Kirken er opført 1885-1886, da den erstattede en middelalderkirke. Dele af det middelalderlige murværk indgår i ydermurene.
Den oprindelige kirke bestod ifølge en optegnelse fra 1665 af skib og kor samt et senere tilføjet våbenhus på kirkens sydside. Den havde ingen tårn. Inde i kirken var der hvælvinger. I en beskrivelse fra 1828 hedder det:
Kyrkans Byggnadsår är icke kändt. Den är 42 aln. lång 10¾ do bred. Hufwudingången är i westra ändan genom en förstuga, som upptager hela kyrkans bredd och är 3 aln. lång. I öster bakom altaret är jemväl ingång, som blott begagnas af Presterskapet, hälst ingen Sacristia finnes. Torn är ännu ej byggt men ansökan gjord om tillstånd att bygga. Öfwer hwalfwet i kyrkans westra ända hänger en klocka, som helt säkert är en af de mindsta på landet.
Tårnet blev bygget 1832 og klokken blev overført dertil. Tårnet mindede om tårnet i Lille Slogerup – Lilla Slågarp.
Siden 2017 har kirken ikke længere været i brug.
Andersson, Helge 1967, s. 76.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Lokkathorp 1283, Lokæthorp 1283, Lokkathorp 1283, Lokkarp 1283, Lokæthorp 1283, Lockathorp 1297, Lokkorp 1297, Lokkathorp 1326, Lokkatorp 1326, Lokkorp 1378, Lockarp 1378, Låckarp 1390, 1401, Lokkethorp 1433, Lockorp 1446, Lockarp 1446, Lekkarp 1446, Lockorp 1452, 1459, 1459, Lockkerwp 1496, Løckkeropp 1497, Lockarp 1504, Lockerop 1522, Lockerup 1546, 1551, 1556, 1560 1565, 1566, Lockorpp 1569, Lockerupp 1569, Lockerru 1572, Lockerup 1572, 1573, 1574, 1580, 1583, 1590, Løckerup 1590, Lockerup 1594, 1596, 1597, Lokerup 1601, Lockerup 1605, Løckerup 1606, Locheruph 1606, Lockerup 1606, 1607, 1608, Lokkerup 1610, 1611, Lockerup 1612, 1613, 1614, 1615, 1616, 1624, 1635, Locherup 1642, 1643, Lockerup 1645, 1647, Locherup 1656, 1657.
Locherup 1658, Låckerup 1661, 1671, Lockarp 1684, Låckerop 1712, Lockerop 1712, Låckarp 1751, Låckerup 1764, Låckarp 1765, 1784, 1812 Lockarp 1813, 1825, 1881, 1909.
Skib #
Fotos: Kristina Simonsson. Riksantikvarieämbetet. Licens Creative Commons Billederne er uændrede.
Kor #
En middelalderlig alterbordsplade af sandsten er placeret på alterbordet. Indtil 1999 havde den fungeret som trappesten. Der er ingen konsekrationskors, men derimod et relikviegemme. De tre sider har hulkehl.
Karlsson 2015, s. 397.
I den gamle kirke stod en degnestol ved alterbordets sydside, hvorfra degnen ledede sangen.
Andersson, Helge 1967, s. 76.
Døbefont #
Foto: Kristina Simonsson. Riksantikvarieämbetet. Licens Creative Commons. Mindre justering foretaget.
Døbefonten er af sandsten. Den øverste del er cylinderformet med en høj tragtformet bund. Der er ingen ornamentik, ligesom der heller ikke er fals eller udtømningshul.
Foden er firkantet med en høj platte og en høj skråkant.
Den er ikke tilskrevet nogen gruppe.
Tynell 1913-1921, s. 83.
Prædikestol #
Foto: Kristina Simonsson. Riksantikvarieämbetet. Licens Creative Commons Billedet uændret.
Foto: Monica Rydbeck, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Prædikestolen er fra 1589 og udført af Mogens Snedkers værksted. Storfelterne er høje og består øverst af en halv muslingeskal og et rundbuefelt med planteornamentik i relief. Sviklerne er udfyldt med treblade. Storfelterne adskilles af riflede pilastre med joniske kapitæler og et højt felt med bladornamentik som base.
De øverste smalfelter har tekster på latin, som sidder i forkert rækkefølge efter en restaurering. Der skulle have stået: Verbum domini manet in aeternum (Herrens Ord forbliver i evighed), og Joh. 14 Sine me nihil potestis facere (Uden mig kan I intet gøre). – Ordene Christ Tho har sikkert oprindelig heddet Christen Thomesen, som var kirkeværge, da prædikestolen blev lavet.
Smalfelterne adskilles af små konsoller med menneskehoveder. De nederste smalfelter har planteornamentik i relief. Konsollerne udsmykkes med løvehoveder.
I 1924 blev prædikestolen sænket, og den oprindelige søjle blev udskiftet med et nyt fundament.
Lydhimlen er fra 1896.
Paulsson 1915, s. 138.
Andersson, Helge 1967, s. 76-77.
Bebyggelseregistret
Klokker #
På en klokke i Vor Frue kirke, København, femklokken, fandtes følgende indskrift:
Si Deus pro nobis, quis contra nos. Her Lauritz til Lockerups Kircke Anno Domini 1574. Her Lauritz eller Laurits Olsen har altså selv ladet klokken støbe. Klokken er formentlig kommet til København i forbindelse med klokkeskatten 1601, da kong Christian IV indkaldte kirkeklokker for at lade dem støbe om til kanoner. Vor Frue kirke menes at have købt den på Tøjhuset.
Rørdam 1877-1880, s. 226.