Skib, kor og apsis er fra 1100-tallet. Muligvis er apsis ikke opført samtidig med koret. Profileringen på tribunbue- og triumfbuevederlag kan lede tankerne hen på døbefonten. Triumfbuen har på vestsiden en rundstav.
I 1300-tallet fik koret et krydshvælv, og 1432 blev der bygget stjernehvælv i skibet. I senmiddelalderen blev skibet forlænget mod vest, og der blev bygget våbenhuse på begge sider. Også i vestforlængelsen blev der bygget hvælv. Vest herfor blev tårnet bygget – sikkert i 1600-tallet. Tårnet var så lavt, at der ikke var glamhuller mod øst.
1748 blev det nordlige våbenhus solgt til slægten Rosensparre, der indrettede det til gravkammer. 1835 blev tårnet forhøjet, og blytagene blev udskiftet med kobbertage. Samtidig blev det sydlige våbenhus fjernet og syddøren muret til, idet indgangen blev flyttet til tårnets vestside. De tilmurede døre er stadig synlige. I apsis blev der indsat en dør. Tårnet blev ændret i 1885 og igen i 1954, hvor det fik sit nuværende udseende.
Rydbeck 1936, s. 297-298.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Myruthorp 1200, Mørøthorp 1330, Mørarp 1514, Mørup 1524, 1569, Mørerup 1574, 1579, Mørup 1581, Mørrarp 1582, Mørop 1584, Mørrup 1584, Mørup 1584, 1590, 1593, 1598, 1601, 1611, Møerup 1611, Mørup 1613, 1616, 1620, 1623, 1628, 1631, 1639, 1645, 1654, 1658.
Mörup 1662, 1670, Mörarp 1684, 1712, 1731, 1782, 1812, 1834, 1840, 1858, 1860, 1881, 1909.
Skib #
En lysekrone af malm er fra 1600-tallet. En anden er fra 1700-tallet.
En rundstav pryder korbuen, som menes helt at være opført af Helsingborg-sandsten. Korbuen i den romanske Helsingborg Vor Frue kirke var af lignende art.
Rydbeck 1936, s. 298.
Nyborg 2011, s. 17 og 22, note 20.
Kor #
Alterstager #
Alterstage af malm fra 1500-tallet båret af tre siddende hunde.
Altertavle #
Altertavlen er fra 1634. Årstallet står to gange på fodstykket ved siden af konsollerne sammen med nogle initialer. På nordsiden står der H P I S 1634 og på sydsiden P O S T M S 1634. På konsollerne er der groteske ansigtsmasker og på forsiden af den sydlige en løvemaske. Teksten på fodstykket er blevet fornyet i svensk tid, mens teksterne på de to gesimser er de oprindelige. Øverst står der: Salvator mundi (Verdens frelser), og på bjælkelaget over storstykket står der:
Christus døde paa Kaarset for alle vore Synder.
Korsfæstelsesscenen, som er udført af Joh. Luthman 1783, flankeres af to joniske søjler med glatte skafter og prydbælter. Topstykket har et billede af korslammet i en rundbue flankeret af to kvindelige hermer. Øverst ses Kristus omgivet af et væld af frugter, to dyrehoveder og to fugle alt sammen iblandet bruskelementer.
I 1768 blev altertavlen flyttet til sin nuværende plads i tribunbuen, hvorved det var nødvendigt at fjerne vingerne og fylde ud med rankeværk og døre på begge sider.
Wahlöö 2014, s. 213.
Bebyggelseregistret
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten. Den er firkantet, men har rund udhulning. Der er ingen fals, men afløbshul. Over stavene i hjørnerne er der gabende dyre- og fuglehoveder.
På den ene side af kummen er der tre rundbuer. I den midterste, som er den højeste, står Kristus med en bog i venstre hånd, mens han med højre peger mod Maria, der står med en lilje. På den anden side står Peter med nøglen. De andre sider har hver to rundbuefelter adskilt med en søjle og i sviklerne en akantus. I felterne står engle og helgener uden attributer.
Foden består af en platte. Over den er to tynde platter adskilt af en hulkehl og øverst et større stykke, som bliver smallere opad mod kummens bund.
Fonten hører til Össjö- / Øssøgruppen.
Rydbeck 1936, s. 297-298.
Tynell 1913-1921, s. 3, 74-75.
Dåbsfad #
Motivet i bunden er Evas skabelse, idet hun vokser ud af Adams side. Til højre står Skaberen med glorie og kongekrone. Motivet omgives af dyr og planter fra Edens Have. På randen er der springende hjorte mellem et rigt rankeværk.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1620. Kurven har kun tre storfelter med billeder af to evangelister, Markus og Lukas. Det tredje storfelt har Christian IV’s monogram. På hjørnerne står der mandlige hermer med bar overkrop og korslagte arme. Hermedelen består af beslagornamentik og frugtnedhæng.
Teksten i de øverste smalfelter lyder:
Christum at han är HErren men wi edra tienare för Jesu skull. 2 Cor. 4:v5.
Begyndelsen af dette vers findes i det ene smalfelt forneden:
Vi predike icke oss sielfva utan Jesum Christum. 2 Cor. 4v.5.
Teksterne i de to andre smalfelter for neden er ”Varer ordets görare, och icke alenast hörare,” og: ”Bedragandes eder sielfwa. Jac. 1: v 22. De to citater er fra det samme vers i Jakobsbrevet.
Lydhimlen har fire sider. Under den hænger en sol, som oprindeligt var lavet til altertavlen 1768.
Kalkmalerier #
Stjernehvælvene i skibets første og andet fag er udført af Olaus Petri. Han kom fra Sverige, men har sikkert lært teknikken i Tyskland. Han har bygget lignende stjernehvælv i Brunnby (Brøndby), Tåstarp (Tosterup) og i Nordvestjylland i kirkerne Vestervig, Ejsing og den nu nedrevne købstadskirke i Holstebro. Se flere oplysninger under Brunnby.
I første fag er en noget utydelig indskrift, hvor årstallet 1432 forekommer i første linje. Det antages, at det er året for byggeriet af hvælvingerne. Det er således Olaus Petris første hvælving. I Holstebro fandtes årstallet 1440, og Vestervig er dateret til 1444.
I de øvrige linjer kan læses ordene b(ea)ti petri, sub, ri, magni, and et ioh, benekini og p(re)sbiteri. Benekinus kan være navnet på kirkens præst, mens Magnus kan være kirkeværge.
I delkappen ved siden af vokser en plante op af en vase / urtepotte med blade og blomster. I rankeværket over planten er et skriftbånd med orden ”pax huic domui”. Det refererer til ritualet for indvielse af en kirke. Ovenover skriftbåndet ses bogstaverne ihc for Jesus og nedenunder xpi for Kristus.
I stjernehvælvet i andet fag findes indskriften: ”Orate pro … meo … saltem cu una ave Maria.” Det er en opfordring til tilskueren om at læse et ave Maria. Formålet med det er dog ikke klart.
Krucifix i 2. fag, vestkappe mod syd fra 1450-1500.
På tribunbuen findes årstallet 151..
I sakristiet, apsis, som ikke er tilgængeligt findes en Verdensdommen fra omkring år 1600.
Rydbeck, M. 1943, s. 292-297.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 300-301.
Plathe 2019, s. 94.
Kongemonogram #
Carl Xis monogram fra 1689 hænger over tårnbuen i skibet.
Wienberg 2020, s. 28, 35, 36.
Præstetavle #
Klokker #
Den store klokke er fra middelalderen, men blev omstøbt 1845.
Den lille klokke er støbt i 1612.