Kirken er opført i 1100-tallet med skib, kor og apsis. Tårnet, der er i samme bredde som skibet, menes at være opført i 1200-tallet. I 1400-tallet blev der opført et våbenhus mod nord, men er fjernet igen. Skib og kor fik hvælvinger også i 1400-tallet.
Tympanon med løve i bevægelse. Hovedet bryder rammen. Figuren er noget slidt, fordi stenen har fungeret som trappesten til kirken.
Rydbeck 1936, s. 275.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Knæstorp 1234, Knestorp 1400, Knæstorp 1408, Knestorp 1483, Knæstrup 1517, Knæstrupp 1569, Knestrup 1573, 1583, 1596, 1608, 1628, 1645, 1650, 1653, 1657.
Knästrup 1661, 1671, 1691, Knästorp 1705, 1744, Knästerup 1755, Knästorp 1765, 1801, 1847, 1909.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Døbefont af Munkerupgruppen. Den er firkantet med let skrånende sider. Øverst er en palmettefrise og derunder et rundbuefelt med en roset. To af rosetterne er firdelt, og to er seksdelt. Foden er gået tabt.
Tynell 1913-1921, s. 19.
Rydbeck 1936, s. 303.
Prædikestol #
Prædikestolens bærende konstruktion er fra 1880’erne, men ellers er den fra 1600-tallet. I storfelterne står figurer af evangelisterne indrammet af en rundbue med slyngbåndsornamentik og englehoveder i sviklerne. Over hvert rundbuefelt er et gavlfelt også med et englehoved. Mellem storfelterne står joniske søjler med glatte skafter og prydbælte på fremspring. Alle smalfelter er tomme. Mellem de øverste smalfelter sidder et ansigt, og på konsollerne mellem de nederste er en løvemaske. Prædikestolen har underbaldakin.
Krucifix #
Krucifixet har middelalderlige træk, men er senere end middelalderen, muligvis 1700-tallet.
Liepe 1995, s. 200.