Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet og bestod oprindelig af skib, kor og apsis. Tårnet menes at være opført ikke længe efter. I senmiddelalderen blev skibet forlænget mod øst, hvorved kor og apsis blev revet ned, og et kor blev indrettet i det nye skib. Der blev bygget et våbenhus både på skibets nord- og sydside. Øst for det nordlige våbenhus blev der bygget et sakristi med gravkapel for præsterne. Øst for det søndre våbenhus blev der bygget endnu et gravkapel for Vram Gunnarstorp 1565. Det søndre våbenhus blev fjernet 1745 og erstattet af en korsarm. 1807 erstattede en korsarm det nordlige våbenhus. 1817-18 blev sakristiet på skibets nordside fjernet, og et nyt sakristi blev opført øst for koret. Et par år senere blev gravkapellet på kirkens sydside fjernet.
Johansson 1986, s. 25-46.
Riksantikvarieämbetet
Stednavn #
Wram 1322, 1345, Wraam 1361, Wram 1408, 1420, Wrom 1441, Vram 1476, 1514, Wram 1522, Vram 1532, 1562, Wram 1569, Wramb 1584, Vramb 1584, Vram 1587, Wram 1596, Wramb 1614, 1620, Wram 1624, Vramb 1631, Wramb 1656, 1658.
Nørrevang 1565, Nørre Vem 1574, Nørre Vram 1574, 1606, Nørre Vramb 1607, 1608, 1609, 1614, Nörre Vram 1624, Nørre Vramb 1632, Nørre Vremb 1642, Nörrevram 1651,
Wram 1662, 1684, Wramb 1712, 1713, 1714, 1725, 1741, Wram 1749, Wramb 1754, 1765, Vram 1840, 1847, 1849, Wram 1852, Wramb 1853, Wram 1855, Vram 1858, Wram 1859, 1881.
Norre Wramb 1688, Norre Wram 1749, Norra Wram 1770, Norra Wramb 1811, Norra Wram 1829, 1831, 1838, 1856, 1859, 1863, 1909.
Skib #
Hvælvene er fra slutningen af 1400-tallet. De vestlige hvælv er muligvis noget ældre.
Kor #
Den nuværende altertavle er udført af Carl Teoder Staaf, Stockholm, 1854.
Johansson 1986, s. 72.
Alterbord #
Alterbordet er fra senmiddelalderen og opmuret i tegl. Bordpladen er en hel skive af kalksten med synlige indvielseskors i tre af hjørnerne. Måske skjuler der sig et relikviegemme under altertavlen. Bordet består af teglsten. På bordets nordside er der en rest af bemaling.
Johansson 1986, s. 67.
Karlsson 2015, s. 422.
Alterstager #
Altertavle I #
Foto: Gregor Paulsson, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Alabasterrelieffet viser Opstandelsen fra 1550’erne. Den blev skænket til kirken af Christian Gedde og Elisabeth Wind i 1600-tallet.
En lignende tavle findes i Bolshög / Bolsø kirke. En tredje findes i domkirken i Köln, hvor den indgår i et epitafium over en ærkebiskop, der døde i 1556. Tavlen i Köln menes at være lavet i Antwerpen, hvorfor de to skånske også må stamme derfra. Ifølge Gregor Paulsson er det herfra, Johannes Ganssog har hentet inspirationen til sin reliefstil, som den kendes fra prædikestolen i domkirken.
Paulsson 1915, s. 119-120.
Otterstedt 1929, s. 142.
Johansson 1986, s. 71-72.
Altertavle II #
En altertavle fra 1590’erne er delvis bevaret og er opstillet bag det nuværende alter. Resterne af den lå på loftet indtil 1984, da den blev restaureret og stillet op bag den nuværende altertavle. Den havde en baldakin, som var båret af dobbelte søjler. Bevaret er de fire søjlepostamenter, som har våbenskjold for forsiderne og beslagornamentik på siderne. Fire prydbælter og fire korintiske søjlekapitæler er også bevaret. Alterbilledet er fra 1800.
