Kirken er opført i anden halvdel af 1100-tallet med skib, kor og apsis. Midt i 1400-tallet, formodentlig, blev skibet forlænget mod vest, og et tårn blev opført. I denne periode blev der også bygget et våbenhus mod syd, og koret fik et krydshvælv. Skib og tårnrum fik også hvælvinger, men sikkert lidt senere.
Ved flere lejligheder blev tårnet ændret. På et ukendt tidspunkt blev der bygget et sakristi, og i 1700-tallet blev der bygget et gravkapel på skibets nordside til slægten Bennett. 1797 blev indgangen flyttet til tårnets vestside, og våbenhuset blev revet ned sikkert ved samme lejlighed.
1867 blev skibets tre østligste fag og gravkapellet revet ned, og der opførtes to store korsarme. Apsis blev fjernet, og da sakristiet også var blevet revet ned, ændredes koret, så der blev indrettet et sakristi bag alteret.
Stednavn #
Øtthorp 1313, Ottorp 1323, Ottorp 1387, 1423, Ottarp 1433, Ottorp 1502, Odorp 1522, Otterop 1559, Otherup 1569, Otterup 1573, 1574, Ottrup 1574, Oterup 1583, Otterup 1583, 1584, 1592, 1597, Outerup 1610, Otterup 1611, Ottrup 1613, Otterup 1614, 1616, 1623, 1628, 1632, 1640, Ottrup 1640, Otterup 1641, 1643, 1645, 1648, Ottrup 1649, Otterup 1656, Otterup 1658.
Otterup 1662, Otorp 1667, Otterup 1670, Ottarp 1670, Otterupp 1670, Ottarp 1684, 1710, 1728, 1782, 1812, 1833, 1840, 1848, 1852, 1854, 1881, 1909.
Skib #
Mellem den nordlige korsarm og skibet ligger en hel stenplade, som har været bordplade på et alterbord. Der sandsynligvis ikke noget relikviegemme, men tre konsekrationskors er synlige. Pladen er fra middelalderen.
Karlsson 2015, s. 426.
Kor #
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten med fals og afløbshul. Den er firkantet, og felterne på siderne er halvcirkelformede.
Foden består af flere platter og en hulhehl mellem to rundstave.
Kummen hører til Munkarp- / Munkerupgruppen, mens foden fører til Össjö- / Øssøgruppen.
Tynell 1913-1921, s. 2-3, 75.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1624. Den har fem sider.
I storfelterne står fire dyder: Fortitudo med en søjle ,Spes med anker og fugl, Caritas med to børn, Justitia med en vægt. På det femte felt er et citat fra Luk. 11,28: ”Saliga äro de som höra Guds ord och gömma det.” Felterne er rigt udsmykkede og indrammet af rundbuer med dukatbånd. Hermerne hviler på fremspring. De har ingen atributter. Hermedelen er fantasifuldt udsmykket med ansigter og frugter.
Teksten i de øverste smalfelter er gennemløbende: ”Rom. I. XVI. Evangelium est virtus dei in salutem omni credenti. (Rom. 1,16. Evangeliet er en kraft for enhver, som tror. Hele verset lyder: For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker.)
De nederste smalfelter har en rig udsmykning. Alle felter er forskellige. Det sidste felt har en kartouche med teksten: Anno 1624. På undersiden er der hængestykker og frugtklaser.
Lydhimlen er udført af Theodor Wåhlin i 1928.
Prædikestolen blev restaureret i 1922-1923 og fik ved den lejlighed de nuværende farver.
Kalkmalerier #
Ved en renovering af kirken i 1970’erne opdagede man rester af en kalkmaleriudsmykning fra midten af 1100-tallet i apsis og på nord- og sydvæggene i koret. Motivet på korets østmur og i apsis er Majestas Domini.
På korets nordvæg ses Fremstillingen i templet. Billederne fortsætter over hvælv. Billederne er dog for fragmentariske til, at man kan fastslå nogen værkstedssammenhæng.
Stangier 1995, s. 294.
Wahlöö 2014, s. 233.
Gravsten #
To middelalderlige gravsten #
To romanske gravsten af sandsten fra 1100-tallet ligger i kirkegulvet.
Wahlöö 2014, s. 233.
Margrethe Trolle #
Margrethe Trolle, som døde 1551, var gift med Claus Urne til Beltebjerg og Valløse. Han var domprovst i Lund og landsdommer i Skåne. Teksten, som fylder halvdelen af stenen, er et bibelcitat, mens teksten i randen omhandler afdøde.
På den øverste del af stenen er der to hjelmede våbenskjold under en palmette.
Skrifttypen er et sent eksempel på den sengotiske minuskelskrift, som på dette tidspunkt er på vej ud.
Otterstedt 1929, s. 50, 78.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 233, 256, bd. 2, s. 225.
Ole Aagesen #
Ole Aagesen eller Ofue Aagissen eller Oluf Aagesøn døde 29. juni 1555. På stenen er han iført en syet dragt. Han holder hænderne bedende sammen. Ved hans fod et bomærkeskjold.
Denne sten stammer fra Landskrone Skt. Hans kirke og er uvist af hvilken grund overført hertil.
Otterstedt 1929, s. 102.
Wåhlin 1939, s. 100.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 239, bd. 2, s. 227-228.