Den middelalderlige del af kirken består af skib, kor og apsis. Den er opført af sandsten. I 1400-tallet blev der indbygget hvælvinger. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus ved skibets sydindgang, og i 1600-tallet blev der tilføjet en korsarm mod nord. Det tårn, der blev opført i 1644, har måske erstattet et ældre tårn. 1820 blev det middelalderlige våbenhus revet ned, og indgangen blev muret til, da man lavede en ny indgang. C.G. Brunius stod for ombygningen, der gav kirken sit nuværende ydre udseende. Den øverste del af tårnet blev revet ned og tårnrummet blev lagt til skibet. Materialet blev genanvendt på den nye kirke, som senere kom til at hedde Trollenäs. De kamtakkede gavle er også Brunius’ værk. Blytaget blev erstattet af tegltag. Da den nye kirke blev bygget 1861, blev Næs kirke taget ud af brug og blev til ødekirke. Klokkerne, et tårnur og orglet blev overført til den nye kirke og til Strø (Västra Strö) kirke.
Näs kirke og herregården Trollenäs. Grafisk tryk fra 1700-tallet. Alvin.
Efter kirken blev taget ud af brug som gudstjenestelokale, blev den anvendt til depotrum og vognskjul med mere. 1926 blev den omhyggeligt restaureret. Ved samme lejlighed blev korsarmen indrettet til gravkapel for ejerne af Trollenäs.
Ingers 1947, s. 722.
Henrik Nilsson 2018, s. 3-4.
Stednavn #
Næs 1350, 1370, Nes 1406, 1424, Næs 1430, Nees 1456 Ness 1459, 1475, Næs 1489, Nes 1506, Næs 1569, Nes 1587, 1590 1591, 1609, 1618, Næss 1620, Nes 1634, Næs 1635, 1648.
Näsby 1662, Nääs 1670, 1680, Nes 1684, Nääs 1696, 1754, Nääs 1757, Naes 1793, Näs 1799, Nääs 1825, 1840, 1881, Näs 1865.
Sognet hed Næs/Näs frem til 1899, hvorefter det hedder Trollenäs.
Skib #
Kor #
Alterbordet er opført 1926, mens altertavlen er fra 1771.
Nilsson 2018, s. 8 og 9.
Akvamanile fra middelalderen. Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Døbefont #
Døbefonten er ikke kirkens oprindelige. Den stammer fra Västra Strö kirke. Den er af sandsten og ligner flere andre, især fonten i Risekatsløse. Over palmetteborten er en dobbelt tovstav. De mindre palmetter har været udsat for en ændring i bladene. Fra kummens bund udgår smalle bægerblade. Skaftet er rundt med en kraftig rundstav midt på, hvorover der er aftegnet blade. Skaftet afsluttes forneden med endnu en rundstav, som har hjørneknopper. En firsidet plade mangler. Den hører til Genarpsgruppen.
Kirken har et vievandskar, som antagelig har været anvendt som døbefont.
Tynell 1913-1921, s. 78-79.
Dåbsfad #
Dåbdsfadet er af Nürnbergtype fra 1500-tallet med Mariæ Bebudelse.
Krucifix #
Fotos: A. Roth. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Krucifix fra begyndelsen af 1400-tallet.
Hovedet hælder forover til højre. Der er furer i panden. Tornekronen er snoet. Lændeklædet er knyttet i siderne med kraftige folder diagonalt foran. Knopperne på korsets kanter er formet som halvcirkelformede blomster.
Under en senere bemaling ses svage farvespor.
Krucifixet hører til en gruppe, der ligner krucifixet i Maglarp – Maglerup.
Det opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepa 1995, s. 127.
Liepa 1995-2, s. 318.
Kalkmalerier #
Apsis #
I apsis er der kalkmalerier fra tre perioder:
- Den romanske periode. Billederne er for fragmentariske til, at man kan fastslå nogen værkstedstilknytning.
- Perioden omkring 1500. Kalkmalerierne er udført af Lille Harrie-værkstedet.
- Perioden 1525-1550. Der er ikke fastslået noget værksted til denne periode.
Midt i apsis har der været en Majestas Domini. Noget af apostelrækken er stadig synlig. Længst mod nord ved tribunbuen ses en apostel. Over denne ses noget af en vinge.
Fra den anden periode omkring år 1500 er der øverst fragmenter af et evangelistsymbol. Nedenunder ses nogle apostle. En af dem er Andreas med tekstbånd, det øverste af hans hoved og lidt af korset. Af Johannes er bevaret hans hånd og kalken.
I apsidens sydside har kalkmalerier fra den tredje periode 1525-1550: Et evangelistsymbol for Johannes. På pillen i apsidens sydside står en engel med et lys. Den er vendt ind imod apsis.
Kor, nordvæg #
Øverst ses et foldet bånd. Nedenunder spor af hår måske fra et dyr. Nederst til højre et farvespor, som ikke kan identificeres. Fragmenterne er formodentlig fra den tredje periode.
Kor, sydvæg #
Der er nogle få farvespor, som ikke kan identificeres.
Skib, triumfvæg #
-
periode: Foroven midtfor er en fragmentarisk Kristusfigur, hvor hovedet er mest synligt. På buens norside ses en figur med glorie og noget, der ligner et tau-kors (T-formet). Det kan altså være Antonius.
-
periode: Kvinder i blomsterkolber.
