Kirken menes at være opført i anden halvdel af 1100-tallet. Måske er den bygget ovenpå en bronzealdergrav. Dens ældste dele er skib, kor og apsis. 100 år efter opførelsen blev de indvendige vægge pudset, og kirken fik sine første kalkmalerier. I 1300-tallet fik kirken krydshvælv. Nye kalkmalerier blev dog først malet i slutningen af 1400-tallet. Tårn og et nu ikke længere eksterende våbenhus foran syddøren blev opført i senmiddelalderen. Tårnet har kvadratisk grundplan, og gavlene, der vender forkert, er forsynet med kamtakker og blændinger. 1834 blev syddøren muret til, da man flyttede indgangen til tårnets vestfacade. I den forbindelse blev våbenhuset fjernet. Nyt kobbertag blev lagt 1988. Skib og kor har på sydsiden en rundbuefrise og en tandsnitfrise, som er tilkommet senere. På korets østgavl over apsis sidder et ansigt med hjælm.
Historik #
I Klemmebrevet af 9. maj 1555 blev det bestemt, at kirken skulle rives ned:
Vdi Skiødtzherridt, naar Her Erich er død thil Gylle och Kiøbing, tha skal Kiøbing Kirke ødeleggis och Sognefolket adt søge thil Gylle Kirke, och samme Gylle kirke skal Capellanen vdi vor Kiøbstsed Trelleborg besøge, och nyde presterenthen til hans vnderholdning, och naar samme Capellan fanger forne Gylle Kirke, tha skal Sognepresten i Trelleborg nyde Capellanens Renthe, som hand nu haffuer.
Rørdam 1883-1889, bd. 1, s. 430.
Bestemmelsen blev som bekendt ikke ført ud i livet.
Stednavn #
Kirkykøpingae 1303, Kirchekøpinge 1489, Kirckekøbing 1509, Kirckekøbinge 1569, Kirckekiøbinnge 1594, Kierckekiøbinge 1606, Kirckekiøbinge 1608, Kierkekiøbbinge 1612, Kirckekiøbing 1619, Kirckekiøbinge 1628, 1634, Kirkekøbing 1634, Kirchekiøbinge 1639, Kirchekiøbing 1645, 1648, Kierchekiøbinge 1651, Kirckekiøbing 1652, Kierchekiøbinge 1655, Kierchekiøbinge 1657.
Kyrckiöpinge 1661, Kyrkekjöpinge 1778, Kyrkeköpinge 1812, Kyrkoköpinge 1825, 1881, 1909.
Skib #
Kor #
Alterbordet står lige vest for tribunbuen. Det er opmuret af kvadersten – sikkert kridt, som også er anvendt i store dele af kirken. Alterbordet er skjult bag paneler og altertavlen fra 1631. Det er muligvis opført af materialer fra et ældre alterbord, som stod længere inde i apsis.
Karlsson 2015, s. 394.
Antemensalet af træ er fra 1600-tallet. I rigt udskårne rundbuer står Kristus, Salvator Mundi, og apostle. Rundbuefelterne adskilles af riflede pilastre. Billederne skal være nymalet i 1761.
Altertavle #
Altertavlen er fra 1631. Det fremgår af indskriftfeltet på postamentet. Det fremgår også, at altertavlen blev renoveret 1761.
Alterbilledet har korsfæstelsen som motiv. Det flankeres af dobbeltsøjler med korintiske kapitæler, glatte søjler og prydbælter. Vingerne har bruskværk og figurer, der fremstiller Lukas og Johannes. De to andre evangelister kan skimtes mellem søjlerne.
På arkitraven står der ”Ecce agnus dei, qvi tollet pecata mundi.” (Se det Guds Lam, som bærer verdens synder). På hver ende af arkitraven sidder en putto.
Billedet på topstykket viser Gudslammet med sejrsfane. Det er flankeret af to dyder, som igen er flankeret af Paulus og Peter. Øverst står den opstandne.
Søjlerne står på postamenter med en kraftig engel med korslagte arme. Mellem postamenterne er et enkelt tekstfelt med følgende tekst:
Sumptu ecclesiæ købingensis hoc altare exstructum et exornatum est anno Domini 1631. Pastore Christiane Andreæ. M. Rennov Ao. 1761 past. Mac. Lavr. Bergling.
Dette alter blev bygget og udsmykket for Kirke Købinges beskostning i 1631. Pastor Christian Andersen. Renoveret Ao. 1761. Past. Magister Lavr. Bergling.
Christian Andersen var præst ved kirken ca. 1624-1651. Lars Bergling var præst 1757-1769.
Cawallin 1855, s. 180 og 183-184.
nc
Døbefont #
Døbefont af sandsten, som tilhører Hørgruppen. Den har udtømningshul, men ikke fals. Kummen er udsmykket med en palmettefrise, der indeholder drueklaser. Kummens profil er let bøjet med en svag hulkehle mod bunden. På den ene side af foden er en liggende løve.
Tynell 1913-1921, s. 91.
Prædikestol #
Prædikestolen menes at være samtidig med altertavlen, der er fra 1631, mens lydhimlen er fra 1735. De oprindelige farver blev fremdraget ved en restaurering i 1960’erne.