Altertavlen blev skænket til kirken af Anna Skovgaard. Våbenskjoldene på postamenterne er hendes slægt.
Provst Magnus Darin beskrev altertavlen i 1729. Den var af ”eketräd med fyra avdelningar inom kolumnerna”. Disse felter havde billeder, der forestillede Jesu bøn i Getsemane Have, Kristi Korsfæstelse, Påskemåltidet og Fodvaskningen. Under billederne stod indstiftelsesordene på dansk og over dem: ”Så låt oss nu genom Honom alltid offra Gudi lofoffer thet är läpparnas frukt the Hans namn bekänna. Heb. 13:15.” Herudover nævnede han, at kongemonogrammet (se nedenfor) stod ”mitt över hela altaret”.
Under søjlerne stod der, at Anna Skovgaard havde ladet altertavlen lave.
Altertavlen er nært beslægtet med baldakinaltertavlerne i Räng - Reng og Skanør. Reng har haft, og Skanør har stadig tekstfelter i stedet for de fire billeder, som er omtalt ovenfor. Ligesom Reng og Skanør er udført af Daniel Thomisøn, anses han også for at have udført denne altertavle.
Otterstedt 1929, s. 138.
Johnsson 1986, s. 67-70.
Døbefont #
Døbefonten er fra begyndelsen af 1600-tallet. Den er sekskantet og udført i eg. Siderne er dekoreret med rundbuefelter med stiliseret ornamentik. I de øverste felter står der: ”Huo som troer oc blifuer døbt skal vorde salig. Marci i det sidste.” - Se også Krop kirke.
Der kendes ikke nogen middelalderlig døbefont.
Tynell 1913-1921, s. 75.
Johnsson 1986, s. 75.
Dåbsfad #
Dåbsfadet er af messing. Bunden er helt udfyldt af en gravering, der forestiller Jesu Dåb. Det er af tysk oprindelse. På randen står der der med majuskler i to rækker følgende:
Die Tauffe ist nicht allin schlecht Wasser sondern sie ist das Wasser in Gottes Gebot gefasset und mit Gottes Wort verbunden. / Da unser Herr Christus spricht Marci am lesten wer da gleubet und getaufet wird der wird selig wer aber nicht geleubet der wird vordammet.
Med små bogstaver står der:
Peder Tryelsøn, Sillebierrig, Marine Svensdaater gifvit til Wrambs kircke Anno 1641.
Et mindre dåbsfad menes at være fra 1400-tallet.
Johnsson 1986, s. 76.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1640. I de fire rundbuefelter er der skulpturer, der forestiller evangelisterne. På hjørnerne står der hermer på fremspring. Smalfelterne foroven er tomme, mens de nederste smalfelter er smykket med rankeværk.
Den har været flyttet flere gange. Oprindeligt var den sat op i skibets sydside. 1745 blev den flyttet til nordsiden. I 1807 blev den flyttet tilbage til sydsiden for så at blive flyttet til nordsiden for anden gang i 1902. Ved flytningerne er der sket ændringer på prædikestolen. Før den første flytning havde den således yderligere et felt med Christian IVs monogram, C4, og i et af de øverste smalfelter stod der ”Verbum Domini”.
En lydhimmel er væk. Det gælder også en dør til opgangen. Over den stod der ”Doctor Peter Dietrich paijn”. Han var hofkemiker hos Christian IV. I 1621 fik han et kanonikat i Lund, hvortil Nørre Vram kirke hørte. Årstallet 1640, Anno MDCXL forekom også.
Prædikestolen har været bemalet, men blev afrenset ved restaureringen i 1902.
Johansson 1986, s. 77-78.
Herskabsstole #
I alt fire gavle fra herskabsstole er bevaret. De to bærer årstallet 1570 og har et felt udsmykket med en vandretliggende planteornamentik. De to andre er fra begyndelsen af 1600-tallet.
Otterstedt 1929, s. 47, 189, 191.
Johansson 1986, s. 57-58.
