Udgravninger tyder på, at der først har ligget en trækirke her. I 1971 fandt man begravelser i koret og stolpehuller i skibet, som er ældre end den romanske kirke.
Maglerup kirke er den eneste af Skånes 30 kirker med bredt vesttårn, som er opført af teglsten. Den er opført i slutningen af 1100-tallet og er en af Nordens ældste teglstensbygninger. Takket være gravfund i tårnet har det været muligt at datere den. Den bestod da af skib, kor, apsis og tårn. I 1200-tallet er tårnet forhøjet med rum til klokkerne.
I det nederste tårnrum var der oprindelig en midterpille og to bueåbninger i tårnets østside samt krydshvælv. Alt dette samt et våbenhus af ukendt alder blev fjernet i 1830. Skib og kor har krydshvælv fra 1300- eller 1400-tallet. De oprindelige døre er tilmuret, og indgangen foregår i dag gennem tårnet. De oprindelige små vinduer er for størstedelen ødelagt ved indsættelse af større vinduer i 1790. Murene har sokler, pilastre og bueslag.
Tårnets svungne gavle er fra 1600-tallet. 1806 blev der bygget en korsarm mod nord.
Da biskop Vilhelm Flensburg var på besøg 1871, fandt han, at kirken ”företedde till sitt inre ett mindre prydligt skick”. Eftersom den ved adskillige lejligheder havde vist sig at være for lille, var der grund til at tænke på at bygge nyt. Kirkekassen havde i øvrigt penge nok. En ny kirke med en anden beliggenhed blev indviet 1909 på trods af, at befolkningstallet da var for nedadgående. 1925 var folketallet faldet til 630.
Klokker og døbefont fra den gamle kirke blev overført til den nye. Den gamle kirke fik lov at stå som ødekirke. 1928 restaurerede man tag, mure og vinduer, og man begyndte at anvende den som sommerkirke. 1970-1971 fik den en gennemgribende restaurering, hvorefter den atter blev taget i brug som sognekirke.
Den nye kirke blev taget ud af brug i 1976, og i 2007 blev den revet ned.
Brunius 1850, s. 154-155.
Ingers 1947, s. 727-728.
Fernlund 1982, s. 65, 67, 125.
Wienberg m.fl. 2010, Maglarp: kyrkan som försvann.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Maklæthorp 1334, Maklathorp 1368 Magletorp 1370, Maklatorp 1371, Maglerup 1496, 1546 1556, 1566 1580, 1605, 1614, 1623, 1637, 1642, 1650, 1656, 1657.
Maglerup 1661, 1671, 1684, 1712, 1749, Maglarp 1754, 1778, 1812, 1827, 1909.
Skånsk Ortnamnsdatabas har ikke formen Mallerup, som forekommer på gravstenen over Trols Jensøn 1691 – se nedenfor.
Skib #
I skibets to hjørner mod øst findes to alterborde, som menes at være bygget efter hvælvingerne, anden halvdel af 1300-tallet eller 1400-tallet. De er bygget af tegl. Det sydøstlige har fire konsekrationskors – et i hvert hjørne samt relikviegemme.
Det nordøstlige er også bygget af tegl og er konstruerete som et blokalter.
Karlsson 2015, s. 418.
Kor #
Alterbordet er middelalderligt og muret af tegl. Bordpladen består af kridtsten og er sammensat af flere fint tilhuggede blokke. En løs sten på alterbordets forside lige under bordpladen er et relikviegemme. Alterbordets placering er oprindelig, og konstruktionen er middelalderlig.
Altertavlen er udført af Johan Ullberg 1759.
Karlsson 2015, s. 417-418.
Bebyggelseregistret
Døbefont #
Døbefont af sandsten. Den har søjleagtige rundstave i hjørnerne og et rundbuefelt på siderne med en roset i midten. Kummen har et udtømningshul i bunden. Foden består af to plader og mellemliggende rundstav.
