På det sted, hvor kirken ligger, lå der en romansk kirke, som var opført af gule teglssten. Den nuværende kirke er bygget udenom den gamle. Den gamle var placeret der, hvor søndre sideskib nu er og havde i alt cirka samme længde. Bredden udgjorde næsten hele sideskibets bredde til midt ind i midtergangen i hovedskibet. Meget taler for, at hovedalteret og koret blev indviet 1319. Det var kort efter indvielsen af Vor Frue kirke 1316 i København.
Koret med koromgang og højalter blev opført som det første og beliggende øst for den gamle kirke, der blev bibeholdt. Hvælvingerne i koromgangen blev slået, inden hvælvet i koret. Dernæst blev hvælvene i tværskibet slået. Bygningsarkæologiske undersøgelser viser, at under arbejdet med de to hvælvinger i tværskibet, er de styrtet sammen og har taget en del af murene med sig. Herefter har man besluttet at opføre de stræbebuer, som endnu giver kirken karakter. Efter færdiggørelsen af kor og tværskib har byggeriet ligget stille en tid.
Våbenhuset, der ligger på kirkens nordside, havde et alter for Jomfru Maria, hvorfor det kaldtes ”Vor Frue kapel ved stenckestenen”. Stænkestenen var det stenkar, der indeholdt vievand, som man stænkede sig med ved hjælp af en lille kost. Det er særligt udsmykket med to spidsbuede vinduer og et rundt. Murværket har striber af rød og gul tegl, som man under byggeriet har ændret fra brede til smalle striber. Den gule tegl er genbrugssten fra den gamle kirke.
Bygningsarkæologiske undersøgelser viser, at søndre sideskib er bygget til sidst. Man har altså ladet den gamle kirke stå så længe som muligt.
Tårnet blev opført til sidst. Det hvilede på det vestligste fag og havde formentlig sit eget trappetårn.
1420 styrtede tårnet sammen, og man opførte et nyt nu vest for skibets vestgavl. Dette tårn styrtede sammen 1442 formentlig grundet byggesjusk.
Brunius 1850, s. 265-280.
Rosborn 2015-2.
Tegning i Dr. I. G. Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling, Løsgjængere. 1820-1880. Det Kgl. Biblioteks Billedsamling. Public Domain.
Skrivelse fra kancelliet #
Skrivelse fra kancelliet af 21. juni 1634: ”Miss. til Hr. Tage Thott Ottesen og Bispen i Skaane [Dr. Mads Jensen]. Kirkeværgerne til St. Peders Kirke i Malmø har berettet, at bemeldte Kirke er brøstfældig og i Længden ikke kan repareres af sin ringe, visses Indkomst, endvidere at der holdes nogen Uskikkelighed i Kirken, idet Mænd og Kvinder sidder blandt hverandre. Kongen anser det for rimeligt, at Stolestaderne til Forbedring af Kirkens Indkomst herefter købes paany og bortfæstes for bestemte Pengesummer. Selvom nogen vil beraabe sig paa gamle Breve og Skøder, skal dette dog ikke agtes, da Kongen eragter, at saadant ikke kan ske uden Kongens særlige forudgaaende Anordning eller Tilladelse. Adressaterne skal med det allerførste sammen med Borgemestre og Raad fastsætte en god, bestemt Ordning om alt saadant, som Kongen siden vil stadfæste. De skal fastsætte, hvad der skal gives i Fæste og aarlig Kendelse af Stolestaderne af dem, der vil have dem paa Livstid, eftersom samme Steders Lejlighed er, ligeledes hvor meget der skal gives for Begravelse i Kirkegaarden af hvert Lig, alt omtrentligt, ligesom der forholdes i St. Nikolai Kirke i København, og eftersom Forholdene i Malmø tillader. De skal lade Mændene faa deres Stole paa den ene Side for sig selv og Kvinderne for sig selv paa den anden Side, saa at de ikke mere som hidtil staar blandt hverandre.”
Kancelliets Brevbøger 1633-1634, s. 657.
Skib #
Kor #
Alterbordets plade er middelalderlig, mens bordet er opført i bindingsværk af egetræ. Det er af rød kalksten og har tre konsekrationskors. Pladen har skader på to hjørner. Der er ikke noget relikviegemme. De tre sider er profilerede med hulkehl.
Karlsson 2015, s. 419.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
To alterkalke af sølv fra 1500-tallet. Kalken til venstre har sekssidet fod med en gravering af Skt. Anna, et støbt krucifix og en knop med rosetter.
Kalken til højre har en sekspasformet fod med flige og gennembrudt masværk. Knoppen har firsidede knopper.
Alterstager #
Alterstager af messingblik med snoet skaft og bladranker på foden.
Sidealtre #
Der skal have været op til 60 sidealtre ikke bare i koret, men i hele kirken. Den 29. november 1529 fandt en billedstorm sted, hvorved katolske helgenbilleder og altertavler blev ødelagt eller brændt.
Weibull 1904, s. 99-101.
Det er kendt, at der har været sidealtre for Skt. Elisabeth, Skt. Hans, Skt. Katarina, Skt. Jakob, Skt. Olav, Skt. Martin, Skt. Birgitta, Skt. Dorothea, Skt. Gertrud og Skt. Anna.
Folder om kirken, s. 31.
Der er bevaret yderligere to eller tre alterbordplader fra sidealtre. Den ene ligger i gulvet sige syd for højalteret. Tre konsekrationskors er bevaret. Der er ikke noget relikviegemme. Den er senere blevet anvendt som gravsten. Se nedenfor under Gotschalk Lobike.
Den anden plade findes nu i kælderen under Kræmmerkapelleet. Den er af kalksten og har et enkelt konsekrationskors.
Den tredje ligger i midtergangen og er blevet anvendt som gravsten i 1600-tallet. Den formodes at have været en alterbordplade.
Karlsson 2015, s. 419-420.