Kalkmalerier #
Kirken har haft både romanske kalkmalerier og en udsmykning udført af Everlevværkstedet. Om de romanske kalkmalerier skriver Otto Rydbeck følgende:
Enligt meddelande af arkitekt (Th.) Wåhlin, finnes i det ombyggda koret i Norra Wrams kyrka, ofvan hvalfven en sten inmurad, som är försedd med tvenne, som en bård bredvid hvarandra gående band i rödaktig färg och därunder färgrester, möjligen spår af ett hufvud. Banden gå vertikalt, så att stenen, som tydligen suttit i det gamla koret, blifvit felaktigt vänd, då den inpassades i den nya muren. Det är således ganska säkert, att N. Wrams kyrka ursprungligen haft romanska målningar.
John Johansson nævner, at der ifølge en mundtlig tradition er fremkommet spor af kalkmalerier ved reparationsarbejder i den romanske del af skibet.
Susanne Stangier omtaler ikke kirken.
Der findes et fotografi af en hvælvkappe med et maleri udført af Everlevværkstedet, o. 1500. Det viser De Syv Dødssynder. Centrum i billedet er en nøgen mand omgivet af alle synderne.
Rydbeck, O. 1904, s. 109.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 14.
Johansson 1986, s. 46-47.
Epitafium #
Pallesen Lyschander #
Epitafium over præstefamilien Pallesen Lyschander. Øverst ses en Helligåndsdue. Derunder et billede, hvor familien er samlet omkring Kristi kors. Nederst teksten, som er på latin. Den gengives her efter professor Gunnar Carlssons svenske oversættelse som anført hos John Johansson:
D(eo) O(ptimus) M(aximus)
Åt Gud, den Allrahögste, till (följande personers) minne och heder: Christopher Palemonius (Pallesen) Lyschander, akademisk examen, vicarius i Lund og kyrkoherde härstädes, outtröttlig, som levde i 78 år, lärde i 50 år och gick bort år 1602 den 13 mars.
Anna från Slesvig, den kyska kvinnan, dennes högt älskade hustru, som skildes från denne tårarnas dal i sitt 35:e levnadsår år 1569 den 18 oktober.
och deres barn
Pallas Lyschander, C. Erasmus glädjefinnande lärjunge, som gick bort i musernas läger i Köpenhamn i sitt 11 levnadsår 1565 på Mikaelidagen.
Johannes Lyschander, akademisk examen, hans majestet kung Fredrik II:s tjänare, som slöt sin dag i en ålder av 25 år år 1581 den 16 oktober.
Elisabet I, som gick bort i fromhetens och de ärbara sedernas skola i Köpenhamn i Guds jungfrus hus, överlämnad bredvid brodern åt jorden og gravkullen i sit 6 levnadsår år 1566 den 14 augusti.
Martha, som överskridande sin ungdoms blomstring genom varje slag av dygder fick vika för döden i sitt 9 levnadsår år 1572 i den kristna tidsåldern den 22 augusti.
Elisabet II, o, hur ljuv och älskad av fadern, änkling och sörjande, hon vilken allena ödet beviljade ett vilorum under närgränsande jord brevid föräldrarna, då hon i sitt 10 levnadsår förlossades år 1576 den 18 oktober.
Claudius Christopher Lyschander, som och broder, den ende som överlevde samtlige, minnandes mänsklig bräcklighet och obeständighet (anbefallde dess till) helgad och evig frid.
Teksten er forfattet af sidstnævnte søn, Claudius – eller Claus – Christopher Lyschander. Han var kongelig historiograf under Christian IV og udgav en række bøger. Han var den sidste, der skrev rimkrøniker. To af hans bøger kan lånes på biblioteket: ”C.C. Lyschander’s digning 1579-1623” og ”Billeslægtens rimkrønike”.
Johansson 1986, s. 105-108.
Gravsten #
Chiristiern Glob #
Christiern Glob døde 1487. En stor del af stenen er meget slidt. Våbenskjoldet på dens øverste del er meget nedslidt. Langs kanterne står der:
Christiernus Glob, officialis dni Johannes Brostorp archiepiscopi lundensis ob. Millesimo cdlxxxvii.
