Kropp

Kirken menes at være opført i første halvdel af 1100-tallet. Den bestod oprindeligt af skib og kor. Den er opført af fint tilhuggede sandsten. Tårnets planform er kvadratisk og smallere end skibets bredde. Det er usikkert, hvornår det er opført. På tårnets nordside er der et kvadratisk trappetårn med vindeltrappe. På en kvadersten er et stenhuggermærke, som svarer til en stenmester på domkirken.

I 1400-tallet er der bygget hvælvinger i kirken. I senmiddelalderen blev der også opført et våbenhus. I 1700-tallet blev der bygget en korsarm mod nord. 1823 blev tårnet bygget om fra grunden og fik sit nuværende udseende. 1843 blev våbenhuset revet ned og indgangen flyttet til tårnets vestside. 1865 blev den søndre korsarm bygget.

Begge de gamle døre er tilmurede, men stadig synlige indvendigt og udvendigt.

Rydbeck 1936, s. 297.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Croppe 1145, Chrop 1368, Krop 1467, 1503, 1524, 1545, 1569, 1574, 1582, Kropp 1584, 1590, Krop 1596, 1597, 1601, Kropp 1610, Krop 1610, 1614, 1616, 1620, Kropp 1623, Krop 1624, Kroep 1625, Krop 1626 1630, 1633, 1635, 1641, 1645, 1650, 1656, 1657.

Kropp 1662, Krop 1684, 1697, Kropp 1710, 1730, 1748, Krop 1749, Kropp 1753, 1810, 1839, 1852, 1881, 1909.

Skib #

I kirken opbevares to vindueskarme fra 1200- eller 1300-tallet. De har siddet i nu forsvundne romanske vinduer.

Wahlöö 2014, s. 161.

Kor #

Altertavlen er fra 1668 og er en af de få fra denne periode. Den bærer Rasmus Hafgaards navn, se epitafiet nedenfor. Billedet er udført af Per Siegård 1929.

Bebyggelseregistret

Alterstager #

Døbefont I #

Døbefont, som er af sandsten, opbevares på LUHM. Den er firkantet, mens udhulingen er rund. Der er hverken fals eller afløbshul. Man er dog begyndt med at hugge et hul, men har afbrudt arbejdet og fyldt bly i.

På hvert hjørne er der en figur: Peter med nøgle og bog; Paulus med sværd og langt skæg; en mand med højre hånd løftet og en bog i venstre; en mand med venstre hånd løftet.

Motiv fra Jesu lidelse. Jesus – til højre – står med begge hænder på en snoet søjle. Til venstre står en bøddel og svinger pisken. Ved foden af søjlen udgår to akantusblade, og sviklen mellem buerne er også udfyldt af et akantusblad. Buerne udgøres yderst af tovstave indvendigt af et blad.

Syndefaldet. Adam og Eva står på hver side af træet, som slangen slynger sig rundt om. Den ene søger at skjule sig med gren med blade. Over dem rester af to rundbuer.

Mikael Dragedræber ses I buen til venstre. Han holder et lille skjold i højre hånd og lansen i den anden. Dragens hale ligger i en sløjfe. Lars Tynell kan se, at Mikael har korsglorie. Figuren til højre er skadet foroven, men vingen viser, at det er en engel.

En mand holder et barn over døbefonten. Personen overfor er formodentlig en kvinde. Døbefonten har en tovstav langs den øverste kant og en udsmykket fod. Der er to buer her som på de andre sider, men søjlen mangler.

Foden er enkel med to smalle platter foroven, hvoraf den øverste er smykket med en tovstav.

Fonten hører til Össjö- Øssøgruppen.

Tynell 1913-1921, s. 3 og 73-74.
Rydbeck 1936, s. 296-297.

Døbefont II #

Døbefonten er fra 1666. Den har seks sider med blomster i rundbuede rammer. Ligesom altertavlen bærer den også provst Rasmus Hafgaards navn.

Dåbsfad #

Prædikestol #

Prædikestolen er udført af Statius Otto antagelig i 1616 et år efter den nærtbeslægtede prædikestol i Helsingborg. Det er den eneste fuldt bevarede lektorieprædikestol i Skåne, som er anbragt på sin oprindelige plads tværs over korbuen. I hele det daværende Danmark er den kun en ud af tre fuldt bevarede. De to andre er Tise i Vendsyssel og Ulfborg i Vestjylland. Der er talrige eksempler på ombyggede lektorieprædikestole, se det systematiske index.