Altertavle #
Altertavlen stod færdig 1611. Den er udfærdiget af Statius Otto og Jakob Kremberg. Tavlen er 15 meter høj og består af fodstykke, storstykke, midterstykke, overstykke og topstykke.
Fodstykket er delt i tre. I felterne står der:
Den Velsignede Kalck huilcke Vi Velsigne, er hand ikke Christi Blods Deelactighed? Det brød som Vi bryde, er det icke Christ[i] Legemis deelactighed? Thi det er et brød saa ere Vi mange et Legeme, efterdi Vi ere alle deelactige i et Brød. 1 Corinth 10.
Vor Herre Jesus … den Hand bleff forraad, tog hand brødet tackede oc brød det gaff sine discipler oc sagde: tager Dette hen og æderet (sic) det er mit Legeme som giffuis for eder, det giører i min Hukommelse. Lige saa tog Hand oc Kalcken effter Afttensmaaltid takede, gaff dennem oc sagde Dricker alle der aff det er det ny Testamentis Kalck i mit Blod som udgydis for eder oc for mange till Syndernis forladelse, Dette giører saa offte som i dricke i min Hukommelse. Matth 26. Marc 12.
Durandus: Verbum audimus, motum setimus modum nescimus, præsentiam credimus. Casianus: Ad credendum sufficiat nobis persona dicentis, qviæ verbum illius summæ probatio est.
Motivet I storfeltet er Nadveren. Under billedet står der:
thi saa offte som i æde aff dette Brød oc dricke aff denne Kalck da skulle i forkynde Herrens død intil hand kommer. 1. Cor.
I sidefeltet til venstre står Moses med lovtavlerne og sin stav: ”Maledictus qvi nn fecerit et. Deut.” Overfor står Johannes Døber med et krucifix: ”Et dicet omnis populus. Amen.” Over de to sidefelter står der:
Loven er giffuen ved Mose, Naade oc Sandhed er bliffuen ved Jesum Christum. Sidefelterne flankeres af søjler med korintiske kapitæler og prydbælter. Skafterne er glatte og udsmykket med vinranker, som har grønne blade på de to yderste og gyldne på lys baggrund på de to inderste. Prydbælterne har fremstillinger af de fire dyder:
- Temperantia, mådehold, med vinkande og glas.
- Prudentia, klogskab, med spejl.
- Fortitudo, tapperhed og mod, med knækket søjle.
- Caritas, kærlighed, med to børn.
Vingen til venstre er en kartouche med en fremstilling af Syndefaldet, mens vingen til højre har en fremstilling af Opstandelsen. Vingerne er rigt dekoreret med en engel med flammesværd yderst. Øverst på den venstre sidder en putto med en slange på et kors og på den højre en putto med kors. De er rigt dekorede med ansigtsmaske, frugtklaser og en hest.
På gesimsen står der:
Hand skickede en Ihukommelse om sine underlige Gierninger, Den Naadige oc Barmhiertige HERRE, Hand giffue dem Mad som hanem frycte, hand tencker evindelige paa sin Pact oc Testamente, Hand sender sit Folck en Frelsere Hand loffuer, at hans Pact skal bliffue evindelige. Psalm. 111.
Storfeltet på midterstykket er et billede af Korsfæstelsen. Begge sidefelter har Karl XIs monogram med de tre kroner. Her var der oprindelig Chr. IVs monogram, men det blev ændret formodentlig efter Freden i Lund 1679. Monogrammet til venstre har dog bevaret vildmændene fra det danske rigsvåben. Monogrammet i højre side flankeres af to kvinder: en med en palmegren og en med to duer. Det sidste kan være concordia med to duer, som ser på hinanden.
Midterstykkets vinger har en fugl og to frugtklaser.
Overstykkets storfelt har et billede af Himmelfarten, hvorunder der står ”Gloria in excelsis Deo”. Foran sidefelterne står Markus og Lukas, mens Matthæus og Johannes står længst ude henholdsvis til venstre og højre. Sidefelterne flankeres hver af to kvindelige hermer.
I topstykket indrammer en rundbue et billede af Guds navn med hebraiske bogstaver. Topstykket flankeres af Peter og Paulus. Øverst står den opstandne med sejrsfane.
Kirken har rimeligvis haft en middelalderlig altertavle. Den er formodentlig blevet totalt ødelagt ved billedstormen 1528. Hvad man har haft af altertavle i de mellemliggende år, vides ikke. Men i 1607 ønskede magistraten en ny altertavle. Man henvendte sig til Henrik Køning eller Henrik Snedker, som også kaldtes. Han mente sig ikke i stand til at udføre så stor en opgave alene, hvorfor han indgik et samarbejde med Statius Otto og Jakob Kremberg, der skulle udfærdige figurerne, mens han selv har lavet det grovere snedkerarbejde i samarbejde med Cort Snedker. Drejearbejdet er udført af Øldrick Dreijer. I Malmø rådhusarkiv findes en skrivelse af 25. oktober 1611, hvor han anholder om udbetaling af honorar til Statius Otto. Af denne skrivelse fremgår det, at Otto har udført Kristusfiguren øverst, de fire evangelister, Peter og Paulus, men også andre billeder og vingerne. Moses og Johannes Døber har Jakob Kremberg derimod udført.
Weibull 1903, s. 15-20.
Göransson 1977, s. 66.
Tavle på altertavlens bagside #
Anno 1611. St. Michaelis dag [29. september] er denne Allter Tauffle fuldferdigit / Gud til Loff oc ære. St Peders Kircke till Zirat / Menigheden i Mallmø til en Velbehag. Paa denne tid wor / Welbyrdig Mand Siguord Grubbe / Slots Herre paa Malmøs Slott. Welbyrdig Hyldeborig Grubbe hans Kiere Husstrue.
Hederlig och Høglert Mand Mester Pouell Morttensøn Superintendent offuer Skaane Sticht.