Lidt under midten på stenen:
Anno Domini mdxl Herr Hans Skovgaard til Alborg ridder og hans hustru Elsebe Brades dotter.
Nedenunder denne tekst ses Skovgaards og Brahes våben med en baluster mellem de to skjold. Der er altså tale om en genanvendelse af stenen.
Stenen har så mange ligheder med stenen over ærkebiskop Johan Brostrups sten i Lund, at den må være lavet af samme stenhugger. Chr. Axel Jensen giver ham navnet Lunds ærkebispemester. Han har kun udført disse to sten.
Otterstedt 1929, s. 73-74.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 30, 128, bd. 2, s. 162.
Johansson 1986, s. 109-110.
Hans Skovgaard d.æ. og Elsesbe Brahesdatter #
Hans Skovgaard, død 1565, og fru Elsebe Brahesdatter. Der er store cirkler med evangelistsymboler i hjørnerne, og teksten er placeret i randen. Midt på stenen er der øverst et næsten kvadratisk og nedenfor et rektangulært felt med våbenskjold. I det øverste genkendes våbenskjoldene for Skovgaard og Brahe slægterne. De to nederste er slidt næsten væk.
Skofgaard rider til Alsberg vti Norivtland oc hans hustru fru Elsebe Bradesdotter af Kragholm, som først bygde Gvdestrup hos Sønderåsens skov, da man skrev 1530 og siden blev her begravet da man skrev 1560. Gud give dem en salig opstandelse.
Ovenstående er fejlbehæftet. Det bygger dels på, hvad det er muligt at læse på stenen, og dels på gengivelsen hos John Johansson. Johansson gengiver desværre ikke teksten, som den står på stenen, men oversætter den til moderne svensk: ”Herr Hans Skovgaard Riddare till Alsberg uti Nord Jylland och hans hustru Fru Elsebe Bradesdotter av Krageholm, som först byggde Gundestrup hos Söderåsens skog, då man skrev 1530 och sesdan blev här begraven då man skrev 1560. Gud give dem en salig uppståndelse.”
Gundestrup er det nuværende Vrams Gunnarstorp.
Otterstedt 1929, s. 73.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 218, bd. 2, s. 187.
Johansson 1986, s. 110.
Sten Bille og to hustruer #
Gravsten over landsdommer Sten Bille, død 1522, og hans to hustruer Ellen Krognos, død 1474, og Margrete Rønnow, død 1515.
H … acen Dns Steno Bille. Miles de Lu(n)xgord quonda(m) leg(is)lator Scanie q(ui) obiit ano dni mdxxii 8 Epiphanie u(n)a cu(m) vxo(ribus) suis Dna El(ena filia dni Stigoti olavi q(ui) obiit ano dni mcdlxxiiii et Dna Margareta filia dni Nicholai røno(w) quo(n) da(m) Marchalci i(n) Dacia que obiit ano dni mdxv orate pro eis.
(Her hviler hr. Sten Bille ridder til Lyngsgaard, tidligere landsdommer i Skåne, som døde i det Herrens år 1522 på den ottende dag efter epifanien med højædle fru Ellen, datter af hr. Stig, som døde i det Herrens år 1474, og med fru Margrete, datter af hr. Claus, tidligere marsk i Danmarks rige, som døde i det Herrens år 1515.)
Midterfeltet udfyldes af ægtefællernes tre adelsvåben forbundet med kæder. Rammen udfyldes af to rækker minuskler, forneden af tre. Evangelistsymbolerne i hjørnerne er anbragt i ottekantede rammer. Uno Otterstedt anser den for at være ”en synnerligen välhuggen sten”.
To børn ligger begravet i Brøndby / Brunnby kirke.
Otterstedt 1929, s. 70.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 93, bd. 2, s. 182.
Johansson 1986, s. 112.
Claus Bille og Elisabeth Ulstand #
Gravsten over Claus Bille og Elisabeth Ulstand. Stenen er hugget før 1558.
