Da den middelalderlige kirke blev for lille, rev man den ned og byggede en større i 1883. I 1957 blev denne nye kirke erstattet af den nuværende.
Der findes to udførlige beskrivelser af middelalderkirken dels af C.G. Brunius fra 1840’erne, dels af Emil Ekhoff, som beskrev den 1881 umiddelbart inden nedrivningen. Kirken bestod af skib og kor med apsis. Skibet havde to krydshvælv og koret et. I senmiddelalderen blev skibet forlænget mod vest. Både nord- og sydindgangene har haft våbenhuse, men det nordlige blev senere revet ned. Triumfbuen havde en romansk rundbue. Kirken var opført af kampesten med anvendelse af sandsten i hjørner og rundt om døre og vinduer. Våbenhuset, som må formodes at være en senere tilbygning, var udelukkende opført af kampesten. Pilastrene, der bar hvælvene, og selve hvælvene var alle af teglsten. Sydportalen havde en fornem tympanon, som tilskrives Tove Stenmester, idet den er i stil med den signerede døbefont i Gumløse. Se mere om tympanon nedenfor. Kirken havde intet tårn, og klokken hang i en fritstående klokkestabel af træ. Kor og apsis var tækket med bly, mens resten af bygningen var teglhængt.
I begyndelsen af 1800-tallet voksede folketallet, og kirken blev for lille. Ved en bispevisitats blev det 1833 foreslået at indrette våbenhuset med bænke. Man valgte dog i stedet at opsætte et pulpitur i skibet. 1858 foreslog biskop Johan Henrik Thomander at nedrive både Källs Nöbbelöv kirke og annekskirken Felestad – Fillested for at bygge en ny stor fælles kirke for begge sogne. Ved en provstevisitats 1868 hed det, at ”beskaffenheten af Kjells Nöbbelöfs kyrka som af ålder blifvit så bristfällig att hon ej tyckes länge med säkerhet kunna begagnas, ock å hvilken reparation är utan ändamål. Den befinnes ock nu vara för liten.” 1881 blev kirken revet ned, og året efter stod en ny kirke færdig.
Den nye meget store kirke fik med årene alvorlige skader. 1948 fik man tilladelse til at rive den ned. Det skete dog først 1957, hvorefter den nuværende og noget mindre kirke blev opført.
Brunius 1850, s. 184.
Fernlund 1982, s. 34, 35, 37, 57, 79-82.
Stednavn #
Keldersnybøle 1352, Kællersnybølæ 1352, Keldersnybøle 1455, Kellersnybøllæ 1465, Kellers Nøbele 1475, Kellers Nybille 1500, Kellers Nybøller 1559, Kiellers Nybølle 1569, Kildersnøble 1602, Kielders Nibbele 1648, Kiellers Nybølle 1651, Kiellers Nøbølle 1651.
Kiällder Nibbele 1662, Kjells Nebbelöf 1796, 1828, 1845, 1878, Källs Nöbbelöf 1913, 1917, 1925, Källs Nöbbelöv 1945.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten og tilhører Gennerupgruppen / Genarpsgruppen. Den har fals og udtømningshul. Det nederste af kummen har bægerblade. Derover er der en rundstav. Foroven har den en palmettebort og øverst et skriftbånd med teksten:
QICINDIT LAPIDEM LATEMVS BENEDICITVR IDEM MATER IOHANNES BAPISTA
Qi er forkortelse for qui, cindit står for scindit, latemvs for latomvs. Oversættelse: Den stenhugger, som hugger denne sten (døbefont) velsignes. (Guds) moder. Johannes Døber.
Foden er kvadratisk forneden med små hjørneknopper og nedadvendte bægerblade på den øvre runde del af foden.
Brunius 1850, s. 507.
Tynell 1904-1908, s. 161-162.
Tynell 1913-1921, s. 78.
Dåbsfad #
Dåbsfad med Mariæ Bebudelse.
Prædikestol #
Prædikestolen, der opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum, er en af Skånes ældste. Stilmæssigt repræsenterer den overgangen fra gotik til renæssance. Den er delt horisontalt, så hver side består af fire lige store felter. Dette er et gotisk stiltræk. Øverst har den et bjælkelag med frise og tandsnit, og på hjørnerne er der englemasker. Det er alt sammen stiltræk fra renæssancen.
Paulsson 1915, s. 51.
Tympanon #
Billede kopieret efter Monica Rydbecks bog, Skånes stenmästare före 1200.
Inden middelalderkirken blev nedrevet i 1881, udarbejdede Emil Ekhoff en beskrivelse af den, hvori han anbefalede, at tympanon og tilhørende portal fra syddøren samt et relief skulle bevares. Det findes nu på Lunds Universitets Historiska Museum.
Tympanonen bærer Tove Stenmesters karakteristiske træk: arkader med tekst, den detaljerede søjle med dens fine kapitæl og karakteristiske base.
Motivet i venstre side – set fra beskueren – er Abraham, der ofrer Isak. I buen ovenover står der: ”Abram Isak Rafael Angelus”. Abraham løfter sværdet med højre hånd og med den anden holder han Isak i håret. Isak står bøjet over det sirligt arrangerede bål. Over Isak rækkes den vædder frem, som skal ofres i stedet for. Bag Abraham ses et klædestykke med folder.
Vædderen rækkes frem af den engel, som er anbragt i sviklen mellem de to bueslag. Englens klædedragt og vinger er udført med mange detaljer, som er anbragt symmetrisk.
På stenens højre side står en en engel med et skjold. Med en korsprydet lanse slår den en drage ihjel. Dragen har vinger med mange detaljer og en hale med talrige snoninger. I bueslaget læses: ”Basilisqm Micael Arcangeli”.
Monica Rydbeck anser denne tympanon for ”det ståtligaste, som bevarats från någon skånsk lantkyrka” og det fornemste værk af Tove Stenmester næste efter døbefonten i Lyngsø.
Brunius 1850, s. 184-185.
M. Rydbeck 1936, s. 312-315.