Kirken er romansk, 1100- eller 1200-tallet. Den er opført med skib, kor og apsis og indviet til Skt. Barbara. Den er opført af kampesten, men med sandsten omkring døre og vinduer. Der er portaler i syd og nord. I 1400-tallet blev der bygget krydshvælv i skib og kor. Våbenhuset mod syd menes at være fra senmiddelalderen. Skibet er forlænget mod vest måske allerede i 1500-tallet, men senest 1794, da man byggede tårnet.
Den har i middelalderen – måske lige siden sin opførelse – tilhørt Allehelgensklosteret i Lund. Efter reformationen overgik kirken til Otto Tyghesen Brahe, hvis gods, Knudstrup (Knutstorp) ligger et par kilometer vest for Konge.
Kember 2015-2, s. 2-3.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Kunghe 1390, Kunge 1406, Konge 1493, Kunge 1503, Konge 1506, 1510, 1551, 1569, 1602, Konnghe 1611, Konghe 1618, Konge 1618, 1630, Kongøe 1640, 1645, Konge 1646, 1650, 1657.
Konga 1662, Konge 1662, 1670, Konga 1671, Kunga 1684, Konga 1690, 1812, 1881, 1913.
Skib #
I skibets vestende findes et orgelpulpitur fra 1700-tallets begyndelse.
Wahlöö 2014, s. 158.
Kor #
Alterstager #
Døbefont #
Døbefont af sandsten med udtømningshul, men ingen fals. Over en palmettebort ses en række rundbuer. Kummen afsluttes forneden af en rundstav og smalle bægerblade på bunden. Skaftet er kort og rundt med hulkehl og står på en firkantet høj plade med dyrehoveder som hjørneknopper.
Den hører til Gennerupgruppen / Genarpgruppen.
Tynell 1913-1921, s. 78.
Rydbeck 1936, s. 307.
Dåbsfad #
Motivet er Mariæ Bebudelse. Det omgivet af en række ulæselige bogstaver, som igen er omgivet af springende hjorte ligesom fadets rand.
På randen er der to gange to våbenskjold. Over de to øverste våbenskjold ses initialerne HRK S B og nedenunder årstallet 1642. Ved de to nederste ses initialerne SB SRK (?) samt årstallet 1651.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1700. Billederne af evangelisterne er udført af Osvald Owald 1937.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne er udført af Kongeværkstedet 1500-1525.
I kor og apsis (billedet herover) er billederne helt udviskede. I apsis er der farvespor, som kan være Treenigheden samt en apostelrække. I de fire hvælvkapper kan motiverne ikke identificeres.
I skibet er der derimod en fuld udmaling af alle kapper i to hvælv.
Skib, 1. fag #
Østkappe: Bebudelsen i kappens nordlige side. Maria knæler foran sin læsepult og vender sig om mod englen, der står med et scepter i hånden. Foran ham ses et lille stykke af et skriftbånd, hvoraf kun bogstavet A kan læses.
Besøgelsen i kappens sydside. Bag Elisabeth med konetørklæde ses en bygning.
Sydkappe: Jesu Fødsel. Stalden og et kreatur er tydeligt bevaret. Inde i stalden ses en stående person. A Catalogue kan i sviklen se Maria knæle foran barnet og muligvis også barnets glorie. I baggrunden anes krybben. Forkyndelsen for hyrderne skulle også kunne ses på tidspunktet for A Catalogues besigtigelse af kirken i 1970’erne.
I kappens vestside ses Omskærelsen.
Vestkappe: Kongernes Tilbedelse udfylder hele kappen. Den forreste konge knæler for Maria og barnet, idet han overdrager gaven.
Nordkappe: Barnemordet i Betlehem mod vest og legenden om det hurtigtvoksende sædekorn mod øst.
På nordvæggen er der endvidere nogle få farvespor, som ikke kan identificeres.
Skib, 2. fag #
Østkappe: Fremstillingen i Templet. Maria støtter barnet, som står på alterbordet. Bag hende står en kvinde, som sikkert er Anna, med et lys og en kurv med offergaven, som sædvanligvis er to duer. Simeon er iført en kåbe og bærer en mitra på hovedet.
Marias Tempelgang i kappens sydside. Maria er på vej op ad trappen til templet. I 1910 kunne man ane en biskop indenfor. Bag trappen kan Anna og Joakim skimtes.
Sydkappe: De ægyptiske afgudebilleder falder længst mod vest i kappen. I midten står Maria med barnet. Bag hende tre personer med forskellig hovedbeklædning.
I kappens vestside ses Fristelsen i Ørkenen.
Vestkappe: Mod syd Lazarus’ opvækkelse. Mod nord: Ofringen af Isak. Abraham bærer brænde til bålet.
I fligen mod nord ses meget utydeligt S. Martin. Hans hoved og kappen, han holder i hænderne, kan anes. Hans navn kan lige skimtes i tekstbåndet.
Nordkappe: Kain og Abels offer i tre billeder. Mod vest er de på vej med med offerdyrene. Midt i billedet ses de ved offerbålet, hvor den ene knæler. Mod øst ses Brodermordet.
I kappens østlige flig ses S. Barbara. At det er hende, fremgår af skriftbåndet.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 224-226.
Olielampe #
En middelalderlig olielampe, luminarium, er tildannet af en firkantet sandstensblok med skålformede fordybninger på oversiden. Fordybningerne blev fyldt med tran, og der blev tændt en væge.
Kember 2015-2, s. 11.
Røgelseskar #
Et røgelseskar fra slutningen af 1200-tallet hænger i tribunbuen.