Borgmestere
Jacob Fechtell
Davitt Paterssøn
Christen Hanssøn
Cornelius Willemsøn
Raadmend
Knudt Jacobsøn
Jost Leidebuz
Christen Jacobsøn Nold
Fader Madtssøn
Peder Hanssøn Byfogit
Hans Endvoldsøn Stadts…
Hederlig och Høglerdt Mand Mester Hans Rauffn Sogne Herre til Malmøs Kircke.
Medtiennerr
Her Berttill Jespersøn
Her Madts Godicksøn
Her Gierdt Nielssøn.
Døbefont I #
Foto: Malmö Museer. Licens: cc by
Denne font kaldes efter Tynell Skt. Petri I. Den tilhører en mindre gruppe, som kaldes apostelgruppen. Den forekommer i de sydlige østersølande cirka samme område som Fröjelgruppen, se nedenfor. Materialet er gotlands kalksten. Kun kummen er bevaret, men den er svært skadet. Den har tolv sider. Fra bunden udgår enkle stave, som bærer buer. Stavene fortsætter opad og har måske båret buer. I billedfelterne kan man kende Andreas med kors, Peter med nøgle, Paulus med sværd, en mand med en kalk, en mand med et sværd med spidsen rettet ned mod jorden og flere andre. Alle 12 personer har glorie.
Foden er sikkert ikke oprindelig.
Tynell 1913-1921, s. 83.
Ydstedt 1970, s. 101-103.
Døbefont II #
Kun kummen er bevaret. Den er ottesidet. På de syv sider står der under en bue en person med begge hænder løftet eller med hænderne ind foran brystet. På den ottende side står to personer. En af figurerne kan være Cecilia. Dragterne daterer den til midten af 1300-tallet. Flere af figurerne har sikkert haft kroner, jævnfør fontene i Skanør og Kirkehelsinge. Kronerne har liljer. Liljen symboliserer renhed og kyskhed, men tidligere også Helligånden.
Fonten tilhører ifølge Tynell Falsterbogruppen. Senere forskning har grupperet den i den gruppe, som Roosval kalder Fröjelgruppen efter en gotlandsk kirke. Gruppen forekommer i teglstenskirker i købstæderne i den sydlige del af Østersøen.
Hvilken af de to fonte, der blev erstattet af den nye font fra 1601 (se nedenfor), kan ikke afgøres med sikkerhed. I regnskaberne 1542 og 1593 omtales døbefonten flere gange, men det fremgår ikke hvilken døbefont, der er tale om. En sidste omtale findes i regnskabet for 1630:
Den 27 Julij giffuet Laurids Graffuer for den gammel Stenfundt at fløtte fra den Norder Capell oc under en Rende vden den søndre Kircke Dør. – 2 mark.
Ud af det kan man læse, at da man fik den nye font i 1601, blev den gamle stillet hen i det nordre kapel, hvorefter den 1630 blev stillet udenfor kirken, hvor den skulle samle vand op. En præst ved kirken skal før 1904 have oplyst, at en gammel font står udenfor kirken som vandkar for hestene under gudstjenesten. Det fremgår ikke, hvilken af de to fonte, der er tale om, men Skt. Petri I er den eneste, der på grund af sin form kan indeholde vand. Og Skt. Petri II er så skadet, at det er nærliggende at antage, at den er blevet ødelagt, da kirketårnet styrtede sammen i 1420. Det kan være forklaringen på, at kirken har haft to middelalderlige døbefonte.
Fontekummen opbevares nu på Malmö Museum.
Tynell 1913-1921, s. 83-84.
Roosval 1918, s. 199, 204.
Yrstedt 1970, s. 99-101.
Dahlby 1985, s. 223.
Døbefont III #
Døbefonten er fra 1601. Den er ottekantet og udført af sandsten og sort kalksten. Motiverne på de seks af siderne er Syndfloden, Omskærelsen, Fremstillingen i Templet, Jesu dåb, Johannes Døberens dåb og kirkens dåb. Dertil kommer et tekstfelt og et felt, hvor to putti holder en kartouche med Rasmus Ludvigsens initialer og bomærke. Det fremgår af tekstfeltet, at Rasmus Ludvigsen (Erasmus Ludovicus) har doneret døbefonten. På foden sidder de fire evangelister. Ornamentikken består af forgyldt beslagornamentik. På undersiden er frugtklaser.
Dåbshimlen er udført af træ og rigt udsmykket i to etager.
Oprindeligt stod døbefonten i midterskibet, men blev 1906 flyttet til sin nuværende placering i Kræmmerkapellet.
Ifølge flere forskere tilskrives den David Tommisen, der har udført prædikestolen, men Anna Maria Göransson tilskriver den David Thommisens medhjælper Jørgen Stenhugger, idet hans stil er enklere end David Tommisens.
Gennem Jakob Kremberg blev døbefonten forbillede for en række døbefonte først og fremmest Gårdstange, men også Sønder Sallerup, Bunkeflod, Arrie, Hvellinge, Fuglie, Håslev,
Göransson 2009, s. 25-26.
Fontehimmel.
Dåbsfad #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Dåbsfad af sølv med blomster på randen. I midten af bunden to våbenskjold for slægterne Thott og Rosencrantz samt årstallet 1657. Der er ingen mesterstempel. Det har sikkert oprindelig været anvendt som serveringsfad og skænket til kirken af Dorte Rosencrantz til minde om sin afdøde mand, Otto Thott til Næs (Trollenäs).
Karlsson 1957, s. 79-80.
Prædikestol #
Prædikestolen er udført af Daniel Thomisøn også kaldet Daniel Stenhugger 1599. Den hviler på en støttepille, der er udformet som en mand, der bærer den på sin ryg, og som menes at være apostlen Paulus. Han er i næsten naturlig størrelse. Prædikestolens underbaldakin er rigt udsmykket.
