Kirken har muligvis haft en forgænger af træ. Det bygger man på, at man har fundet en velbevaret begravelse nord for kormuren, som er ældre end kirken.
Kirken er formentlig opført i anden halvdel af 1100-tallet. Den bestod af skib og kor. Den er opført af kampesten med sandsten i hjørnerne. Koret, som er den ældste del, menes at være opført som kapel under Herrevadskloster.
Et tårn blev opført før 1300. Skib og kor fik i 1400-tallet hvælvinger, som blev udsmykket med kalkmalerier. Ved samme lejlighed blev det øverste af tårnet revet ned og tårnrummet lagt til skibet. Et nyt tårn blev opført vest for det gamle. I senmiddelalderen blev et våbenhus opført på skibets sydside. Et kapel med gravkammer blev bygget i 1600-tallet på skibets nordside.
1867-1868 skete en større ombygning. Det romanske skib blev revet ned tillige med våbenhus og gravkapel. Der blev opført korsarme mod nord og syd. Alle eksisterende vinduer blev udvidet.
Rydbeck 1936, s. 67.
Bebyggelseregisteret
Stednavn #
Munckeliungbye 1560, Muncke Lyndby 1569, Munckeliungby 1574, Munckeliungbye 1582, Munckeliungby 1593, Munkeliungby 1598, Munkeliungby 1609, Munkelyngbye 1611, Munkeliungby 1617, Munckeliungby 1620, Munckelyngby 1632, Munckeliungbÿe 1651.
Munka Lundbÿ 1661, Munkaliungbÿ 1675, Munckaliungbÿ 1713, Muncka Lyngby 1720, Munckalÿngbÿ 1754, Munka Ljungby 1831, 1837, Muncka Ljungby 1841, Munka Ljungby 1846, 1855, 1874, Munkaljungby 1909, Munka Ljungby 1928.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Den firsidede døbefont er af sandsten og ligner fonten i Mørup / Mörarp og hører til Össjö- / Øssøgruppen. På den ene side ses Kristus, der underviser. Han har korsglorie og løfter højre hånd, mens han holder med venstre hånd på en bog. Til venstre står en apostel og til højre Maria fra Betania med salvekrukken. De er anbragt i tre buer.
På de tre andre sider er der to buer med en engel og en apostel. Peter med nøglen ses på en af dem. Fontens hjørner har en rundstav, der foroven sluttes af med et hoved.
Tynell 1913-1921, s. 113 og 176-177.
Rydbeck, M. 1936, s. 297-300.
Dåbsfad #
Dåbsfadet er firkantet som døbefonten. I hjørnerne ses evangelistsymbolerne, og langs kanten står dåbsbefalingen i to linjer:
Oc de førde smaa børn til Iesum at hand skulde røre ved dem oc disciplene lode ilde paa dem som bare dem. Der Iesus det saae bleff hand fortørnet oc sagde til dem: Lader smaa børn komme til mig oc forhindrer dem icke thi Guds rige hører sadane til sandelige ieg siger eder Hvo som icke annammer Guds rige som it lidet barn hand skal icke komme derind og hand tog dem i faffn oc lagde henderne paa dem oc velsignede dem.
Prædikestol #
Den nuværende prædikestol er fra 1868, men der er bevaret en del stykker fra kirkens 1600-tals prædikestol. De opbevares nu på Statens Historiska Museum, Stockholm.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne er fra perioden 1470-1500 og udført af Helsingørværkstedet. Billederne, der blev afdækket i 1930-1932, er dog i dårlig stand.
I østkappen ses Kristus som verdensdommer. Kun hans hoved kan ses. A Catalog har identificeret motivet ved sammenligning med Skt. Mariæ kirke, Helsingør.
De øvrige kapper indeholder en apostelrække. Bedst bevaret er nordkappen.
Østvæg. Fragmenter af en stående person uden glorie. Personen vender mod syd. Et par fødder ses også. Måske er det Adams skabelse.
Sydvæg. En åben bog på et bord eller pult med en utydelig tekst. Det kan være Mariæ Bebudelse.
A Catalogue 1976, bd. II, s. 296-297.
Haastrup 1986-1992, bd. 6, s. 136.
Herskabsstol #
Rigt udsmykket herskabsstol fra 1603. På gavlenes opsatser er der to våbenskjold, det ene for slægten Krabbe. På gavlene er der en fremstilling af en kvinde og en mand i halvfigur, som nærmest minder om hermer. Hun holder en blomst i højre hånd og tager fat om sit bælte med to fingre med venstre hånd. Initialer S F. Han har initialerne T K. Han er fremstillet med nøgen overkrop. Fyldningen på døren har en figur, der fremstiller Spes, som står i en rigt udskåret rundbue med rulleværk og frugtklase.
På væggen hænger et gavlstykke fra endnu en herskabsstol. Også den bærer Krabbes våben og har initialerne T K.
Gravsten #
Jakob Krabbe #
Jakob Krabbe til Rydtzeholm, død på Skeldinge 16. april 1597. Han er klædt som kriger og står i en flad bue. 16 anevåben. Sort kalksten med en ”gesims” af en anden sort kalksten.
Otterstedt 1929, s. 45, 102.
Jensen 1951-1953, bd. II, s. 127 og 307.
Præstetavle #
Klokker #
Kirken har to gamle klokker af malm. Den store klokke er støbt midt i 1500-tallet, mens den lille menes at være fra omkring år 1500.
















































