Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet og bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. Senere er der opført et våbenhus, hvilket kan være sket i 1300-tallet. Hvælvingerne er sikkert fra 1400-tallet. Noget tårn har der ikke været.
Omkring 1650 var kirken i forfald, og noget måtte gøres:
Skrivelse fra kancelliet af 5. april 1652: ”Åbent brev om Nørre Rørum kirkes brøstfældighed. For kongen er andraget, at Nørre Rørum Kirke i Froste herred er brøstfældig, hvilket år efter andet tiltager, kirken til største ruin, medmindre det forekommes i tide. Da kirken er i så stor gæld, at den ikke kan forfærdiges af sin egen indkomst, og kongen af Kjeld Krags erklæring erfarer, at kirkens brøstfældighed er så stor, at den ikke kan repareres, medmindre den bekommer nogen hjælp, bevilger han, at hver kirke i Gønge, Gers og Froste herreder med forråd må komme til undsætning med 2 rd. Embedsmændene, som det vedkommer i de 3 herreder, skal være behjælpelig, at det sker.” Kancelliets Brevbøger 1652, s. 114.
Arbejdet ser dog ikke ud til at været udført efter hensigten, for i en synsprotokol fra 1672 hedder det, at klokkestabel og spær er i forfald, ligesom kirkegårdsmuren er forfalden. Ifølge næste protokol 10 år senere er kun taget blevet lavet. Klokkestablen er i endnu dårligere stand, kirkegårdsmuren stadig forfalden, og kirkens murværk og våbenhusets spåntag beskrives som ”ruineret”. Ifølge Bebyggelseregistret kan noget af forfaldet skyldes, at de svenske tropper ved to lejligheder havde lejr i byen under skånske krig.
1771 blev der opført et gravkammer for slægten Lillienberg ved skibets nordøsthjørne. En korsarm mod syd blev opført 1782. I den forbindelse blev våbenhuset fjernet. Sydportalen og dermed kirkens hovedindgang blev flyttet til korsarmens gavl. 1836 blev kor og apsis revet ned til fordel for en forlængelse mod øst. De middelalderlige hvælv blev fjernet og erstattet af et tøndehvælv af træ. Alteret blev flyttet til skibets nordvæg, så kirken blev orienteret i nord-sydlig retning med den gamle kirke som korsarme. Arbejdet blev financieret af salg af kirkens blytag, der blev erstattet af spån.
Sydportal.
Stednavn #
Rytharum 1234, Rytherum norræ 1390, Rytharne nørre 1406, Nørre Rørum 1546, 1556, 1590, 1606, 1612, 1616, 1620, Nørre Rørumb 1621, 1633, Nørre Røerrum 1634, Nørre Rørum 1640, 1642, 1647, 1651, 1657.
Nörre Rörum 1662, Nörrörum 1675, Norra Rörum 1746.
Skib #
Skib og sideskibe.
Kor #
Ved ombygningen 1836 blev altertavle og prædikestol bygget sammen. Mellem søjlerne var opgangen til prædikestolen med adgang fra sakristiet. Denne adgang er nu tilmuret, og kirkens 1400-tals krucifix (se nedenfor) er anbragt på stedet.
Krucifix #
Krucifix fra første halvdel af 1500-tallet.
Hovedet er drejet mod højre og forover. Tornekronen er snoet. Armene er udstrakt diagonalt med åbne hænder og udstrakte fingre. Lændeklædet er kort og bundet foran. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset har en plan forside med ophøjede kantlister og halvcirkelformede knopper. Midterskiven er rund. Endepladerne er firpasformede med hjørneblade.
Bemalingen er fra en senere tid.
Liepe 1995, s. 200.
Liepe 1995-2, s. 315.
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten og tilhører Munkerupgruppen, men bliver smallere nedad. I alle rundbuer er der seksbladede rosetter. I kummens øverste kant er der otte huller fyldt med bly. Den er hugget af samme hånd som Fuldtofte, Store Købinge og Egeby.
Tynell 1913-1921, s. 26.
Rydbeck 1936, s. 303.
Prædikestol #
Prædikestolen er udført 1606 af Statius Otto. Storfelterne har rundbuer med fremstillinger af evangelisterne. Beslagværk udfylder pladsen over og under rundbuefeltet. I hjørnerne er der søjler, der står på volutformede konsoller med engleansigter. Søjlerne har glatte skafter og prydbælter.
For at få penge til udvidelsen af kirken 1836 blev prædikestolen solgt på auktion, men blev tilbagekøbt til kirken 1912. Den fik sin nuværende placering ved en restaurering i begyndelsen af 1950’erne, hvorved de oprindelige farver blev fremdraget.
Lydhimlen er sekskantet og prydes på oversiden med engleansigter.
Göransson 1977, s. 113.
Bebyggelseregistret
Præstetavle #
Gravsten #
Middelalderlig gravsten. Den har en tid fungeret som trappesten i et hus i byen, men er nu ført tilbage til kirken.