Der er intet tilbage af kirken, som blev opført omkring år 1400. Dens omrids er markeret af kampesten. I 1987 blev der gennemført en arkæologisk undersøgelse. Den var 19-20 meter lang. Skibet var 8 meter bredt og koret 7,2 meter. Koret var altså temmelig bredt uden at være en langhuskirke. Det havde en tresidet afslutning mod øst. Skalmuren bestod af flintesten, mens murkernen bestod af blandede materialer. Korets nordmur og sydmur havde forskellig bredde. Der blev fundet profiltegl, som har været anvendt omkring vinduer og døre. Væggene har været bemalet. Taget har også haft tegl. Der var ingen indgang i skibets nordside. Skibet havde to hvælv og koret et. Der har ikke været noget tårn.
Det kan være sildefiskeriet, der skabte behov for en kirke, og som gav gode økonomiske muligheder for det. Da sildefiskeriet ophørte, forsvandt det økonomiske grundlag. Det blev forstærket af sandflugt. Sognet blev sammenlagt med Räng – Reng.
Ingers 1947, s. 740.
Roslund 1988, s. 16-22.
Roslund 2025, s. 197-206.
Höllvikens församling
Historik #
Af Lunde stifts landebog af 1569 fremgår det, at sognet allerede på den tid var blevet fattigt: ”Prestegaardenn y Kempinge er icke anden endtt ett gammeltt forfaldett huuss.” Herefter beskrives, hvor lidt korn, der avles, hvorefter det hedder: ”Och dett andre haffuir saand forderuitt”. – Også degnens forhold er ringe: ”Sognnedegnindtt y kempinge haffuir ett gammeltt Degnne huss som inthz duffuir tiill huilcked er hauffre iordtt iiij skr.” Lund stifts landebog 1950-1965, bd. 1, s. 340-341.
I en indberetning fra provsten 1624 hedder det, at sognet er ”af Sandflugt meget forarmet og ødelagt.” Suhm 1779, s. 108.
Stedets sidste præst hed Hans Nielsen. Han var muligvis allerede præst i sognet 1610, men vides med sikkerhed at have været der 1620. Han døde 7. juli 1632. Ved en bispevisitats 1627 fik han en påtale, fordi de unges kristendomskundskaber var for dårlige. Han var ikke glad for at være der. Sognet var anneks til Maglerup. En gang han var kommet hjem fra Kempinge, ønskede han med tanke på ”vejens besværlighed og tilhørernes fåtallighed, at den brøstfældige kirke måtte falde ned, så han aldrig fik den at se igen.” Cawallin 1854-1858, Andra delen, s. 129.
Efter Hans Nielsens død blev sognet og kirken nedlagt, som det fremgår af en skrivelse fra Kancelliet af 5. november 1632:
Miss. til Tage Thott [Ottesen] og Dr. Mads Jensen. Kongen har efter deres Forslag bevilget, at Maglerup Sogn herefter skal annekteres under Trelborg. Det berettes nu, at Kiempinge Sogn, som tilforn var Anneks til Maglerup, er saa forarmet af Sand, at det ikke kan vedligeholde sin Kirke. Adressaterne skal derfor lægge Kiempinge Sognemænd til Ring (=Räng) eller Maglerup eller til hvilket andet af de næst omliggende Sogne det bedst og bekvemmeligst kan ske, og skaffe dem bekvemme Stolestader, hvor de siden skal søge Kirketjenesten.
Kancelliets Brevbøger 1630-1632, s. 903.
Stednavn #
Kæmpinge 1367, Kempinge 1368, 1489, Kempinghe 1530, Kempinge 1540, Kiempinge 1543, 1546, 1558, Kempinge 1559, 1569, Kiempinge 1573, Kiempinge 1598, Kempinge 1603, Kiempinge 1605, 1608 1614, 1618, Kempinge 1620, Kiempinge 1624, 1628, Kempinge 1638, Kiempinge 1641, Kempinge 1646, Kiempinge 1647, 1654, 1656, 1675.
Kiempinge 1661, 1671, Kemmpinge 1684, Kiempinge 1712, Kempinge 1713, Kjempinge 1754, Kjämpinge 1765, 1784, Kjempinge 1812, Kempinge 1825, 1856, Kämpinge 1878, Kempinge 1881, Kämpinge 1909.
Skib #
Rester af et sidealter er fundet i skibets nordøstlige hjørne.
Karlsson 2015, s. 395.
Kor #
Korets gulv lå 30 centimeter højere end skibets gulv, og en trappe af teglsten med tre trin førte derop.
Undersøgelsen 1987 påviste rester af et alterbord, som var placeret ved korets østvæg.
Karlsson 2015, s. 395.
Roslund 2025, s. 201.
Klokke #
Da kirken blev nedlagt, blev klokken overført til Reng kirke. Den er fra 1590 og smykket med blomsterborter og tekstbånd. Initialer på klokken antyder, at sognepræst Henrik Jakobsen og kirkeværgerne bekostede klokken.
Klokken har hængt i en tagrytter eller klokkestabel.
Höllvikens församling
Roslund 1988, s. 21-22.
Roslund 2025, s. 204.