Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet og bestod oprindeligt af skib, kor og muligvis apsis. I slutningen af 1200-tallet blev der bygget et lavt kvadratisk tårn. I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger, og tårnet blev forhøjet og fik kamtakker og blændinger.
Omkring år 1500 blev koret fjernet og skibet blev forlænget mod øst. Sikkert samtidig blev der opført et våbenhus på skibets sydside. Da Otto Brahe 1560 fik patronatsretten, blev der bygget et sakristi og et gravkammer i syd. 1780 blev der bygget en korsarm mod nord.
Stednavn #
Kagryt 1330, Kaaryth 1351, Kaagryth 1387, Kogerød 1503, Kovred 1558, Koured 1560, Kovgerød 1560, Koberød 1560, Kogrød 1560, Korød 1572, Kagerød 1573, Koverød 1573, Kouerød 1573, Kaagerødtt 1574, Kaagerød 1579, Kaarødt 1583, Kaaberød 1583, Kovrød 1587, Kaurød 1590, Kogrød 1596, Kogerød 1597, Kogerød 1606, 1607, Kaagerødt 1609, Kogerød 1620, Kaagerød 1624, Kogerød 1629, Kågered 1658.
Kågerödh 1662, Kogeröd 1667, Kåugered 1670, Kågeredh 1671, Kågeryd 1678, Kågeröd 1698, 1754, 1782, 1807, 1825, 1836, 1850, 1857, 1870, 1881, 1909.
Skib #
Kor #
Altertavlen er skåret af Gustaf Kilman 1703.
Wahlöö 2014, s. 166.
Alterstager #
Alterstagerne har en dyb dråbeskål og står på fire høje dyrefigurer, der sidder ned og hviler på forbenene.
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten. Der er hverken fals eller afløbshul. Kummen er cylinderformet. Foroven er en hulkehl, mens bunden har skråkant. På siden er en frise bestående af otte buer. Foden er ottekantet foroven og firkantet forneden. Midt på har den en rundstav.
Tynell 1913-1921, s. 74.
Dåbsfad #
Motiv i bunden: Mariæ Bebudelse. Omkring dette motiv og på fadets rand er der springende hjorte.
Prædikestol #
Prædikestolen fra 1696 er udført af Gustaf Kilman.
Krucifix #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Doman.
Krucifix fra første halvdel af 1400-tallet.
Overkroppen hælder mod højre, mens hoften er forskudt med venstre. Hovedet hælder mod højre. Tornekronen er snoet. Armene er næsten horisontalt udstrakt med åbne hænder. Sidesåret er lige. Lændeklædet er diagonalt med kraftige folder og en ekstra flig rundt om højre lår. Fødderne peger nedad, og højre fod er lagt ind over venstre.
Korset har knopper langs kanterne og en rund midtskive og firkantede endeplader.
Det hører til Kågerødgruppen.
Bemalingen er ikke oprindelig.
C.G. Brunius omtaler et relikviegemme i brystkassen bag en slebet indfattet krystal. Der lå der et rødt stykke silke, der indeholdt relikvier, og et stykker papir med en utydelig skrift. Korset opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 127.
Liepe 1995-2, s. 298.
Brunius 1850, s. 554.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne fylder to fag i skibet. De er udført af Everlevværkstedet omkring år 1500. En række våbenskjold er fra årene 1544-1571. Der er tale om krydshvælv, hvor kapperne i de første hvælv er delt i to.
Skibet fag 1 #
Motiverne i fag 1 er skabelsesberetningen skildret i 8 billeder / halvkapper.
Skibet fag 2 #
Motiverne i fag 2 er verdensdommen i tre kapper og de syv dødssynder i den fjerde.
Væggene #
Våbenskjold #
I koret findes 2 gange 16 anevåben for Otto Brahe, 1510-1571, og Beate Bille, 1526-1605. De blev gift i 1544. Derfor kan de dateres til perioden 1544-1571. På båndene står der:
Dette er fru beathe billes, xvi, Aner / Dette er Otthe braes xvi Aner.
Rydbeck, O. 1904, s. 123-125.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 240-243.
Skabsaltertavle #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Tre figurer stammer fra en skabsaltertavle fra den første del af 1500-tallet.
Liepe 1995, s. 213.
Liepe 1995-2, s. 298-299.
Epitafier #
Otte Brahe og Beate Bille #
Epitafiet har samme opbygning som en altertavle, mens valget af billeder og tekster hører epitafiet til. Storstykket består af et typisk epitafiebillede. Det er delt lodret af et meget højt krucifix. Den øverste del af billedet har udover Kristus på korset to gammeltestamentlige motiver. I venstre side ses Abraham, der skal til at ofre Isak i det øjeblik, englen tager sværdet ud af hånden på ham. I højre side ses kobberslangen, som Moses rejste, 4. Mos. 21,8-9.
Den nederste del af billedet viser familieportrættet med navne på de enkelte personer. På hver side af korsstammen står Otto Brahe og Beate Bille. Lige bag ham ses deres berømte søn Tycho Brahe – eller som der står: Lerde Tÿge B., den lærte Tyge Brahe.
Billedet flankeres af dobbelte søjler og mellem dem de to gange 16 anevåben. Storstykket har små vinger.
