Det eneste, der er tilbage af Lemmestrø kirke, er rester af tårnet, som går op i 9 meters højde og dele af våbenhuset. I middelalderen var Lemmestrø et selvstændigt sogn med egen præst, men i 1555 blev det ved en sammenlægning gjort til ét pastorat med Børringe, hvor Lemmestrø blev anneks. I Klemmebrevet af 9. maj 1555 står der: ”Naar presten er død thil Lemmitzrød Kirke, tha skal samme Kirke vere Annexa thil Byring Kirke.”
Allerede 1565 blev rollerne byttet om, så Lemmestrø blev hovedsogn. Den 4. april 1781 blev begge sogne lagt sammen til ét sogn. Begge kirker blev revet ned, og der blev bygget en ny i Børringe, som stod færdig 1787. Nedrivningen skabte så stor forbitrelse i lokalbefolkningen, at arbejdet måtte udføres under militærbevogtning.
En arkæologisk undersøgelse i 1975 gjorde det muligt at fastslå bygningens plan. Den var romansk og bestod af skib, kor og apsis med senere tilføjet tårn og våbenhus. Skib, kor og apsis var opført af teglsten, mens tårn og våbenhus var opført af kampesten. På det grundlag antages kirken at være opført i første halvdel af 1200-tallet.
I hjørnerne i koret var der pilastre, som har båret et hvælv. De var uden forbandt med muren, så hvælvene må have været tilføjet senere.
I skibet var der to indgange mod syd og mod nord. Norddøren var lidt smallere end syddøren og havde været tilmuret i to omgange. Foran begge døre var der en stor trappesten. Skibet har haft to hvælv og et lille hvælv mod vest. En optegnelse i kirkens regnskab 1662-1722 oplyser, at kirken har haft 6 vinduer. 1775 har man udvidet vinduerne: ”till luft och ljus i kyrkan fensterhålen uthuggna och utvidgade, tillhopa 6 st”.
Tegn i murværket tyder på, at kor, apsis og skibets mure mod øst, nord og vest er bygget før skibets sydmur. Det tolkes på den måde, at kirken er bygget op omkring en ældre trækirke, selvom der ikke er påtruffet spor af en sådan kirke.
I kirkens vestende fandt man 6 grave. Der var ingen kalkmørtel og tegl, hvilket tyder på, at de 6 ikke har været gravlagt inde i kirken, men vest for den tidligere trækirke.
Man fandt endvidere 26 mønter fra Erik Menveds tid (1286-1319).
I tårnet fandt man tre mønter, hvor den ældste var fra anden halvdel af 1500-tallet. Udover tårnet har der også været en klokkestabel.
Rørdam 1883-1889, bd. 1, s. 430.
Ingers 1947, s. 730.
Augustsson 1975, s. 17-33.
Stednavn #
Læmitzriidh 1356, Læmmestrø 1356, Lemmytzrødt 1504, Lemindtzrød 1546, Lemmidsrydt 1569, Lemmitsrød 1595, Lemmedstrø 1598, Lemmestrup 1603, Lemestrøe 1603, Lemestrøe 1610, Lemmesrød 1614, Lemmidtstrøe 1626, Lemmistrød 1628, Lemmestrøed 1628, Lemmidstrød 1628, Lemmestrøe 1637, Lemmestrø 1637, Lemmestrøe 1645, 1651, 1657.
Lemmeströö 1661, Lemmesztrö 1671, Lemmeströ 1684, Lemmedsryd 1689, Lemmeströ 1695, Lemmedzryd 1711, Lemmeströ 1711, 1712, Lämeströ 1716, Lemedzryd 1716, Lemeströ 1721, 1731, Lemmeströ 1754, 1784, 1812, 1825, 1845, 1881, 1909.
Skib #
Der er fundet spor af sidealtre i skibets to hjørner mod øst. Pilastrene til hvælvene hvilede på alterbordenes fundamenter. Altrene er da sandsynligvis blevet nedbrudt før bygningen af hvælv.
Karlsson 2015, s. 396-397.
Kor #
Under udgravningen fandt man en fod til en lysestage af bronze. Den er 5 cm høj og har et slyngmønster, som er gennembrudt. Over hvert af lysestagens tre ben sidder et stiliseret fuglehoved med kraftigt næb. Stilmæssigt er den fra 1100-tallet.
I apsis fandt man en pilgrimsmusling af den slags, som blev anvendt til pilgrimsrejser til Skt. Jakobs grav i Compostela, Spanien.
Augustsson 1975, s. 28-29.
Døbefont #
Den øverste del af døbefonten, som nu står i Børringe kirke, er fra Lemmestrø kirke.
Døbefonten er nu placeret i den nye Børringe kirkes tårnrum. Kun kummen er bevaret. Den står på den omvendte kumme fra Børringe kirkes døbefont. Kummen har udtømningshul, men ikke fals. Ved kummens rand er en kraftig rundstav. Den har længe været anvendt som blomsterkumme i haven ved Grøndby – Grönby skole.
I kirkebogen for perioden 1689-1777 er et notat om, at der findes ”norr i koret ett murat döpeställe med ett gammalt djupt slätt kopparfat”. Måske har foden manglet allerede den gang, så man har muret en sokkel af teglsten.
Et dåbsfad har der altså også været.
Tynell 1913-1921, s. 104.
Augustsson 1975, s. 19-20, 27.
Kalkmalerier #
På en del af hvælvribberne eller pilastrene har man konstateret et enkelt krydsmønster i rødt på den hvide puds. Det er det eneste spor af kalkmalerier, man har fundet.
Augustsson 1975, s. 27.
Gravsten #
I Børringe kirke findes to gravsten, som er overført herfra. Se nærmere under Børringe kirke.