Ved ombygningen af kirken i 1843 blev prædikestolen taget ned og genopsat i kirkens vestende som pulpitur. Men allerede i 1873 blev den taget ned og lå en tid i våbenhuset. I 1880’erne blev den flyttet til det nærliggende Rossendal slot, hvor den blev gemt på loftet. Efter en ødelæggende brand i kirken i 1929, hvor meget af kirkens inventar gik tabt, blev den i 1932 genopsat på sin oprindelige plads.

De i alt syv relieffer i storfelterne skal læses fra syd mod nord (fra højre til venstre):

1. Skabelsen. Øverst i billedet skabes jorden og havet og himmellegemerne. Nederst i billedet Adam og dyrene. Midt i billedet Eva.

2. Syndefaldet, hvor slangen rækker æblet til Eva, mens Adam rækker hånden ud mod hende. De er omgivet af en stor og en lille hund samt en enhjørning. Øverst i billedet fremstilles Uddrivelsen med megen dramatik.

3. Noahs Ark. Sejladsen er endt. Mennesker og dyr går i land. Dyrene kommer parvis: to elefenater, to dromedarer, to heste og to påfugle. Nederst i billedet kommer menneskene belæsset med, hvad de måtte have haft tilbage af diverse forråd. Øverst ses arken og flere fugle.

4. Jesu Fødsel. Øverst forkyndes Jesu fødsel for hyrderne i form af englekoret, der synger: Gloria in Ex[c]elsis Deo. Under skyen står en lille hyrde med stav i hånden foran sine får og spejder mod stjernen. (Stjernen forekommer ikke i beretningen om hyrderne, men hører derimod hjemme i fortællingen om vismændene, der kom for at tilbede.) Nederst er stalden, hvor hyrderne kommer ind og beretter, hvad englen har fortalt dem.

5. Korsfæstelsen med de tre kors på Golgata. De to røvere har forvredne kroppe, mens der er en særlig værdighed over den måde, Kristus hænger på. Bødlen er lige blevet færdig med den sidste røver og er i færd med at tage stigen ned. Nedenfor korset står de sørgende Maria og Johannes. En soldat med hjelm og åbent visir knæler for Jesus. Midt i scenen forneden ligger den terning, som vagterne brugte til at spille om hans kappe. Et par soldater til hest og én med brynje gestikulerer.

6. Opstandelsen. Der er dramatisk bevægelse i soldaterne – fem i alt, som egentlig skulle sove.

7. Verdensdommen. Øverst sidder Kristus som verdensdommeren på jordkloden flankeret af Maria og Johannes, der går i forbøn. Forneden til venstre rejser de døde sig af gravene. Midt i billedet driver en engel de fortabte ned i helvedes gab.

De syv storfelter flankeres af otte apostle. Navnene er anført på postamentet for hver figur. De er livfuldt skildrede med karakterfulde ansigter. Udover apostlene har prædikestolen små vinger.

I de øverste smalfelter står der:

Herre Zebaoth Huor Lÿstige ere Dine Boliger. Min Siel Lengis och Begerer Inderlig at komme til herrens Forgaard. Mit liff och min Siel Gleder sig i Den Leffuende gud, psalmo LXXXIIII. (Hvor er din bolig vidunderlig, Hærskarers Herre! Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Ps. 84,2-3.)

Tekst i de nederste smalfelter:

Lige Som Regn och sne nedfalde Fra Himmelen, och komme icke Did igen men Vedske iorden och giøre Hende Frucsommelig och Blomstrende, at Hun Giffuer Sæd til att saa och Brød thil att æde, saa skal och Det Ord Here, som Gaar aff Min Mund, det skal icke komme tomt igen thil Mig, Men giøre Det som Mig Behager, Och Det skal Hannem Lÿckis, thil Huilcken Jeg Det Sender. Esa LV.

Samme tekst i den danske oversættelse af 1992: For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde. Es. 55,10-11.

I lydhimlens smalfelter står der:

Huor Deÿlige ere Budenis Føder paa Biergene Som Kjundgiøre Fred, Predicke Gott och Bebude Salighed. ESA. (Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin hen over bjergene! Han forkynder fred han bringer godt budskab og forkynder frelse. Es. 52,7.)