Fonten tilhører Munkarpgruppen.
Det firkantede trælåg med højt spir er ikke dateret, men formodes at være efter reformationen.
Tynell 1913-1921, s. 91.
Bebyggelseregistret
Dåbsfad #
Der findes et dåbsfad af messing fra 1500-tallet med et relief af S. Jørgen og dragen.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1568 og er det tidligste eksempel i Skåne på en prædikestol i ren renæssancestil med dens tredeling, hvoraf det midterste felt er det største. Reliefferne menes at være af senere dato. Den har fire sider. Storfelterne, som indrammes af en rundbue, har relieffer af Kristus på korset, Evangelisten Matthæus, Evangelisten Markus og Evangelisten Johannes. Det vides ikke, hvorfor Lukas mangler, men det kan skyldes en ombygning i forbindelse med flytning af prædikestolen.
De latinske tekster i de øverste smalfelter er relateret til motivet i storfelterne nedenunder.
- Over korsfæstelsesbilldet: Agnus Dei qvi tollit peccata mundi. Guds lam, som bærer verdens synder.
- Matthæi V. Vos estis sal terræ. Matthæus 5,13: I er jordens salt.
- Marci XIII: Non enim estis vos qvi loqvimini, sed spiritus sanctus. Markus 13,11: For det er ikke jer, der taler, men Helligånden.
- Citatet fra Johannesevangeliet er ulæseligt.
Smalfelterne forneden har en anden karakter. Det første felt under korsfæstelsesbilledet er indskåret nogle ord samt årstallet 1568. Det ser ud til, at to tekster er malet ovenpå.
Under Matthæus læses: 1698 reno… Prædikestolen er altså renoveret 1698.
Under Markus: Past. et præp. Det er sikkert forkortelse for pastor et præpositus, præst og provst.
Under Johannes: Mag. Iohan Bagger. – Johan Bagger var præst ved kirken 1674-1722.
Døren til prædikestolen er et renæssancearbejde med dukatbånd og slyngbånd. Over døren står der: Verbum Domini manet in æternum. Guds Ord varer i evighed.
På selve døren er der to tekstfelter: ”Her Mickel Hansøn.” Han var præst ved kirken 1632-1644. I det andet felt står der:
Anno 1639. Bleff Denne Prædicke stoel Dør, og Poppeltu Stafferit, oc Vaar Madtz Suensøn oc Anders Persøn, Kircke Verger.
Lyhimlen er fra 1668. Ifølge Bebyggelseregistret er den lavet af Hans Snedker i Malmø. I en folder om kirken står der om lydhimlen: ”Den är tillverkad i Malmö, av en som i gamla handlingar benämnes Mårten snickere.”
På kanten står der: ”Psalm 34,12. Venite et audite me. Mag. Iohan Bagger.” Kom og hør mig. Magister Johan Bagger. År 1693.”
Paulsson 1915, s. 51-52.
Hansson 1980, s. 11-12.
Bebyggelseregistret
Degnestol #
En degnestol i renæssancestil er anbragt i koret. Den kan være fra slutningen af 1500-tallet. Den 2. juli 1657 har degnen, Matthias Jani Aalbur, indskåret sit navn med en oplysning på latin om, at han er udnævnt til degn. Måske stammer han selv eller hans slægt fra Aalborg.
Hansson 1980, s. 11.
Bebyggelseregistret
Pulpitur #
Pulpituret i skibets vestende, fungerer nu som orgelpulpitur. Det er malet af den samme maler, som malede prædikestolens dør 1639. Felterne viser Kristus og de 12 apostle. Maleren har tydeligvis været en dygtig maler. Moses på pulpiturets gavl mod øst er derimod udført af en anden maler. På billedet af Johannes sidder han med sit giftbæger, og foran ham ligger en bog, hvor maleren på forsiden af bindet har malet sit eget bomærke.