Triumfbue #
Triumfbue, nordvange: Laurentius. I skriftbåndet står der blandt andet: ”In graticula te deum”. Resten er ulæseligt. Et konsekrationskors kan ses ovenpå Laurentius.
På sydvangen ses Catharina. Til venstre for hendes hoved ses et konsekrationskors. Nedenunder svage spor af hjulet, og i venstre hånd holder hun sværdet. Et længere tekstbånd er ulæseligt.
Skibet 1. fag #
Billederne i øst- og sydkapperne er for utydelige til at kunne identificeres.
I vestkappen ser A Catalogue en mand med en stor bredskygget hat, som holder en skriftrulle.
Det bedst bevarede motiv er i nordkappen, der har rester af to motiver. Fra den anden periode er der mod vest i kappen et fragment af Jesus i Getsemane Have. Noget af det flettede hegn omkring haven er synligt. – Ovenpå er malet en Verdensdommen fra den tredje periode. Det mest tydelige er en basun. Udfra den går et skriftbånd med ordet Judicium.
På væggen nedenunder er en større gengivelse af Kristus som dommer fra den anden periode. Dette billede er blevet fornyet i den tredje periode. De andre billeder på væggene er for fragmentariske til, at de kan tydes.
I alle svikler er der kolbeblomster. Teksterne er ulæselige.
Skibet 1. fag, nordvæg #
Over vinduet er en større gengivelse af Kristus som dommer fra den anden periode. Dette billede er blevet fornyet i den tredje periode, men ødelagt af det senere indsatte vindue. Øst for vinduet er der et uidentificeret motiv. Derudover er der farvespor.
Skibet 2. fag #
I øst-, syd- og vestkapperne er der kun bevaret farvespor. Der har sandsynligvis været scener fra lidelseshistorien. Billederne er fra anden periode.
I nordkappen er der et fragment af Piskningen, hvor man til højre (mod øst) ser blodet fra alle sårene på Jesu legeme. Til venstre for ham står en person, som sikkert er en bøddel. - Mod vest ses en gående person, som måske er fra den tredje periode.
I sviklerne er der kolbeblomster i forskellige udformninger.
Skibet 2. fag, nordvæg #
Øverst over indgangen til kapellet: Korsfæstelsen. Mest synlig er korsets tværarm og indskriften INR[I]. Mod øst nogle fragmenter af soldater.
På sydvæggen er der kun uidentificerede farvespor.
Gravsten #
Seks gravsten er nedlagt i gulvet: en i koret og resten i midtergangen i skibet. Her vises de i den rækkefølge, de ligger i fra koret til vestenden af skibet. Dertil kommer dele af en gravsten, som er opsat på væggen vest for indgangen til kapellet.
Tage Thott og Else Ulfstand #
Gravsten over Tage Thott til Eriksholm, død 1562, og hustru Else Ulfstand, død 1573. Parret står frontalt, han med sværd i højre hånd. I rammen 2 x 8 adelsvåben. Under den øvre vandrette bjælke ses en treenighedsgruppe.
Tage Tot til Erixholm, Nes og Sirikiøbing, Ridder, død paa Erixholm ”Wor Froe Dag Siermer om Natten Kloken var 1” 1562, med Fru Elsze Wlstand, Hr. Holgers Datter paa Hickebierge, død 8. Juni 1573.
Hendes dato er senere udfyldt.
Stenen ligger i koret.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 238 og bd. 2, s. 227.
Gravsten #
Gravsten med tekst lang randen. Midt på stenen er tekstbåndet formet som et våbenskjold.
Anonym gravsten #
Gravsten helt uden tekst eller andre kendetegn.
Erik Thott #
Gravsten over Erik Thott, død 1533. Han var i biskop Torben Billes tjeneste. Den stående figur i syet dragt flankeres af pilastre med markerede profiler. Rundbuen støtter på profilernes spidser. I hjørnerne to våbenskjold (Thott og Hollunger). Over buen to delfiner.
Erig Tot, Tages Broder, død i Lund Onsdag næst efter ”Penesze”dag, ”oc var ta pa sit xix aor oc tiente beskop Torbon Bilde” mdxxxiii.
Stenen har slående lighedspunkter med biskop Torben Billes gravsten i Lund Domkirke.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 233 og bd. 2. s. 226.
Andreas Stigsen #
Gravsten over Andreas Stigsen, død 1496. Hans hustru er død 15… Årstallet er ikke udfyldt. Stenen viser to frontalt stående personer, hvoraf han holder sværdet midt foran benene.
Andreas Stigssen, armiger de Neesgordh, hic sepultus mccccxcvi, cum uxore Katarina, ob. md…
Våbenskjold for slægterne Thott og Rosensparre.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 31 og bd. 2., s. 163.
Anonym gravsten #
Anonym gravsten med kors – formodentlig fra middelalderen.
Adelig gravsten #
Ved siden af indgangen til kapellet er opsat dele af en meget stor gravsten med adelige våben i kanten.
Epitafier #
To epitafier hænger på triumfvæggen.
Paulus Julius #
Poul Julius var præst ved kirken 1706-1734.
Johan Julius #
Johan Julius var søn af ovennævnte og præst ved kirken 1734-1749.
Røgelseskar #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Præstetavle #
Klokker #
Da tårnet blev revet ned, kom den store klokke til Vester Strø, mens den store blev flyttet til den nye Trollenäs kirke.