Anders Bilde (eller Bille) var 1610-1629 lensmand på Helsingborg slot. I 1615 lod han herregården Rosendal opføre i Krop sogn, hvor Statius Otto også udførte nogle opgaver herunder en seng. Han har altså bekostet prædikestolen.

Monica Rydbeck foretager en dybtgående analyse af prædikestolen, hvor hun blandt andet fremhæver den høje kvalitet i dyrefigurerne og tilskriver det Statius Ottos forstudier til arbejdet med 16 heste, som han skar til Frederiksborgs kongesal. Analysen omfatter en detaljeret sammenligning med prædikestolen i Helsingborg.

Derimod slår man forgæves op i Gregor Paulssons dybtgående værk om Skånes dekorative kunst og i Uno Otterstedts mere bredt anlagte værk om skånsk kirkeinventar fra gotik til renæssance. Hos Gregor Paulsson er der endda et kapitel, der udelukkende handler om Statius Otto. Men de to forfattere har ikke kendt prædikestolen, da deres værker udkom i 1915 og 1929, altså mens prædikestolen endnu lå gemt på loftet på Rosendal.

Rydbeck, M. 1950, s. 62-76.
Göransson 1977, s. 113.
Jørgensen 1983, s. 89.
Wahlöö 2014, s. 161.
nc

Krucifix #

Kristusfigur fra krucifix fra anden halvdel af 1400-tallet.

Hovedet er drejet til højre og hælder fremover. Tornekronen er snoet med fire tredelte omviklinger. Hænderne er åbne med bøjede fingre. Lændeklædet er kort og bundet foran. Højre fod er lagt ind over venstre.

Liepe 1995-2, s. 295f.

Epitafium #

Rasmus Hafgaard #

Rasmus Hafgaard var født 1. april 1614 på Hafgaard vist nok i Lemmestrø sogn. Han gik i skole i Helsingborg, Laholm og Herlufsholm og studerede i København, Sorø og Königsberg. I 2½ år var han rektor ved skolen i Helsingborg, blev magister i København 1641 og 1642 sognepræst i Krop-Mørup pastorat. 1650 blev han provst i Luggude herred. Han var kendt som en dygtig mand.

På sine gamle dage var han tvunget til at forlade Skåne. Om det fortæller Cavallin i Lunds Stifts Herdaminne følgende:

Då Carl XI:s sekreterare war inqwarterad i Kropps prestgård, skall prestfrun hafwa förskaffat sig det kungliga sigillet samt låtit uppsätta och med detsamma bekräfta en skrifwelse till kommendanten på Helsingborgs slott Carl Hård, af innehåll att han borde på de bästa möjliga wilkor lämna slottet i danskarnas händer, hwilket också skedde 28/6 1678. Enligt en annan berättelse skall hon blott hafwa befordrat det falska brefwet till kommendanten, och till och med dertill warit twingad. Prosten skall om allt detta hafwa warit alldeles owetande. För att icke råka ut för några obehagligheter med anledning af sin hustrus förhållande och af tillgifwenhet för henne begaf han sig till Danmark, dit hon redan förut flytt undan. Han fick ett pastorat på Seland, men skall icke hafwa funnit sig wäl der och lefde icke länge efter sin flyttning. I Kropp hade han 1660 låtit åt sig inreda en graf, men fick icke hwila uti den; knappt wille man tillåta, att ett epitaphium med hans porträtt uppsattes i Kropps kyrka. Prosten Schartov fann det alldeles orimligt, att ”epitaphiummet skulle wara här och corpus i Danmark,” och kunde icke finna, att ”hans epitaphium eller conterfeys uppsättiande i Crop kunde wara godt för annat än att de som stå twärt öfwer skola intet förgätha moedet af dhe stoore kruuskragar, med hwilche Mag. Erasmi effigies är stafferadt.

Cawallin 1856, s. 409-410.

Gravsten #

Romansk gravsten #

Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Romansk gravsten anvendt som trappesten.

Præstetavle #

Niels Lauritsen, der døde 1627, blev begravet i Helsingborg kirke. Han skal have passet sit embede redeligt og førte flere sager mod Anders Bille på Rosendal.

Cawallin 1856, s. 408-409.