Flere af apostlene sidder med åbne bøger med tekst. Alle teksterne med undtagelse af Mathias skal ligne bogstaver og tekst. Men Mathias’ kan læses. Det er malet naturtro i den forstand, at slutningen i hver linje på venstre side og begyndelsen af hver linje på højre side ikke kan ses, fordi de mange sider i den åbne bog ”buler” op. Og en lille detalje: Bogen vender på hovedet i forhold til Mathias, men vender rigtigt for beskueren, så teksten kan læses. Den er fra begyndelsen af beretningen om Fristelsen i ørkenen:
Da bl.. Jesus fø.. aff Aa(n)d.. i Ørken.. at hand … skullde fre… aff D… oc der h… haffde (?) i … dage oc fyrretiue neter, hungrede han … men oc frestern gief…
Det øverste smalfelt er gennemgående:
Vor Herre Jesus sagde til sine Disciple: Gaar hen i den gantske Ver… Fordriffue … n oc prædicker Evangelium for alle Creatur, Oc døber dem, I Nafn F…erens, oc Sønnens, oc den Hellig Aands. Huo som troer oc blifuer døbt, hand skal Bliffue salig. Men huo som icke troer, hand skal fordømmes. Oc de tegn som skulle følge dem der tro, er disse, I mit Naffn skulle de Uddriffue Dieffle Tale met …
Teksten er fra Mk. 16,15-17 med to indskud. Teksten i det første indskud er gået i stykker. Det er den side, der begynder med ordet Fordriffue (fordrive). Resten af ordene er enten utydelige eller helt forsvundet. Det kan være Mk. 16,18, men det kan ikke siges med sikkerhed. Det kunne tyde på, at pulpituret på et tidspunkt er blev ombygget – sikkert i forbindelse med, at kirken fik et orgel i 1842. Derved har stykket med denne tekst har fået en ny plads og afskåret fra sin oprindelige sammenhæng. I den forbindelse har der været behov for det nye endestykke med billedet af Moses. Denne tese underbygges af, at bogstavet n, der står som det første på det lange frontstykke skal læses som det sidste bogstav i ordet Verden.
Det andet indskud er meningsmæssigt i orden. Det stammer fra missionsbefalingen Mt. 28,19. Begge skriftord er således den opstandnes afskedsord og befaling til sine disciple. Her gengives teksten i den autoriserede oversættelse med det første indskud anført i parentes og det andet i kursiv:
Så sagde han til dem: ”Gå ud i alverden (fordrive…) og prædik evangeliet for hele skabningen, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger.”
I de nederste smalfelter ses trosbekendelsen på latin.
Hansson 1980, s. 12-13.
Bebyggelseregistret
nc
Krucifix #
Korbuekrucifix fra begyndelsen af 1400-tallet.
Kristus hænger lige på korset med armene strakt ud diagonalt. Fingrene er udstrakte. Hovedet er drejet mod højre og hælder forover. Tornekronen er snoet. Lændeklædet har dybe folder foran og er bundet i siderne. Højre fod er lagt hen over venstre.
Korset har bladknopper langs alle sider, en firkantet midtplade og firkantede endeplader. Den lodrette korsstamme er blevet forkortet for neden.
En række krucifixer fra samme periode har mange ligheder med Maglerupkrucifixet
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne, som sikkert er fra 1400-tallet, er en murmesterbemaling i koret og i skibets to fag. Ribber og buer er bemalet – i skibet også med planteornamentik. Før restaureringen 1970-1971 var hvælvene hvidkalkede. Malerierne er ikke restaurerede, men fremstår, som de er fundet.
Hansson 1980, s. 7.
Gravsten #
I gulvet i midtergangen i skibet ligger en række gravsten. De blev undersøgt ved restaureringen 1970-1971, og det viste sig, at alle grave var velbevarede.
Hansson 1980, s. 7.
