De ældste dele af kirken er fra 1100-tallet. Den bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. Den havde et tårn i samme bredde som skibet. Kun den vestlige del af murene i skibet og det nederste af tårnet er bevaret fra den gamle kirke. Der er spor af de oprindelige indgange samt nogle romanske vinduer. 1869 blev der foretaget en stor ombygning, som omfattede et nyt kor i samme bredde som kirken, det femsidede sakristi samt det nuværende tårn.
Stednavn #
Kirkehæddinge 1483, Kirckehedinge 1558, 1598, 1605, 1612, 1628, Kierchehedinge 1637, Kiercke Hedinge 1645, Kierche Hedinge 1647, 1648, Kierckehedinge 1651, Kirkeheddinge 1657.
Kiyrkio Hedinge 1662, Kyrckioheddinge 1670, Körkhedinge 1684, Kyrchoheddinge 1705, Kyrkioheddinge 1736, 1742, 1752, 1762, Kyrkoheddinge 1784, Kyrkheddinge 1795, Kyrkjoheddinge 1795, 1805, Kyrkoheddinge 1812, 1825, Kyrkheddinge 1842, 1859, 1881, 1909.
Skib #
Kor #
Altertavle #
Fotos: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Skabsaltertavle i åben og lukket tilstand. På hver dør er der fire felter med skriftsteder på både udvendig og indvendig side. I åben tilstand læses på venstre låge Joh. 3,16-18, og på højre låge Matt. 11,27-30. I lukket tilstand på venstre side læses Joh. 6,53-57 og på højre Joh. 3,3-6.
Alder ukendt. Af teksten i de to øverste felter fremgår det, at altertavlen er blevet istandsat i 1705.
Altertavlen opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Døbefont #
Døbefonten tilhører Munkerupgruppen, men har ikke tovstave og palmetter. Foden har hulkehler i stedet for skråkanter.
Tynell 1913-1921, s. 19.
Prædikestol #
Prædikestolen er et ungdomsværk af Jacob Kremberg fra omkring år 1600. Evangelisterne står i storfelterne i en rundbue med dukatmønster. Under felterne med evangelisterne går en ornamenteret sokkel. I sviklerne er der stiliserede blade. Udover evangelisterne er der et felt med Syndefaldet. Storfelterne adskilles af joniske søjler med glatte skafter og prydbælter.
De øverste smalfelter har et skriftsted, Luk. 11,28: ”Saliga äro de som höra Guds ord och gömma det”.
De nederste smalfelter har evangelistnavnene i kartoucher. På konsollerne er der ansigtsmasker.
Göransson 1977, s. 44.
Krucifix #
Krucifix fra anden halvdel af 1400-tallet. Hovedet er drejet til højre. Tornekrone med omviklinger. Armene er udstrakte diagonalt. Lændeklædet er lavt og bundet foran. Højre fod er lagt ind over venstre.
Bemalingen er sekundær.
Liepe 1995, s. 136.
Liepe 1995-2, s. 297.
Kalkmalerier #
Alle tre akvareller er udført af Otto Rydbeck 1894. Foto: Foto: Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kalkmalerierne er sengotiske og udført af Lille Harrie værkstedet. De blev opdaget 1894, men blev kalket over igen. Otto Rydbeck dokumenterede dem i tre akvareller, og et enkelt fotografi blev optaget. De er fra et hvælv i skibet, men det er uvist hvilket.
I østkappen (herover) ses piskningen. I billedets højre side ses Kristus en face med blod på sin nøgne overkrop. Til venstre står bødlen.
I sviklen (billedets venstre side) ses en musicerende engel, der holder et stort instrument foran sig. Måske et strengeinstrument, men det er usikkert, hvad det er. Englen er vendt mod korsfæstelsesscenen i nordkappen.
Nordkappe: Korsbæringen. En stor soldat i rustning holder rebet, mens Kristus er meget utydelig.
Billedet er noget fragmentarisk. Kristus hænger på korset med armene strakt opad. Til højre for korset ses fragmenter af en gruppe soldater. Til venstre dåner Maria, mens en kvinde med tørklæde og hårnet støtter hende og muligvis også Johannes. Til venstre står Longinus med spyddet og peger på sit øje.
Otto Rydbeck, som selv har set billederne, skriver om korsfæstelsesbilledet:
I midten syntes Kristus på korset, med nedsänkt hufvud, krökt gestalt och blod droppande ur såren. Fötterna voro fastnaglade med en enda spik. Vid hans ena sida hade de båda Mariorna nedsjunkit. Ofvanför dessa höjde sig en manlig figur. En liknande låg på knä på andra sidan med ett par krigsknekter öfver sig. – Längs denna sida af korset löpte ett språkband, på hvars nedre del ännu kunde läses: ”ecce homo”. Endast undre partiet af målningen var i behåll, men de präktiga färgytorna å dräkterna jämte den ej oäfna teckningen och kompositionen gjorde, att den snarare verkade midten än slutet af 1400-talet. Men vid närmare skärskådande af kvinnornas dräkter samt det lilla som fanns kvar af knektarna måste man vidgå, att de tillhörde medeltidens slut. Under en rustningsklädd knekt i venstra kappan skymtade i fonden en stad med spetsiga torn, Jerusalem, medan repet, som knekten höll i handen, åskådliggjorde, att det var Kristi gång till Golgata, som här afbildades. I kappan mot öster skymtade en människofigur, medan dess nedre spets på ett utmärkt sätt fylldes af en sväfvande ängel.
Otto Rydbeck konkluderer, at disse billede er bedre fremstillet end, hvad der ellers er tilfældet i Skåne på denne tid.
Rydbeck 104, s. 150-151.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 234.
Møller 1996, s. 89.
Gravsten #
Middelalderlig gravsten står i kirken. Motiv: Mikael Dragedræber. I stenens højre side under midten ses noget af vingen. Øverst i samme side er der også noget, der kan være en vinge. Mikael står med højre fod på dragens hale, mens han stikker lansen i dens gab. Fordi stenen smalner til i fodenden, er dragen ganske lille.