En dendrokronologisk datering af det middelalderlige tagværk tyder på, at kirken er opført omkring 1250. Den bestod da af skib, kor og apsis. Den har haft et bredt vesttårn i samme bredde som skibet og med en vestportal. Det er opført samtidig med skibet. Det er ukendt, hvordan tårnets øverste del har set ud, ligesom det er uklart, om det blev bygget samtidig med skibet. En klokkestabel blev bygget 1504, og 1540 blev det øverste af tårnet revet ned, og tårnrummet blev lagt sammen med skibet. Samtidig blev taget forlænget mod vest henover tårnrummet. Kirken fik også hvælvinger med to krydshvælv i skibet, ligesom der blev opført et våbenhus. Det kan være sket samtidig med ændringen af tårnet, men det kan også være ældre. 1836 blev apsis fjernet, og koret blev udvidet mod øst.
Jacobsen 1993, s. 144.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Petarsthorp 1123, Pedherstorppe 1491, Petherstorp 1522, Perstrup 1527, Pederstorp 1547, 1569, Perstrup 1572, 1574, Pederstorp 1579, Perstrup 1584, Perstorp 1584, Pederstorp 1590, 1593, Perstrup 1596, Pederstrup 1597, 1601, 1611, 1613, 1615, Peerstrup 1616, Perstrup 1617, Pederstrup 1617, 1623, Perstrup 1623, 1624, Pederstrup 1625, 1627, Perstrup 1628, Pederstrup 1628, Perstrup 1628, 1630, Pederstrup 1630, 1631, 1632, 1635, 1636, Perstrup 1636, Pedersstrup 1636, Pederstrup 1636, 1637, 1640, 1641, 1643, Perstrup 1643, Pederstrup 1645, Perstrup 1646, Pederstrup 1647, 1648, 1650, 1652, 1653, 1654, 1657.
Pederstrup 1661, Pherstorp 1661, Pederstorp 1673, Perstrup 1675, Pärstorp 1680, 1696, Perstorp 1713, Pästorp 1714, 1754, 1767, Perstorp 1783, 1812, Pärstorp 1825, Perstorp 1835, 1850, 1855, 1874, 1909.
Skib #
Prædikestolen er udført 1741 af billedhuggeren Niklas Ekenkrantz.
Kor #
Alterstager #
Foto: Ukendt fotograf. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Ifølge Riksantikvarieämbetets oplysninger er alterstagerne dateret 1669.
Altertavle #
Altertavlen er fra omkring år 1600, måske lidt før. Den er et enkelt arbjede bestående af et fodstykke med to tekstfelter og adskilt af postamenterne for storstykkets halvsøjler. De har beslagornamentik på prydbælterne og kannelerede skafter. De to storfelter er rundbuede med slyngbånd og rosetter i sviklerne. Topstykket har to rundbuede felter med samme rosetter og slyngbånd. De er flankeret af to kannelerede pilastre og afsluttes foroven af et fladt gavlstykke.
På det nordlige tekstfelt i fodstykket står der:
Oportet nos credere sic ut baptizamur et glorificare sicut credimus patrem filium et spiritum sanctum. (Vi må tro, for at vi kan blive døbt og herliggjort. Ligesom vi tror på Faderen, må Helligånden også herliggøres.)
Det sydlige tekstfelt giver anledning til en vis usikkerhed:
Hic terrarum orbis est precium hoc Christus emit ecclesiam hoc eam adornavit sum tu membronum huius ecclesia hoc est auratumes topus anno 173… Pastore Iohanne Horster.
Johannes Horster var sognets præst 1684-1699. Altertavlen er formodentlig blevet malet om i hans tid. Ved den lejlighed er billederne tilføjet. I storstykket forestiller de Jesu Dåb og Nadveren. På topstykket er der to billeder. Der er tvivl om, hvad det nordlige billede forestille. Bebyggelseregistret foreslår Himmelfarten, mens Claes Wahlöö foreslår Jesu genkomst og verdensommen. Det sidste er nok det mest sandsynlige, da Dødsriget er fremstillet i nederste højre hjørne. Der er derimod ingen tvivl om, at det sydlige billede forestiller Elias’ himmelfart. Vingerne, som på både topstykke og storstykke er udsmykket med blomster, kan være en senere tilføjelse.
I 1818 blev tekstfelterne malet over. Det nordlige felt fik et skriftsted: ”Gud är min konung af ålder, den all hielp gör, som på iorden sker. Ps. 74,12. Julii 1818.” På det sydlige stod der: ”Så älskade Gud verlden at han utgaf sin enda son på det at hvar och en som tror på honom skall icke forgås utan få evinnerligt lif. Ioh….”
Ved en senere restaurering er teksten ført tilbage til udgaven fra sidst i 1600-tallet.
Wahlöö 2014, s. 234.
Bebyggelseregistret
Døbefont #
Liljerne på kummens sider er karakteristisk for Hallerødgruppen. Kummen har fals og afløbshul. Foden er en attisk base.
Brunius 1850, s. 507.
Tynell 1913-1921, s. 113.
Træskulpturer fra middelalderen #
Krucifix #
Kristusfigur fra krucifix fra anden halvdel af 1400-tallet.
Overkroppen hælder til højre, og hovedet ligger ned mod højre skulder. Tornekransen er bundet sammen af bånd. Sidesåret er lille og diagonalt. Lændeklædet er kort og bundet foran.
Liepe 1995, s. 133.
Liepe 1995-2, s. 323.
Madonna #
Madonna fra anden halvdel af 1200-tallet. Madonna sidder frontalt på en lav bænk. Hun er iført en kjortel med kappe over skuldrene. Jesusbarnet er iklædt en lang kjortel og sidder på hendes højre knæ og holder en jordklode i venstre hånd.
Figuren opbevares på Lunds Universitets Historiske Museum. I kirken findes en kopi udført af Bertil Nyström 1967 og farvesat af Mårten Hultenberg 1989.
Liepe 1995, s. 96.
Liepe 1995-2, s. 322f.
Wahlöö 2015, s. 234.
Dør #
Middelalderlig dør bestående af lodrette egeplanker med jernbeslag i mange former blandet andet som stjerner og kors.. Lås og nøgle mangler.
Døren var hårdt medtaget, da den blev solgt i 1898. I 1901 blev den overdraget til Malmö museum, som lod den udstille på en stor international udstilling i Malmö i 1914. Ved kirkens renovering 1963-1964 kom den tilbage til kirken som et langtidslån fra museet.
Folder om kirken.