Den romanske kirke fra 1100-tallet bestod af skib, kor og apsis. Af den oprindelige kirke er det kun den vestlige del af skibet og dele af østmuren, der er bevaret. Tårnet er bygget i 1300- eller 1400-tallet i forbindelse med, at kirken fik hvælvinger og et våbenhus ved sydindgangen blev opført. Våbenhuset er senere fjernet. Korsarmen mod nord blev opført i 1840’erne, mens korsarmen mod syd samt koret er fra 1855.
Stednavn #
Nefishog 1164, Næweshøg 1304, Nawishøgh 1304, Naeuishøgh 1403, Næweshøghe 1427, Næffweshøy 1474, Nefshøig 1560, Neffuis 1569, Neffshøy 1574, Neffuishøy 1583, Neffuesshøy 1590, Neffuisshøy 1594, Neffuishøy 1607, Neffuidtzhøj 1616, Neusshøij 1620, Neffuidtzhøyg 1628, Neffuishøy 1638, Neffuidtzhøy 1645, Neffershöig 1647, Neffuidshøy 1651, Neffuidtzhøy 1657, Neffvisshöij 1657.
Nefwishöy 1662, Newishöv 1668, Nefwishöij 1671, Nefshög 1684, Nefwitzhöigh 1689, Näfwitzhög 1712, Näfvitshög 1773, 1784, 1795, 1815, 1838, Nefvidshög 1842, Näfshög 1844, Nefvitshög 1847, 1860, 1864, 1909, Nevishög 1927.
Skib #
Kor #
Altertavle #
Altertavlen har fået sit nuværende udseende i 1938, idet man har anvendt dele af en katekismusaltertavle sikkert fra slutningen af 1500-tallet. De to gange tre rækker billedfelter er oprindelige, mens billederne sikkert er fra 1700-tallet. Se også altertavlen i Møllebjerg.
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten. Kummen har fals og afløbshul. Den er glat og afsluttes for neden med en rundstav, mens den har en tovstav foroven. Foden er usædvanlig stor med fire store hoveder med gabende mund, som sikkert er løvehoveder.
Den er ikke tildelt nogen gruppe. Monica Rydbeck omtaler den ikke.
Tynell 1913-1921, s. 19-20.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1600- eller 1700-tallet. Den er femsidet med bueindramning af storfelterne. På hjørnerne står snoede joniske søjler. Både konsollerne mellem de øverste smalfelter og de nederste, som søjlerne står på, bærer ansigtsmasker. Alle felterne er tomme.
Kongemonogram #
Kongemonogrammet bærer Carl XIV Johans mongram. Han var konge 1818-1844. Derfor står monogrammet ikke i direkte forbindelse med de mange kongelige monogrammer fra de sidste to årtier af 1600-tallet, selvom det sikkert er inspireret af dem. Den daværende sognepræst skal have ladet det opsætte, fordi der var opstået tvivl om hans loyalitet overfor kongen.