Storfelternes motiver er relieffer i sten. Motiverne er Mariæ Bebudelse, Vismændenes besøg, Nadverens Indstiftelse, Kristi korsfæstelse og gravlægning, Opstandelse og Himmelfart.
På rygstykket på pillen bag prædikestolen var tidligere det danske rigsvåben. Siden Karl XIs tid, 1660-1697, er det erstattet med det svenske.
Den nederste del af lydhimlen er sekskantet med et net af ornamenter på den nederste del. Overbygningen er i to etager med søjler, urner og spir. Øverst står en fremstilling af Kristus. Bag søjlerne i den nederste etage står Den gode Hyrde, der bærer lammet på sine skuldre.
Da man opførte prædikestolen, mente man ikke, det var tilrådeligt at gennembryde pillen, hvorfor man lavede en opgang bagom og vest om pillen.
Denna trappa med sin rika beslagsornamentering, sina fantastiska djur- och människohufvud, sina pelare och sin portalbyggnad hör till predikstolens mest sevärda partier. Här utvecklar stenhuggaren all sin konstskicklighed: en kraftig mejselföring förenad med blick för en enkel, ren og stämningsfull komposition. Weibull s. 10.
På pillen ved trappeopgangen sidder en marmortavle med følgende tekst:
Den hellig Trefoldighed til lof, ere oc pris
Er dene predickstol bekost af Engelbret Fris
Tvsinde sex hvndrit mindre it aar
Efter at Gudz Søn fødder war.
Engelbret Fris var en velhavende rådmand, der havde doneret prædikestolen. Daniel Stenhuggers navn forekommer derimod ikke. Når prædikestolen kan tilskrives Daniel Stenhugger, skyldes det en optegnelse i Malmø dombog, hvori det hedder, at Daniel Stenhugger erkender at have modtaget fuld betaling for sit arbejde og derudover ”en goed foræring, som er it hundrit daler, der til en thønne oxekiød, en half tønne aal, en fierding smør”. Han takker på det venligste for dette.
Under trappeopgangen sidder et ansigt af en ung kvinde. Det kan være et portræt af Anne Hansdatter, Engelbret Fris’ kone, som blev enke to gange, se epitafiet over hendes to mænd.
Weibull 1903, s. 9-11.
Folder om kirken, s. 17.
Pulpitur #
Foto: Max E. Ohlsson. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Del af pulpitur bestående af søjler og billeder af apostlene Matthæus, Jacobus minor, Simon, Judas Thaddæus og Matthias. Her er det S. Simon.
I det øverste smalfelt står der ”Syndernis forladelse”. Det er fomodentlig fra Trosbekendelsen.
Pulpituret er ikke længere opsat i kirken, men opbevares på museum.
Kræmmerkapellet #
Kræmmerkapellet er opført i 1460’erne. Væggene og de to hvælv er helt fyldt af kalkmalerier, mens gulvet er dækket af gravsten. Oprindelig var det et Hellig Legemskapel, som var stiftet af vantskærernes lav (tovværk til skibe). Senere blev det begravelseskapel for klædekræmmerne – deraf Kræmmerkapellet.
Kalkmalerier #
Hvælv mod øst #
Kalkmalerierne er førreformatoriske og formodes at være udført o. 1515. Lignende kalkmalerier findes i karmeliterklostret i Helsingør og i Birgittakapellet i Roskilde domkirke.
Kirken blev restaureret 1858-1859 under C.G. Brunius’ ledelse. Ved den lejlighed blev alt kalk banket ned i kirken, og dermed forsvandt samtlige kalkmalerier. Men kræmmerkapellet undgik den skæbne, fordi det var aflukket fra kirken, og rummet blev blandt andet anvendt til opbevaring af byens brandsprøjte.
Østkappe: Verdensdommen. Kristus sidder på regnbuen med sværd og lilje omgivet af Maria og Johannes. Maria holder sit nøgne moderbryst frem. Ovenover ses to engle med basuner. Forneden til højre er et par djævle og et mylder af fortabte, mens billedet af de frelste er udvisket. Forneden til højre ses en nar, der rider på en kentaur.
Sydkappe: To mænd med store sværd står ved en vase, hvorfra rankeværk fylder hele kappen. Den ene af de to mænd løfter sit sværd, mens den anden lader det pege ned mod jorden. Tekstbånd: omnis prudens consiliam querit.
Forneden til venstre rider en kvinde enhjørning: timor consilia … lacit. I højre side rider en mand på en enhjørning: que a deo … vianta sunt.
Vestkappe: Peter og Paulus, som kirken er opkaldt efter, holder Veronikas svededug mellem sig. Over svededugen ses to nøgler lagt over kors og en tiara, pavens hovedbeklædning. Skriftbånd: Ubi intenderis ingenium valet deficilis est… Veronika var i øvrigt klædehandlernes skytshelgen.
I fligen til venstre sidder en grif med et tekstbånd: Iracundia est inimica … Overfor findes en løve med et vanskeligt læsbart skriftbånd.
Nordkappe: En vase med et væld af ranker, som fylder hele kappen. Skriftbånd: Cogitaciones consiliis roborantur.
Forneden til venstre rider et nøgent barn på et æsel. Han griber fat i halen med den ene hånd og holder en pisk i den anden. Skriftbånd: Ordinario omnis racio sint. – Overfor rider en mand på et fantasidyr. Skriftbåndet er ulæseligt.
Hvælv mod vest #
Sydkappe: Det nøgne Jesusbarn sidder i en rosenkrans med en papegøje, en figen og et kors. To engle holder rosenkransen, som har fem roser. Skriftbånd med fragmentarisk tekst.
Forneden til venstre ses en mand med en hovedbeklædning, som er bundet under hagen. Han frembærer et våbenskjold med tre sværd, hvis spidser mødes forneden, ligesom fæsterne berører hinanden. Det er muligvis sværdsmedenes gilde.