Over gesimsen ses et billede af Kristi opstandelse og øverst under gavlfeltet ses årstalllet 1613. Derunder er et rektangulært felt med teksten:
Huilken er gifuen hen for vore Sÿnder oc opstanden til vor Retfærdighed. Rom. 4. (Som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os. Rom. 4,25).
Umiddelbart under gesimsen står der:
Saaledes haver Gud elsket Verden at hand haffuer giffuet sin Søn den eenbaarne At huer den som troer paa ham ei saa skal fortabis, men haffue det euige Liff. Iohan. III. (For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Joh. 3,16).
På fodstykket står der:
Her ligger Begraffuen Erlig oc Velbørdige Mand Otte Brahe til Knudstrup Danmarckis Rigis Raad Som døde paa helsingborg slott Aar 1571, den 9 dag Maius Hans Allder war 53½ Aar. Desligeste Hans kiere høstruw Erllig oc Welbÿrdige Fruw Beatte Billde, som døde Paa Billdisgaardt i Lundt, Aar 1605, den 18 dag Octobris. Hindes Allder var 79 Aar, oc Leffuede dhi tilsammen wdi 27½ Aar, Wdi Midlerthied (?) haffuer Vor Herre Velsignet Dem med femb sønner oc femb døtter Gud giffue dennem en Gledelig æhrefuld opstandelse.
Jacob Nielsen #
Hær ligger begrawen hederlig og wellærde mand Herr Jacob Nilson fordum Sogneprest til Kogerøds og Stenestads sogner som begge disse menigheder udi lærdom besynderlig og udi lefued megit christelig og wæl udi 17 aar hawer førestaadt. Han dog af Øfrigheden hæer paa stædit høit ælsked. Hworføre hans hasliga skilsmessa en desmer af dennem beklagis og kallede Gud hannem megit sagteligen og saligen udi Kogerøds Prestegaard anno 1648 den 29 Dec. udi hans alders 45 aar. Gud give hannem med alle christne en ærefuld uppstandelse. Denne tafle hawer ærlig och wælbyrdige Mand Sten Brahe til Knudstorp og hans kiære Frue Sophia Rosencrans ladit bekoste deris siælesørgere til ewig aaminne.
Jacob Nielsen var pastoratets præst 1636-1648. Han var far til Sthen Jacobsen, se nedenfor.
Cawallin 1856, s. 446.
Mindetavle #
Mindetavle uden navn, 1704.
Gravsten #
Otte Brahe og Beate Bille #
På parrets gravsten er der kun blevet plads til 2 gange 8 anevåben. De fire øverste er hjelmede. 2 gange 6 er anbragt på pilastrene. Otto Brahe er iført rustning og holder højre hånd foran livet og venstre hånd på sværdskæftet, hvis knop berører hendes albue. Imellem parret ligger hans hjelm, og ved hans højre fod en hammer og et par handsker. Forneden er en kartouche med følgende tekst:
Her ligger begraven erlig oc welbyrdig mand Otte Brahe til Knudstrup Here Tyge Brahis søn med sin kere hustru frw Beate Bille her Claus Billis daater salige med Gud … obiit ille .. obiit illa .. Anno Domini 1571 ætatis 55 Anno Domini …
Stenen ligner gravstenen over Joseph Falster og Margrethe Aagesdatter i Ekeby / Egby kirke.
Otterstedt 1929, s. 50, 101.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 238-239, bd. 2, s. 227.
Ukendt #
Gravsten over ukendt person. Teksten er slidt og ulæselig. Det er sikkert en gravsten over en præst fra 1560’erne. Han står under en bue mellem to riflede pilastre. I sviklerne er der englehoveder. Ved hans fod står et bomærkeskjold. Indskriftsfeltet er forholdsvis højt.
Otterstedt 1929, s. 102.
Dør #
Dør fra middelalderen er stadig i brug.
Tårnrum #
Tårnrummet, som nu er våbenhus, har et krydshvælv, hvor tre af ribbernes nederste afslutning er dekoreret med et ansigt.
Herskabsbænke #
Herskabsbænke med våbenskjold, initialer og årstallet 1695.
Præstetavle #
Sthen Jacobsen #
Sthen Jacobsen, 1642-1696, var præst i Kågerød-Stenested pastorat 1663-1696. Han er kendt for sin bog *Den Store og Blodige Fiire Aarss Nordiske Kriig”. Med den nordiske krig sigtes der til skånske krig 1675-1679.
Sthen Jacobsesn har haft en lang række meddelere, som har oplyst ham om krigens gang, så han har kunnet beskrive hele forløbet detaljeret. Efter hans død lå manuskriptet usigneret i hans skrivebordsskuffe og blev først udgivet af Martin Weibull 1897. Det regnes i dag for et vigtigt kildeskrift til skånske krigs historie.
Martin Weibulls udgave blev fotografisk genoptrykt i 1972. Manuskriptet er meget omfattende og fylder i alt 268 sider.
Jacobsen 1972.
Klokke #
En klokke er støbt af Laurids Madsen, København, 1558.
Nyrop nævner en række klokker af Laurids Madsen, men ikke Kågerød.
Nyrop 1882, s. 250.
Bebyggelseregistret