Clavis Bilde ridder til Alinge Gaard
Frue Elisabet Wlstand hans hostru vor
Then 5. Aprilis døde hun hanom til Meen,
Ther mand skreff 1540 lagdis hun paa Baar,
Hand leffde effter hende y atthen Aar.
Her findis the døde som m? glede var sammen
… unde tem ro oc lise y Himmerig. Amen.
I en lille skrifttavle mellem figurernes hoveder læses årstallet 1558. De to sidste cifre kan være tilføjet senere. 1558 er Claus Billes dødsår.
Der er 8 + 8 våben. De øverste 2 + 2 er hjælmede.
Stenen er udført af Hans Maler i Roskilde. De to buer under bjælkelaget ved figurernes hoveder er ukarakteristisk for Hans Maler. Det findes kun på denne sten og på en sten i Øster Egede på Sjælland.
Otterstedt 1929, s. 81.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 211, bd. 2, s. 210.
Johansson 1986, s. 112.
Anonym #
Af den slidte tekst kan kun ganske få ord læses. Muligvis årstallet 1597.
Johansson 1986, s. 114.
Hans Skovgaard og Anne Parsberg #
Gravsten over rigsråd Hans Skovgaard og Anne Parsberg. Han døde 1580 i Helsingborg.
Stenen er af sort skifermarmor. Den har en arkitektonisk ramme, som er hugget i sandsten. På de tre sider har rammen 16 + 16 adelsvåben og på den nederste indskrift. I hjørnerne ses evangelistsymbolerne.
Her liger begrafen erlig oc velbierdig mand Hans Skogaardt til Gvndestorf oc Fliginde, Dannemarkis Rigits raad, som war Iorgen Skogaardts son til Skogaardt, som døde mandagen nestfor… Magdalenae dag paa Helsenbvorig slaat, som var then 18 ivly ar efter Christi fodel 1580 med sin kerre hvstrv frv Anne Pasbierg her Werner Pasbiergs datter til Herestadt … oc deres kiere dater iamfrv Ingebvorg Skogaardt, som dode fredagen then 24 dag novembris aaret efter Christi fodsel 1582. Gvd gifve thennvm med alle chrestne en gledelig oc ærefuld opstandelse.
Stenen er udført af en anonym stenhugger, der tilhører en gruppe, som Chr. Axel Jensen kalder Jydskprægede skaaninger. Helsingborggruppe.
Otterstedt 1929, s. 52, 112.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 119-120 og 303.
Johansson 1986, s. 114.
Jens Bille og Katarine Rønnov #
Jens Bille til Billesholm, død 1575.
Stenen er delt i tre felter. Øverst på stenen et billede af opstandelsen, hvor den opstandne står mellem skyerne og med to knælende basunengle i hjørnerne. Dertil 2 + 2 anevåben.
Derunder tre knælende personer: Jens Bille, Katarina Rønnow og deres søn, som muligvis er Ejler Bille, født 1566. Katarina Rønnow døde 1592 og ligger begravet i Egense kirke ved Svendborg. Faderen og sønnen bærer begge syet dragt med posede benklæder. Stenen mangler arkitekturelementer, som er almindeligt på skånske gravsten.
Indskriften er indrammet i en kartouche:
Iohannis Bille de Billisholm… [død 28. april 1575] … Katarina Rønnow … qvantum dilecto posuit et voluit sua et … sime annis [..] copulatos …
Stenen kan ikke tilskrives noget bestemt værksted.
Otterstedt 1929, s. 122.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 117 og 302.
Johansson 1986, s. 144.
Kongemonogram #
Johansson 1986, s. 100.
Wienberg 2022, s. 28.
Præstetavle #
Klokker #
John Johansson skriver, at ”redan under danska tiden fanns det två klockor i tornet”. Den lille klokke giver han desværre ingen oplysninger om, men om den store klokke hedder det, at den var fra 1489 og bar følgende indskrift:
O Deus et Rex Gloriae Christe Deus veni com pace Ave Maria gratia plena Dominus tecum. Anno Domini MCCCCLXXXIX.
Begge klokker blev omstøbt 1753.
Johansson 1986, s. 48.