I højre side forneden ster en mand med et skjold, som viser en knibtang, en hammer og en ambolt. Det menes at være smedegildets skjold.
I sviklen til venstre en hane med djævlehoved og til højre en ibis med en slange i næbet.
Vestkappe: To engle holdet et banner med Arma Christi: et gennemboret hjerte, tornekronen og naglerne, der gennemborede hænder og fødder. Skriftbånd: Vulnera dei erint multi.
Forneden til venstre en nar med våbenskjold: tre pilespidser peger ind mod midten. I højre side en mand med våbenskjold, hvis motiv er et skakbrædt.
Nordkappe: Agnus Dei fremstillet på et våbenskjold, som frembæres af de fire evangelister repræsenteret ved deres symboler og et skriftbånd med deres navne. Lammet bærer en korsstav, og foran det står en kalk. Over våbenskjoldet helligåndsduen med glorie. Over våbenskjoldet et skriftbånd: Agnus Dei miserere.
Forneden til venstre står en tyk mand med et våbenskjold med en fugl. I højre side en mand med våbenskjold, hvis motiv er forsvundet.
I sviklen til venstre en ugle, som spiller sækkepibe. Den står på en kat, der har bagbenene bundet.
I højre svikkel en rovfugl.
Østkappe: En blomst kommer ned fra toppen af kappen, som er fyldt med ranker.
Forneden til venstre en person med et våbenskjold. Han er meget korthåret. Skjoldet har en sort djævel, der holder en slange i højre hånd og en lanse med et banner i venstre hånd. I højre side står en nar med et skjold, som kan bæres med et bånd om halsen. På skjoldet ses et øje og en lut.
Væg i vestfag #
Sydvæg: Scene med vinperse. Tre hellige mænd (glorier) plukker druer i kurve øverst i billedet. To mænd tømmer kurvene i persen, som er Kristi grav. Kristus er nøgen bortset fra lændeklædet. Han er tynget halvt ned i graven af vægten fra korset. Højre hånd er presset mod sidesåret. Den nederste ende af korset er stukket ind mellem to trin på en stige. En person anes bag stigen. Forneden i billedet er to glorierede mænd med hver sin spade. Den ene graver, mens den anden hviler sig. Kristi blod samles i fire tønder foran karret/persen. Stående og knælende ved de fire tønder er fire kirkefædre. Til højre står fire personer med en tønde: en kejser, en pave, en kardinal og en konge. Kongen holder fast i tønden. Over disse personer ses en munk og fragmenter af evangelistsymbolerne. Tydeligst er Lukas, mens restaurator har markeret Markus med prikker.
Billedet er sandsynligvis malet over det sted, hvor alteret for Kristi Legeme. Inspiration til motivet findes i Es. 63,3: ” Vinpersen trådte jeg alene, ingen fra folkene var med mig.”
Væg i østfag #
Sydvæg: Sankt Georg og Dragen. Skt. Georg på hesten med løftet sværd dominerer billedet, mens dragen er mere utydelig. Foroven til højre står prinsessen med et lam. I baggrunden et landskab med to skibe på havet.
Pille på sydvæggen mellem de to fag: Skt. Laurentius med risten og åben bog. På siden af pillen rankeslyng.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 290-295.
Haastrup og Egevang 1986-1992, bd. 6, s. 236-237.
Epitafier #
David Patersen #
Epitafium over borgmester David Patersens forældre og søskende. Det er formet som en fløjaltertavle med et kors med Kristus i skulptur på malet baggrund. På fløjene ses Adam og Eva, mens David Patersens og hustru Marine …s portrætter findes på bagsiden. Tekst under korsfæstelsesbilledet:
Anno 1617 Lod Erlig Velact Mand Davidt Patersen Borgemester bekoste denne Tauffle offuer sine Kiere foreldre og Søskende, som ligger her under begraffuen. Gud unde denom alle en ærefulde opstandelse til Det Evige Liff.
På hængestykket ses David Patersens initialer og oven over står der:
Psal: 73. Cum te babeam, non curo coelum et terram, et si defecit caro et anima mea tu tamen petra cordis mei et pars mea Deus in æternum. Omkring korsfæstelsesbilledet står der:
Døden kommer ved it Menniske, oc de Dødis opstandelse formedelst it Menneske Thi at lige som de dø alle i Adam / saa bliffue de alle leffuende giorde i Christo. corint.
På fløjen til venstre ses Adam bide af æblet. Over ham ses et skriftcitat:
Gud bød Mennisken / oc sagde / du skalt æde aff alle honde Træ i Haffuen. Men aff det Træ som giffues forstand paa got oc ont skalt du icke æde / Thi huilcken dag du æder der aff / da skalt du visselige dø. Gen. 2.
Og citatet nedenunder:
Christus bar vor Siugdom / oc tog vor Pine paa sig. Hand er saar (?) giort for vore Misgerninges skyld / oc knuset for vore siunders skyld Kraften ligge paa Hannem / paa det at vi skulde haffue fred / oc vi erre Helbrede giorde ved hans Saar. Esai. 53.
På fløjen til højre ses Eva række æblet frem. Over hende læses:
Gud sagde til Hugormen / ieg vil sette fiendskaff mellem dig oc quinden / oc mellem din Sæd oc hendis Sæd / Den samme skal sønder træde dit Hoffuet / du skalt bide Hannem i Hælen. Gen. 3. Skriftstedet nedenunder:
Lige som Mose ophøyede en Hugorm i Ørcken / saa skal Menniskens Søn ophøyis / Paa det Alle de som tro paa hannem / icke skulle fortabis / Men haffue det Evige Liff. Joh. 3.
De omtalte portrætter på fløjenes bagsider er i helfigur. Der er en tekst over dem begge, som er ulæselig. Om disse billeder skriver Lauritz Weibull:
Hans eget och hans hustrus porträtt å skåpdörrarnes yttersidor höra till tidens bästa och skola liksom flygelstyckenas fina och diskreta skärningar alltid väcka betraktarens beundran.
