Lilla Slågarp

Lilla Slågarp

Lille Slogerup

Skytts herred, Skåne

Før kirken blev bygget 1868, lå der en middelalderkirke på samme sted. Den bestod af skib og kor. Der kunne endvidere iagtigages spor af en apsis. Skib og kor havde skråkantsokler og rundbuegesimser. Triumfbuen var rundbuet med en alterniche på begge sider. Triumfbuen og altertnicherne havde slanke søjler i hjørnerne. Murene var opført af kampesten med sandsten øverst og nederst, mens der var anvendt kridtsten til triumfbue og alternicher. Der blev formodentlig opført et bredt vesttårn i tidlig middelalder. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus på skibets sydside. Skibet havde to krydshvælv. 1746 fik den en korsarm mod nord opført i bindingsværk og 1760 et sakristi mod syd.

Hvornår det brede tårn forsvandt, vides ikke. I 1700-tallet hang klokken i en fritstående klokkestabel. Da den trængte til udskiftning, byggedes i stedet et tårn i 1823. Dette tårn blev bevaret, da man opførte den nye kirke 1867-1868. Materialer fra middelalderkirken indgik i byggeriet.

Brunius 1850, s. 214.
Dahlberg 2015, s. 167.
Riksantikvarieämbetet
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Lille Slogerup 1494, 1514, Lile Slaagerop 1543, Lille Slogerup 1561, 1565, Lille Slaagerupp 1569, Lille Sloggerup 1572, Lille Slogerup 1583, Lille Slaagerup 1583, Lille Slogerup 1590, 1593, 1598, 1605, 1606, 1611, 1615, Lille Slaagerup 1616, Lille Slogerup 1616, 1617, 1620, 1624, Lille Slaegerup 1626, Lille Slagerup 1629, Lille Slogerup 1630, 1632, 1645, Lille Slaagerup 1648, 1651, Lille Sloegerup 1651, Lille Slogerup 1655.

Lille Slogerup 1661, Lille Slågerup 1671, Lil. Slogerup 1684, Lilla Slågerop 1712, 1749, Lille Slågarp 1754, 1778, 1784, 1825, 1833, 1909.

Skib #

Kor #

Altertavlen er ifølge kirkens regnskaber fra anden halvdel af 1600-tallet med tilføjelser fra 1700-tallet.

Bebyggelseregistret

Døbefont #

Døbefonten er af sandsten. Den er dekoreret med et bredt bånd af liggende palmetter. Foden har en rundstav foroven og er prydet med et mønster, ”hvars betydelse är svår att komme til klarhet med.”

Tynell tilskriver den ikke nogen bestemt gruppe, men bemærker, at dens form er den samme som Allerumfonten.

Tynell 1913-1921, s. 92.

Gravsten #

Gravsten over Johanne Sparre, død 1568, og hendes datter Anna Bilde, død 1574. Nederst på stenen står der:

Her liger begraffuen Erlig oc velbyrdige Fru Iohan Spares till hageløs Erlig oc velbyrdige mand her O…epterleffuerske till Tosterup som døde den 20. marti anno 1568 Huis siel gud haffuer.

Her liger begraffuen Erlig co Velbyrdig Frw Anne bilde Sallige Jens Ro… effterleffuerske Till Brattsko som døde den 18 augusti anno 1574. Gud Allermectigste viide oc giffue denom met alle tro Chrisne en gledelige opstandelse.

Stenen står i skibet op ad nordvæggen.