I de øverste smalfelter står der:
Esa. 40. Verbum Dei nostri manet in seculum. (Vor Guds ord forbliver til evig tid. Es. 40,8.)
I Vetus Testamentum Graece et Latine står der dog ikke in seculum, men in sempiternum.
Storfelterne har fremstillinger af evangelisterne. Der er kun få prædikestole, hvor de som her ses siddende arbejdende ved et skrivebord. De er indrammet af et rundbuefelt, hvorover der er anbragt et gavlstykke. Pilastre og rundbuer er udsmykket med ranker, som har en efterglans af beslagornamentikken. Det kan siges om udsmykningerne i sviklerne. Søjlerne er fritstående med kapitæler og prydbælter. De står på konsoller med løver.
I de nederste smalfelter står et skriftsted svarende til evangelisten ovenover:
- Matt.3. Penitentiam agite, appropn qvatenim (?) regnum dei. (Gør bod, for Guds rige er nært.)
- Marc. 9. Omnia possibilia sunt credenti. (Alt er muligt for den, der tror. Mk. 9,23.)
- Luc. 2. Beati qvi audiunt verbum dei et custodiunt ilud. (Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det. Luk. 11,28.)
- Teksten under Johannes er desværre ulæselig.
Vetus Testamentum 1839, s. 435.
Otterstedt 1929, s. 166.
Bebyggelseregistret
nc
Krucifix #
Krucifix fra midten af 1200-tallet.
Hovedet er drejet lidt mod højre. På hovedet findes spor af en krone. Armene er udstrakt diagonalt med åbne hænder og udstrakte fingre. Lændeklædet har en kraftig vulst omkring livet med en stor knude i højre side og mange folder. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset har en plan forside med brede runde knopper. Midterskiven er rund.
Liepe 1995-2, s. 297.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne er sengotiske 1475-1500 og omfatter hvælvene i koret og 1. og 2. fag i skibet. Der er nogle få fragmenter på væggene. De er alle sammen lidt utydelige.
Kor #
Krydshvælvet i koret.
Østkappe. Bebudelsen: Gabriel knæler for Maria. Længst mod syd anes læsepulten. På skriftbåndet ved Gabriel står der: ”Ave gracia plena dominus [te]cum”
Sydkappe. Besøgelsen. Maria og Elisabeth kan netop skimtes. Den fragmentariske inskription lyder: ”Elisabe[t eterni patris] filium.
Vestkappe. Fødslen. Stalden, krybben, Maria og Josef kan ses. Josef laver mad.
Nordkappe. Kongernes rejse. Den forreste har et hvidt skæg, nummer to et rødt skæg, mens den tredje er skægløs. De fremviser deres gaver.
I den nordøstlige svikkel er der nogle farver, som kan være en helgen. Det ses tydeligst på oversigtsbilledet ovenover.
Mod øst på sydvæggen er et motiv, som ikke er identificeret.
Skibet 1. fag #
Faget set fra øst mod vest.
Østkappe. Barnemordet i Betlehem: Det meste af billedet er udslettet. Synlig er stort set kun kong Herodes, der sidder på sin tronstol og udsteder ordren.
I fligen mod nordøst ses S. Ursula. (4432).
Sydkappe. Legenden om det hurtigtvoksende sædekorn: Mod øst ses en soldat med armbrøst. Midt i kappen er manden i færd med at rive kornet sammen, mens man lige kan skimte konen længst mod vest, idet hun er ved at høste.
Skjult bag lydhimlen skal være et billede af Filip.
Vestkappe. Flugten til Ægypten: Midt i kappen anes Maria, mens barnet og æslet er udvisket. Mod nord ses Josef, der holder æslets tømme og med en stav over skulderen. Mod vest ses en by, der sikkert er Betlehem, som de forlader.
I sviklen mod nordvest står S. Katarina med hjulet.
Nordkappe. Verdensdommen: Kristus sidder på regnbuen med Maria og Johannes knælende på hver side. Liljen og sværdet udgår fra hans mund.
I sviklerne ses S. Gertrud med tårn og en udvisket fremstilling af S. Margareta.
Skibet 2. fag #
Skibets 2. fag.
Østkappe. Dyrene skabes. En fugl og et par fisk kan ses.
I sviklen Kristoffer.
Sydkappe. På A Catalogues tid kunne man skimte nogle elementer af Syndefaldet.
Vestkappe. Der skal være nogle farvespor bag orglet.
Nordkappe. Skabelsen: Firmamentet skabes (mod vest). Til højre skabes dyrene.
I sviklen mod nordøst står S. Laurentius med sin rist.
Nordkappe. Kvinde bliver tortureret af to små djævle. Den ene trækker hende i håret, mens den anden trækker i et reb, som er bundet til hende. Dette billede tilhører en anden periode end de øvrige. Det er dog uklart, om det er før eller efter.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 236-238.
Kongemonogram #
Aschebergtavle fra 1689 med Carl Xis monogram.
Wienberg 2020, s. 28.
Fattigblok #