Weibull 1903, s. 15.
Jost Ledebur #
Epitafium over Jost Ledebur, 13. august 1636:
Seit der borgemester Jost Ledebur und sine Hustru.. Karrin Gorris Dochter dit Epitaffium op Setten gott dem Alle… … und iisser kirkgen tho einem Zirrat Da Sines alders, 74 Jaer.
Det rigt dekorede epitafium har i storfeltet et (alabaster)relief med en fremstilling af Verdensdommen med mange detaljer. Nogle konturer er forgyldte. På relieffets ramme står der:
Wi skulle alle skickis faar Christi domstoel og giøre regenskchab hver for sig.
Storfeltet flankeres af Peter til venstre og formodentlig Paulus til højre, som begge er flankeret af hermer. Vingerne prydes af bruskværk med ansigter, og yderst står en putto. Kartouche med bomærker.
To søjler bærer en kraftig gesims, hvor en tekst er delvis bevaret: ”At frycte Herren … Evindelige.”
Topstykket har et maleri, der forestiller Gudslammet. Topstykket har vinger med bruskvæk og to kvindefigurer yderst på hver side. To karyatider bærer endnu en gesims med teksten ”Gloria in excelsis Deo” og øverst en Kristusfigur.
Henrik Bølling #
Epitafium over Henrik Bølling. Storstykket domineres af et kvadratisk tekstfelt med afskårne hjørner:
Her hviler udi Herren erlig oc velact mand S. Hendrick Bølling fordum borger udi Malmøe som døde s. udi Herren anno 1622 den 4 januarii oc s. Niels Madson fordum raadmand udi Malmøe som døde . udi Herren anno 1640 den 18 aprilis med deris s. hustru erlig oc gudfryctig qvinde s. lisbet Hansdaater, som døde anno 1644 den 24 decembris. Gud gifve dennem samtligen en gledelig oc ærefuld opstandelse som samtlige ligger begrafvne her nede før udi kircken oc foræret den s. qvinde til kirken 5000 daler og skolen 500 daler som den salige qvindis mor søsters sønner ved nafn Hendrick og Eggert Rollofsønner af Kolding som ere den s. qvindis rette arfvinger God villigen hafver samtøgt.
Hængestykket bærer følgende tekst:
Jeg hørde en røst aff Himmelen som sagde til mig
Jacob Fectil #
Anno 1630 lod Hans Svensøn oc Mette Iacobsdatter denne tafle opsette den salige mand oc hans hustru til en god ihukommelse.
Tavlen er til minde om hendes forældre Jacob Fectil og Gesche Willumsdatter. Midtertavlen er et sandstensrelief, som viser Forklarelsen på Bjerget. På relieffets nederste del står forældrene vendt mod hinanden. Bag ham står deres syv sønner og bag hende deres syv døtre. Et skriftbånd over børnene oplyser deres navne: Willem, Povel, Hans, Frantz, Jacob og Basse samt Mette, Anna, Marine, Birgite, Karine og Gese. To af børnene mangler navn. Det er formodentlig børn, som er døde ved fødslen.
På den øverste gesims står der:
Omnis homo foenum et omnis gloria eius qvasi flos agri (Hvert menneske er hø, og al dets ære er som markens blomster).
Den latinske tekst bygger sandsynligvis på Ps. 103.
Relieffet flankeres af to karyatider. Den venstre står med en bog, mens den højre holder et anker (håbet). På den ene vinge ses en bevinget løve, mens den anden har en bevinget okse (eller hest). Hængestykket har et momento mori, et barn med et timeglas.
Folder om kirken, s. 38.
Jost Holtvig #
Jost Holtvig var handelsmand og kom fra Lübeck. Hovedbilledet er et skåret krucifix med figurer af Maria og Johannes anbragt på en malet baggrund. Billedet er flankeret af to søjler med glatte skafter, kapitæler og prydbælter. Vingerne er rigt udsmykkede. Nederst på den kraftige gesims står der på blå baggrund:
Hand er offrit for alle vore synder.
Topstykket har et billede af Korslammet og øverst oppe et dødningehoved.
Under korsfæstelsesbilledet står der:
Anno 1619 den 13 Augusti Døde erlig oc Velact Mand Jost Holtvig Borger her i Malmoe huis Liig oc Legomme hviler sig her neden under denne Steen. Den Alsmectige Gud giffue hannem en gladelig oc ærefuld Opstandelse paa den yderste Dag till dett evige Liff. – Anno 1638 den 4. September døde erlig oc Gudfryctig Quinde Anne Jost Holtvigs oc huiler sit Legomme her neden under denne Steen Som loed bekoste denne Taffle oc …een sin s. Hosbond til en – ihukommelse.
På hængestykket står der:
Naar ieg ickun haffuer dig, Da skøtter ieg intet effter Himmel oc Jord, ser som end mit Liff oc Siel vansmectis, Saa est du dog Gud altid mit Hiertis Trøst oc Deel Men det er min glæde At ieg holder mig til Gud oc setter min Tilliid paa HERREN HERREN At ieg kand forkynde alle dine Gierninger.
Benedicta Most #
Benedicta Most døde 1585. Epitafiet er opsat af hendes mand Vilhelm Henriksen Rosenvinge.
Nobilitate generis et virtutibus incomparabilibus ornatissimæ dominæ Benedictæ Mostii f de sørbii coniugis suæ dilectissimæ qvæ pie in Christo mortem obiit XVI april an a reparatione salutis MDIXXXV Wilhelmus Henrici f Hellespont antiqva nobilitate ortus qvi vitam cum morte commutavit ano MD _ die _ mensis _ monumentum hoc in perpetuam recordationem F.F.
Billedet forestiller Syndefaldet. Under billedet ses fire våbenskjold.
Epitafium #
Epitafium med ulæselig tekst.
