tallet og består af en sekskantet kurv. I storfelterne er der figurer af evangelisterne indrammet i rundbuede felter. I et af felterne er Christian IV’s monogram. I det sjette storfelt er en senere restaurators tilføjelse. På hjørnerne står der skiftevis mandlige og kvindelige hermer.
I de øverste smalfelter står der:
Ioh3. Saa elskte Gud Verden At hand gaff sin Enbaarne søn paa det at Alle de som tro paa hannem icke skulle fortabis, men hafue det euige liff: Joh. 3 v. 16.
Smalfelterne forneden har et skriftsted fra den evangelist, som er fremstillet i storfeltet ovenover. Under Christian IVs monogram ses han valgsprog:
- Salige ere de sactmodige, thi de skulle Beside Jorden. Mat. 5.
- Huo som bliffuer bestandig til enden, skal bliffue salig. Mar. 13.
- Regna firmat pietas. (Fromhed styrker rigerne).
- Jeg er kommen at kalde syndere til Bedring. Luc. 5.
- Huo som troer paa guds søn haffuer det euige liff. Joh. 7.
- Jehovah Est Pastor Meus. (Herren er min hyrde).
Krucifix #
Krucifix fra anden halvdel af 1400-tallet. Hovedet er drejet mod højre. Tornekronen har lange (fornyede) pigge og tredelet omvikling. Armene er udstrakt diagonalt med åbne hænder og let bøjede fingre. Lændeklædet er kort og bundet midt for.
Korset har en rundet forside med brede kantlister. Midterskiven er rund. Endepladerne er firpasformede med hjørneblade.
Bemalingen er restaureret på grundlag af ældre staffering.
Liepe 1995, s. 136.
Liepe 1995-2, s. 293.
Gravsten #
Romansk gravsten #
Gravstenen opbevares på LUHM.
Klokke #
Den lille klokke er fra begyndelsen af 1300-tallet. Den er uden indskrift, men den har et kors udfærdiget af vokstråde. Endvidere er der et aftryk af støberens sigil med et lille skjold, hvori der er en klokke.
Uldall 1906, s. 18-19 og 51.