Hans Nielsøn #
Øverst på stenen ses et Kristusmonogram: IHS. Derunder står der:
Her hviler wdi Herren salige her Hans Nielsøn fordom sogneprest til Maglerup oc Kemping sogner som døde den 7. ivlii aar 1632 udi hans alders 72 aar samt hans kiere hustru Kirstine Laursdaater som døde den … 16… Gud gifue dennem en glædelig opstandelse. HN KLD
Under initialerne ses et bomærke og derunder initialerne E.H.
Hans Nielsøn var den sidste præst i Maglerup-Kempinge pastorat. Efter hans død 1632 blev Kempinge sogn lagt sammen med Ring (Räng), og kirken blev nedlagt. Maglerup sogn blev lagt sammen med Trelleborg i ét pastorat.
Se mere om Hans Nielsøn under Kempinge kirke.
Hans Kolberg (?) #
Her under hvilar den ehrlige oc manhafte man oc ryttare sl Hans Kolberg (utydeligt) som döde her i Maglarp anno 1687 i sit 50 åhr. Gud giva honom en frogdefuld (?) upstandelse.
I alle fire hjørner er der en medaljon med et Kristusmonogram. Mellem de to øverste ses et timeglas, og mellem de to nederste et kranium og to korslagte knogler. Over kraniet er et alliancevåben med initialerne NKB og KAD.
Trols Jensøn #
Det øverste felt er lidt utydeligt:
… Jeg ligar oc sofver aldeles med fred i (?) du Herre hielper … alene … jeg boer …
Det er antagelig et citat fra Ps. 4: ”I fred kan jeg lægge mig og sove, for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.” (Se den næste gravsten.)
Teksten er indrammet af to rundbuefelter. I det venstre står der:
Her under huiler erlig oc velfornemme mand Trols Jenson fordum herresmand her i Skyts herret som døde her udi Mallerup som saligen udi Herren hensof anno 1691 den 27. april udi hans alders aar 51 oc … han herredagsmand i Stockholm for … herredt aar 1686. Gud gifve dennem med alle Guds udvalde børn en glædelig oc ærefuld opstandelse paa den yderste dommedag for Christi skyld allene. Amen.
Det højre rundbuefelt:
Her under huiler erlig dydig oc Gud fry(g)tig quinde Ellen Jensdaater som salig hensof ano … den … udi hindes alders … aar.
I stenens hjørner er der en medaljon med et mandshoved. Langs langsiderne er der en planteranke. I sviklen mellem de to rundbuer er et Kristusmonogram: IHS. Mellem de to nederste medaljoner er der et våbenskjold på hver side af et kranium med korslagte knogler. Våbenskjoldene bærer parrets initialer: TIS for Trols Jensøn og EID for Ellen Jensdatter. Nederst står der Anno 1680.
Niels Andersen #
Efternavnet er desværre utydeligt, men der kan stå Andersen.
Psalme 4. Jeg ligger oc sofver aldeles med fred, ty du Herre hielper mig … boer trygeligen. Stenen er meget lig gravstenen over Trols Jensøn. Det er ikke kun anvendelsen af Ps. 4,9, der genbruges, men hele stenens opbygning med rundbuer, medaljoner, planteornamentik, våbenskjold med initialer og årstal og kranie.
I venstre rundbuefelt står der:
Her under hviler erlig oc velact mand Niels Andersen som døde anno 1693 den 27. december (måske) i hans alder 53 aar.
Højre rundbuefelt:
Her under hviler erlig oc gudfry(g)tig qvinde Johanna Assersdaater som døde anno … i hendes alder … aar.
Under begge felter:
Deres siele er i Guds hand
Der ingen pile dem bore kan.
Initialerne i våbenskjoldene er NAS for Niels Andersen og JAD for Johanna Assersdaater samt dateringen Anno 1685.
Kongemonogram #
Carl XI’s mongram fra 1688 anbragt i nykirken. Tavlen er lavet på generalguvernør Rutger von Aschebergs initiativ, en Aschebergtavle.
Wienberg 2022, s. 28, 36