Kirken er opført omkring år 1200 af teglsten. Dermed er den en af de ældste teglstenskirker. Den bestod af skib, kor og apsis. I skibet var der to højtsiddende vinduer på både nord- og sydsiden samt indgange i begge sider. I 1400-tallet blev der opført et våbenhus ved sydindgangen. I samme periode blev der opført hvælv, som fik kalkmalerier. På grund af hvælvene var det nødvendigt at lave nye lavere siddende vinduer. Over hvælvene har murene fine fuger. Det tyder på, at det indre oprindeligt stod i de rene teglsten, og at den først er kalket indvendigt, da hvælvene blev bygget.
Midt i 1500-tallet blev kirken forlænget mod vest. Det menes at have sin grund i, at tre landsbyer i Frenninge sogn blev overført til Langerød sogn. Omkring 1850 blev kirken udvidet med en korsarm mod syd. 1853-1855 blev tårnet opført.
1903 blev korsarmen udvidet mod øst, hvorved man fik de dobbelte gavle.
Stednavn #
Langeryd 1145, 1164, Langeriidh 1351, Langarydh 1369, Langeredh 1496, Langerødt 1529, Langerød 1565, Langerødt 1597, 1602, 1613, Langerød 1620, 1630, 1638, 1646, 1651, 1657.
Langerödh 1662, Långaröd 1690, 1712, Långery 1746, Longered 1754, Långaröd 1754, 1784, 1812, 1909.
Skib #
Ved en restaurering 1963 blev der lagt nyt gulv i skibet. Derved kom man ned til det oprindelige teglgulv, hvor man fandt spor af sidealtrene – et nordligt og et sydligt. Det må forstås på hver side af korbuen. I koret fandt man ved samme lejlighed rester af en muret grav.
Kor #
Foto: Erik Andrén. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Disk og kalk med sekspasformet fod med lille krucifix. Skaftet er sekskantet med en flad knop og seks rhombeformede knopper. Undersiden af bægeret har en rig blad- og beslagornamentik.
Alterstager #
Foto: Erik Andrén. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Alterstage af malm med rund profileret fod med tre ben, rundt skaft med tre skarpt profilered vulster og dyb profileret dråbeskål.
Altertavle #
Altertavlen er dateret 1755 og erstatter en ældre altertavle fra 1593. Billedet af nadvermåltidet i hovedstykket stammer formentlig fra denne gamle altertavle.
Døbefont #
Kummen er usædvanlig høj i forhold til diameteren. Der er ingen fals. Siderne er glatte uden udsmykning. Foden er firkantet med afrundet overside og antydning af hjørneknopper.
Tynell 1913-1921, s. 29.
Dåbsfad #
Dåbsfad af messing med stor roset omgivet af bogstavbort og bladbort.
Prædikestol #
Et felt fra en prædikestol fra 1593 er bevaret med indskriften:
Anno domini MDXCIII blif denne preickestol giort af Langeris kirckis egen bekosting samme tid vor Peder Nielssøn sognepret til førnende kerck.
Peder Nielsen blev sognepræst i Sallerup-Langerød 1587 og var det stadig i 1610.
Den nuværende prædikestol er udført af Johan Ullberg 1755.
Cawallin 1854-1858, Tredje delen, s. 3.
Bebyggelseregistret
Krucifix #
Senmiddelalderligt krucifix.
Hovedet er drejet til højre. På hovedet sidder en glat kronring. Armene er udstrakt diagonalt med åbne hænder og lige fingre. Brystkassen er markeret. Lændeklædet er knælangt med lange lige folder og en vulst om livet. Højre fod ligger ind over venstre.
Korset har en rundet forside med plane kantlister og halvcirkelformede knopper. Midterskiven er rund. Endepladerne er firpasformede med hjørneblade.
Bemalingen er fra en senere tid.
Liepe 1995-2, s. 310.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne er udført af Vidskøvleværkstedet en gang i perioden 1450-1525 af Vidskøvleværkstedet.
Apsis #
Hele apsis er udfyldt af Himmelfarten. På hver side af Oljebjerget knæler seks apostle. Oprindeligt har Kristus været flankeret af to engle. Nu er der kun to røgelseskar tilbage.
Kor #
Alle billeder er malet i en medaljon med en i hver kappe flankeret af to mindre med roser. To små roser binder de tre medaljoner i hver kappe sammen.
Nordkappe: En bispehelgen velsigner en person, som sidder i en døbefont.
Østkappe: Sankt Nikolaj velsigner tre personer, som er nøgne, sikkert fordi de har været i nød.
Sydkappe: Bispehelgen velsigner tre personer med tonsur, som sidder i et kar.
Vestkappe: Sankt Martin deler sin kappe med en tigger.
Sydvæg mod øst: En bispehelgen, som måske er Sankt Eligius, står i en staldbygning, som fylder hele væggen. Han har bispehue og –stav. Øst for ham står en lille hest foran et træ.
Sydvæg mod vest: Sankt Laurentius. Staldbygningen ses over og vest for ham. Han er klippet som en munk og holder en bog i venstre hånd. Den højre hånd holder han i velsignende stilling, men dette skyldes en fejlrestaurering. Han skulle i stedet holde en rist i hånden.
Nordvæg: Sankt Jørgen og dragen. Vest for vinduet ses S. Jørgen til hest. Han er iklædt rustning, mens hesten har fint seletøj på. Nedenfor ligger dragen. På grund af det store vindue er kun noget af halen synlig. Øst for vinduet står prinsessen iklædt en kongelig dragt og med krone på hovedet. Bag begge personer vokser et træ, som følger skjoldbuen, så toppene møder hinanden.
Skibet #
De to hvælv i skibet har en serie på 8 billeder med Adam og Eva.
-
- fag, sydkappe: Adam skabes.
-
- fag, vestkappe: Adam lovpriser sin skaber.
-
- fag: sydkappe: Evas skabelse.
-
- fag: vestkappe: Gud giver Eva til Adam.
-
- fag, nordkappe: Gud advarer Adam og Eva.
-
- fag, østkappe: Syndefaldet. Kappen faldt sammen under restaureringsarbejdet og blev muret op på ny. Derved er billedet en rekonstruktion.
-
- fag, nordkappe: Uddrivelsen.
-
- fag: østkappe: Adam og Eva får tøj og værktøj.
Nordvæg mod vest: Kornunderet.
Nordvæg mod øst: Flugten til Ægypten.
Rydbeck 1904, s. 119-120.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 282-284.
Røgelseskar #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Røgelseskar af romansk type. Låget har tre gavle med knopper og i toppen et kors. Det skal ligne en kirke.
Klokker #
Den store klokke er fra 1587 og bærer indskriften ”Verbum deum manet in erternum” (Gud ord forbliver i evighed).
Den store klokke er støbt 1633 af Wilhelm Rieb, Malmø, men blev omstøbt 1856.