Søren Christensen #
Et rigt udsmykket sandstensepitafium med portræt af Søren Christensen og Marne Jacobsdatter og deres børn – herunder to døde som spæde.
Anno 1652, den 20 Septembris Haffuer Erlig Act oc Velfornæmme Mand Søffren Christensøn, forige Borgermester I Malmø, Och Erlig Dyderige oc gudfryctige Matrone Marne Jacobsdatter begge deris Samptlige Efterlatte Børn oc Arffuinger ladet dette Epitaphium forferdige oc opsette, deris kiere oc Salige Forældre til en Christelig Amindelse oc I Hukommelse Oc hensoff i Herren Forbemelte S. Borgemester Soffren Christensøn 1649 den 29 Novembr oc ligger her neden for i mod … begrafvet, Hans første, Erlige oc Dydige Hustru Birrtte Povelsdatter Hensoff i Herren 1614 den 27 februarii oc hviler her kiert ud fra Den anden Hans Hans …fuld Hustru Erlig oc gudfryctige Matrona Marne Jacobsdatter I Herren hensoff 1651 den 13 Septmb. oc huiler hos Hendis S. Hosbonde oc en Part deris i Herren hensoffede Børn, Gud Forlene dem alle en glædelige Opstandelse. P.D.Y.D.
Cornelis Willensen #
Epitafium fra 1619 over Cornelius Willensen og hans (formodentlig) to koner Bente Davidsdatter og Kestine Gorrisdatter. Han og hans hustru knæler foran et fornemt relief af en Golgatascene. Relieffet flankeres af to søjler med joniske kapitæler og glatte skafter. Over billedet står der ”Anno 1619”.
Over gesimsen er en brudt gavl med en oval med Cornelius Willensens bomærke (formodentlig). Ovalen har et dødningehoved foroven og teksten: ”Mennisk betenck oc lær … at døden oc kand ramme dig.” Øverst står en kvinde med to børn: Kærligheden.
På vingerne ses et mandsansigt til venstre og et kvindeansigt til højre, sikkert Cornelius Willensen og hans hustru. De bærer på deres hoveder en kvindefigur.
På undergesimsen står der:
Hielp mig o Gud min Herre, thi falske venner i verden ære.
På hængestykket står der:
Ano 1617 den 29 novemb hensofnede i Herren erlig oc velact mand Cornelius Willumson borgemester i Malmø udi sit alders 51 aar oc ligger her neden begrafven. Jeg ved at min frelsere lefver oc han skal herefter opvecke mig af iorden oc ieg skal se Gud i mit kiød. Iob 19.
Engelbrit Friis og Niels Hammer #
Epitafium over Anne Hansdatters to mænd Engelbrect Friis og Niels Hammer:
Neden denne taffle hviler sig erlig wys oc welact Engelbrit Frys raadmand som hen soff i Herren den 13 Iully Anno 1602, som leffvit udi ecteschab med sin kiere hustru Anne Hansdatter paa andet aar. Disligeste hensoff i Herren Anno 1610 den 7 aprilis erlig vys oc welact Niels Hammer borgemester som oc leffvede udi ecteschab med sin kiere hustru Anne Hansdaatter paa 7 aar oc hvilis under den 5. steen westen S. Engelbrits steen hoss sin første hustru Carine Pedersdaatter. Gud giefue dennem sambtligen en glaedelig opstandelse. Disse salige mends alder findis paa dieris ligsteen indlagt med messingsbogstaber.
På den nederste lille tavle står der:
Denne Taffle med tvende ligsteene lod bekoste gudfryctig qvinde Ane Hansdatter sine tvende salige hosbonder til ære oc ihukommelse.
Gorris Boeldicke #
Epitafium over rådmand Gorris Boeldicke, død 1596.
Foran et relief, der forestiller Opstandelsen, knæler to mænd på en pude med hænderne i bedestilling. Under de knælende står der: ”Forlad dig paa Gud som lefver efvig och ycke paa menniscke som er dødelig.” Og under konsollerne læses navnene Gorris Boeldicke og Berritte Bartholomees Daatter.
Relieffet er indrammet af en rundbue med putti i sviklerne. Det flankeres af to søjler med glatte skafter og korintiske kapitæler. ”Vingerne” udgøres af en mandlig og kvindelig figur med englevinger og underkrop med fiskeskæl. På bjælkelaget over billedet læses: ”Ieg er opstandelsen oc liffuit. Iohan.”
Topstykket udgøres af en memento mori bestående af en ring med et dødningehoved, timeglas og to slanger. I ringen står der ”Hodie michi, crass tibi” (I dag mig, i morgen dig). På topstykkets sokkel står der:
Och det er hans wille sum mich utsende att hvo som seer sønnen oc troer paa hannem skal haffue det evige liff oc ieg skal opvecke hannem paa den yderste dag. Ioh. 6.
Topstykket har tre figurer, der fremstiller tro, retfærdighed og håb: fides, iusticia og spes.
På hængestykket ses nederst Gorris Boeldickes initialer og bomærke. Ovenover findes en tekst:
Anno Domini 1596 den 13 ianuari hensoffnede udi Herren erlig mand Gorris Boeldicke raadmand udi Malmoe oc ligger her næden begrafven forventendis en glædelig opstandelsse met alle Guds børn paa den yderste dag oc waar han alder 48 aar.
Om epitafiet skriver Lauritz Weibull:
I figurframställningen framträda å det senare månge brister, men det öfriga visar en konstförfaren mästare, möjligen Daniel Stenhugger sjelf.” Weibull 1903, s. 14-15.
Epitafium #
Epitafium fra 1651.
Epitafium #
Epitafium fra 1647.
Mindetavle #
Gravsten #
Der er talrige gravsten i kirken. Under besøget var det desværre ikke muligt at fotografere dem. Nedenfor anføres nogle gravsten, som det har været muligt at finde diverse oplysninger om.
