Kirken er opført i 1100-tallet og bestod af skib, kor og sikkert også apsis. De oprindelige indgangsdøre i nord og syd er markeret i muren. Tårnet er senere end skibet, men det er uklart, om det er fra 1200-tallet eller 1400-tallet. Efter opførelsen er det blevet forhøjet. I anden halvdel af 1400-tallet blev der bygget hvælvinger. Våbenhuse på begge sider af skibet blev bygget i senmiddelalderen.
1779 fik kirken korsarme, og våbenhuse, hvælvinger og apsis blev ofret.
Historik #
Skrivelse fra Danske Kancelli af 5. maj 1579:
Til Axel Gyllenstiern. Da Kirkeværgerne for Quistofte Kirke have berettet, at de ville lade deres brustne Klokke støbe om, men det har vist sig, da Klokkestøberen kom, at de manglede Klokkemalm, saa de ikke kunne faa saa stor en Klokke, som gøres nødvendig, har Kongen paa deres Begæring bevilget, at de maa faa den ene af de paa Landtzkrone Slot i Fejdens Tid indsatte Klokker til at forbedre deres egen Klokke med, saafremt der da paa Slottet findes saadanne, der tilhøre Kronen.
Kancelliets Brevbøger 1576-1579, s. 636.
Stednavn #
Quifftoffui 1332, Quistofthæ 1351, Quistofte 1403, 1408, 1455, Cuestoffte 1524, Quistoffthe 1552, Quistofte 1565, Quistoffte 1569, Quistofte 1571, Quistoffte 1582, 1584, Qvitstofte 1596, Quisstoffte 1601, 1611, 1623, 1627, 1642, Kuistoufte 1642, Quistoffte 1644, 1648, 1651, Quistoffte 1657.
Qwistofta 1662, Qwistoffta 1670, Qwiztofta 1696, Qvistofta 1712, 1765, 1812, 1831, 1838, 1857, 1881, Kvistofta 1909.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Døbefonten er af alabast og lavet i Italien 1860. Den er lavet som en blomsterkrukke til den russiske zar, men på grund af et skibsforlis drev den i land ved Rydebäck gård. Ejeren af gården skænkede den til Kvistofte kirke.
Kalkmalerier #
På skibets vestvæg og i tårnrummet er der kalkmalerier fra omkring år 1500.
To fragmenter på vestvæggens nordside kan tydes. Øverst ses Korsbæringen. Udfor Jesu hoved ses en hånd fra en bøddel, som holder en stok.
Nedenunder ses korsfæstelsen. I billedets venstre side kan A Catalogue se Longinus, der peger på sit øje. Længst til venstre står en person med glorie. I billedets højre side står en soldat med en stav i hånden.
På væggens sydside er der kun sparsomme farvespor, som ikke kan tydes.
I tårnrummet er der kalkmalerier på både syd- og nordvæggen. Dertil kommer en enkel ribbebemaling og en ranker på tårnrummets østvæg og i buens vange.
Sydvæg: Livshjul. En ung mand er på op og frem, mens en mørk djævel søger at trække ham ned. Øverst sidder den voksne mand, som er skildret med al sin rigdom. Han er fornemt klædt. Om skuldrene har han et bånd med bjælder og om livet en kraftig guldkæde. I højre hånd holder han et vinglas. I højre side ses hans fald, hvor det kun går nedad. Nederst ligger han i ligklæder og forsøger at holde fast i livshjulet.
Nordvæg: Kains og Abels offer. Midt på væggen bærer en af dem brænde til offerbålet. I højre sides ses Brodermordet.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 232.
Eriksson 1991, s. 102-103.
Præstetavle #
Klokker #
Den lille klokke skal være fra 1400-tallet. Klokkestøberen er ukendt. Klokken er ikke omtalt hos Ulldal.
Den store klokke er omstøbt 1731 af Andreas Wetterholtz, Malmø.