Kirken bestod oprindeligt af skib, kor og apsis med skråkantsokler og buegesimser. Norddøren er tilmuret, mens syddøren er åben. Den har en portal med to søjler. Den er opført af kampesten, mens sokler, hjørner og buegesimser er af sandsten.
Kirken er opført af Oksiemesteren, elev af Morten Stenmester. Portalen, som nu sidder inde i sakristiet, bærer mange af hans karakteristiske træk. Søjlerne har på skafterne smalle og brede vulster. Kapitælerne har dyrefremstillinger og palmetter. I vestsiden en løve og en vædder. I østsiden sidder en løve og spiser vindruer. Løvernes kattelignende hoveder og palmetterne finder man også på kirkens døbefont og en række andre fonte.
I skibet er der to og i koret et krydshvælv, som blev bygget i 1300- eller 1400-tallet. I samme periode blev et våbenhus opført på skibets sydside.
I senmiddelalderen blev kirken forlænget mod vest med et fag og et firkantet tårn på sydsiden med højblændinger i gavlene og kamtakker. Tårnet blev bygget over et våbenhus. Den nederste del af tårnet fungerer som våbenhus. Tårnet har et udvendigt trappehus med opgang til klokkerne. Omkring samme tid blev der opført et sakristi med krydshvælv på korets nordside.
1848-1849 blev kirken udvidet. Koret med apsis, sakristi og triumfbue blev fjernet, og en tværbygning med apsis i øst, så det blev til en korskirke. Der blev bygget hvælv i de nye tilbygninger, og de to gamle hvælv i skibet blev ombygget på grund af farlige revner. En ny hovedindgang blev lavet i skibets vestgavl.
C.G. Brunius, der har stået for ombygningen, siger selv herom, at han ”har följt grundidéen i våre förfäders kyrkliga byggnadskonst, och han har således för ingen del framkommit med något nytt; såvida ett upplifvande af det gamla till trots af den nya tidens fuskeri ej skulle af någon så anses.”
En omfattende restaurering fandt sted i 1899.
Brunius 1850, s. 163-164.
Rydbeck 1936, s. 190-192.
Helge Andersson 1967, s. 70-71.
Stednavn #
Uilla oshægu 1123, Øshøe 1231, Oxszie 1519, Oxie 1530, Oszø 1530, Oxie 1537, 1543, 1554, 1580, 1594, Oxxie 1596, 1597, Oxie 1601, 1610, 1619, 1623, Oxsie 1625, 1626, 1627, Oxie 1627, Oxssie 1628, Oxsie 1628, Oxie 1629, Oxsie 1631, Oxie 1631, Øxe 1632, Oxie 1637, 1639, Oxsie 1639, Oxie 1640, 1644, 1647, Oxszie 1647, Oxsie 1647, Oxie 1651, Oxsie 1651, 1652, 1655, Oxssie 1655, 1656, Oxszie 1656, Oxsie 1656, Oxssie 1657, Oxie 1657.
Oxie 1661, Oxiee 1671, Oxiö 1684, Oxie 1712, 1784, 1812, 1845, 1909.
Skib #
Døbefont #
Døbefont af sandsten. Kummen har udtømningshul, men ingen fals. På kummens sider sidder kattelignende løver i lavt relief og spiser druer. De er vendt mod hinanden med en palmet imellem. Foden har dyrehoveder i hjørnerne. Mellemstykket mellem fod og kumme udgøres af en søjlekapitæl af kridtsten.
Tynell: Døbefonten tilhører Höörgruppen. M. Rydbeck tilskriver den Oksiemesteren, som er udgået fra Morten Stenmesters værksted.
Brunius 1850, s. 501-502.
Tynell 1913-1921, s. 84.
Rydbeck 1936, s. 175, 178.
Helge Andersson 1967, s. 71.
Dåbsfad #
Kirken har et dåbsfad fra 1500-tallet.
Prædikestol #
Da kirken blev restaureret i 1899, blev alt det gamle inventar solgt og spredt for alle vinde. Det gjaldt også prædikestolen. Ifølge en ældre optegnelse var den gamle prædikestol sekskantet. I de øverste smalfelter stod der: ”Beati qui audiunt verbum dei et custodiunt” – Salige er de som hører Guds ord og bevarer det. (Lk. 11,28). I de nederste smalfelter stod der: ”Verbum Domini manet in aeternum” – Herrens ord forbiliver til evig tid. (1. Pet. 1,25).
Storfelterne havde relieffer forestillende Syndefaldet, Slangens ophøjelse i ørkenen, Kristi Opstandelse og Himmelfarten.
Andersson 1967, s. 72.
Klokker #
Den store klokke af malm er oprindelig støbt omkring år 1600, men blev omstøbt 1803 i Stockholm.
Simonsson 2017, s 10.