Gotschalk Lobike #
Gravstenen er en tidligere alterbordplade. Langs randen står der:
Iste lapis pertinet gotschalk lobike et suis haeredibus. (Denne sten tilhører Gotschalk Lobike og hans arvinger.)
Gotschalk nævnes som rådmand 1389 og levede endnu 1401.
Karlsson 2015, s. 419.
Hendrik Könnicke #
Foto: Malmø Museer. Licens CC BY 2.5
Hendrik Könnickes gravsten bag højalteret.
Niels Sørensen #
Foto: Max E. Ohlsson. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Niels Sørensen latiniserede sit navn til Nicolaus Severus. På gravstenen står der med forbehold for fejllæsninger:
M. Nicolaus Severus pastor et præpositus malmogius nec non canonicus lundensis pia voluntate amplissimi magistratus urbici dormitorium hocce suæ suorumq placidæ ac inturbatæ qvieti sacrum æterna possessione sibi vendicat. Anno mdclxi
Niels Sørensen var født omkring 1607 og blev præst ved kirken 1649 og provst over Oksie herred. Da Carl Gustaf havde indtaget Skåne 1658 navigerede han i den vanskelige situation ved at skrive et hyldestdigt til Carl Gustaf. Som deputeret for præsterne deltog han i Carl Gustafs begravelse 1660. Han underskrev Malmø Reces 1662, som bestemte, at Skånelandene skulle inkorporeres i Sverige. Han ansås for at være en lærd mand og udgav både en samling ligprædikener og en bog med titlen ”Evangeliske Lyst-Haffue”.
Cavallin 1855, Lunds stifts herdaminne, 2. del, s. 12-13.
Ukendt ægtepar #
Foto: Ukendt fotograf. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Afstøbning af gravsten i Kræmmerkapellet. Den nederste tredjedel mangler. Manden er fremstillet som dødning med slanger, tudser og øgler, der kryber omkring ham. Han er fremstillet, som om han lå i graven, men i højre hånd løfter han en skive. Hans hustru, som står ved siden af, er fremstillet som enke med slør. De står under gotiske buer. Stenen er meget slidt. Af evangelistfigurerne er Matthæus i øverste højre hjørne den, der er bedst bevaret. Af teksten kan læses: ”Sant peders dag. Md obiit hede”.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 81, bd. 2. s. 175.
Hans Hoffmans hustru #
Foto: Ukendt fotograf. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Afstøbning af gravsten over borgeren Hans Hoffmans hustru, der døde 1536. Rundt om stenen løber et sirligt ornament bestående af en stav omslynget af en ranke. Hjørnerosetterne er rigt udsmykkede. Af teksten kan læses: Ano dni Md xxxvi San… Hans Hoffman hu … dotthe. Under figurerne ses et skjold med et bomærke, som holdes af to drager. Den døde har slanger, der snor sig om hendes ben. I venstre hånd løfter hun et timeglas som et memento mori, mens hun drejer hovedet over mod manden.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 93-94, bd. 2, s. 183.
Uidentificeret gravsten #
Foto: Max E. Ohlsson. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Gravsten med bomærker og årstallene 1601 og 1556.
To skabe #
To skabe, hvoraf det ene bærer årstallet 1518.
Klokker #
Knudsklokken er den største klokke. Skt. Knuds lav skænkede den til kirken 1533. Det hedder, at det var ”een skiønn, herlig, berømbdt och wellydende klocke, som henger i bemelte kirckes taarn kircken till en euige zirat och kaldes sancte Knuds klocke”. Den blev omstøbt 1784 og igen i 1907.
Uldall 1906, s. XXII
Folder om kirken, s. 51.
En klokke fra 1549 har navnet Katrine.
Nyrop 1882, s. 185.
1538 byttede kirken en klokke på 4 skpd. med en på 6 skpd fra Allehelgensklosteret i Lund. Den blev omstøbt 1843.
Nyrop 1882, s. 199.
Folder om kirken, s. 51.
Den mindste klokke stammer fra Helligåndshuset og kom til kirken efter reformationen. Den er senest omstøbt 1753.
Folder om kirken, s. 51.
To præster #
Claus Mortensen #
Claus Mortensen, cirka 1499-1575, var præst ved kirken fra 1529. Han var den førende lutherske prædikant, og takket være hans indsats var Malmø det første sted i Danmark, lutherdommen vandt fodfæste. Allerede 1528 lod han den første lutherske salmebog, Malmøsalmebogen, og en messebog trykke. Han var kendt som en fremragende prædikant, men også som en stridbar herre. Hans gravsten ligger foran alteret i kirken. En mere udførlig biografi findes i Dansk Biografisk Leksikon.
1541 fratrådte han sin stilling og blev sognepræst i Husie. Se mere under Husie kirke.
Hans Christensen Sthen #
Hans Christensen Sthen, 1544-1610, var efter endt uddannelse lærer, rektor og præst i Helsingør. 1583 blev han præst ved Petri kirke, Malmø, og senere provst for Oksie herred. Han havde et større forfatterskab og er i dag mest kendt for sine salmer. ”Du, Herre Krist”, ”Gud efter dig jeg længes”, ”Et trofast hjerte, Herre min”, ”Den lyse dag forgangen er” og ”Den mørke nat forgangen er” er nok de kendteste. Hertil kommer en række gendigtninger: ”Af højheden oprunden er”, ”Nu vil vi sjunge og være glad”, ”Jeg ved et evigt Himmerig” og ”Jeg vil din pris udsjunge”. I den danske salmebog er han repræsenteret med i alt 11 egne salmer samt 5 gendigtninger. I Den Svenska Psalmboken har han to salmer: ”Den ljusa dag framgången är” og ”O Jesus Krist, i dig förvisst”.
Hans Christensen Sthen havde et venskabeligt forhold til Gabriel Sparre til Svanholm i Skurup. Se mere under Skurup kirke og her.