Kirken er opført sidst i 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet. Den består af skib, kor og apsis. Byggematerialerne er kalksten og kampesten. I hjørnerne er der brugt kvaderhugne kalksten. Soklen er delvis synlig med skråkant. De oprindelige indgange, som nu er tilmurede, kan anes på begge sider af skibet. Ingen middelalderlige vinduer er synlige på facaderne, men på loftet midt på skibets sydmur findes en smig af et rundbuet oprindeligt vindue.
I senmiddelalderen er der bygget hvælvinger i skib og kor, som har fået kalkmalerier i 1300-tallet. Tårnet er opført i 1400-tallet. Det har en kvadratisk grundplan og har samme bredde som skibet. Kirken har også haft et våbenhus på skibets sydside. I 1800-tallet var tårnet genstand for en større renovering, hvorved gavlene blev vendt nord-syd mod oprindeligt øst-vest. Døren i apsis er fra anden halvdel af 1800-tallet. Her var der tidligere et vindue.
Stednavn #
Ramsosæ 1387, Ramsos 1500, Ramsaass 1552, Ramsaas 1560, 1573, 1587, 1590, 1592, Ramssaas 1606, Ramsaas 1609, 1611, 1617, 1630, 1634, Ramsaase 1646, 1648, Rambsaass 1654, Ramsaase 1657.
Ramsåsa 1659, Rambsåsa 1662, Ramsåssa 1675, Ramsåsa 1712, 1754, 1825, 1909.
Skib #
Der er spor af sidealtre i begge skibets østlige hjørner. Pilastrene til hvælvene er placeret på altrene.
Karlsson 2015, s. 427.
Kor #
Alterbordet er opmuret af kalksten og pudset og malet. Bordpladen af kalksten er middelalderlig og indeholder et relikviegemme. Der er ingen konsekrationskors. Pladen har skråkant.
Karlsson 2015, s. 427.
Krucifix #
Krucifix fra første halvdel af 1200-tallet anvendes i stedet for altertavle.
Hovedet er løftet og vender lige frem. Tornekronen, som er sekundær som resultat af en senere bearbejdning. Den er snoet med omviklinger. Armene er udstrakt diagonalt. Hænderne er åbne og fingrene lige. Lændeklædet er knælangt med en snoet vulst om livet. Benene er parallelle og minder derved om krucifixer fra 1100-tallet.
Korset har en svagt rundet forside med plane kantlister og rundede knopper mellem trefligede blade. Midterskiven er firkantet. Bag hovedet ses en glorie. Endepladerne er firpasformede med hjørneblade.
Bemalingen er ikke fra middelalderen.
Liepe 1995, s. 91.
Liepe 1995-2, s. 323.
Døbefont #
Kummen er rund og uden udsmykning. Den har hverken fals eller udtømningshul. ”Tydligen mycket sen.” Den er ikke tilskrevet nogen gruppe.
Tynell 1913-1921, s. 30.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra først i 1600-tallet, mens figurerne, der forestiller evangelisterne er udført af billedhuggeren Mattias Stenberg, Ystad, 1745. Figurerne står i høje rundbuefelter med slyngbånd og listekapitæler. Søjler med glatte marmorerede skafter og joniske kapitæler står på kraftige fremspring med løvemasker. De nederste smalfelter har beslagornamentik. Skriftstedet i de øverste smalfelter stammer formodentlig Anders Råås nymaling i 1700-tallet.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne i apsis og på skibets nordvæg er fra 1300-tallet, mens udsmykningen af hvælvet i koret og triumfbuen er fra 1400-tallet.
Apsis #
I apsis troner Verdensdommeren på en tronstol. Han har glorie, og to sværd udgår fra hans mund. Højre hånd er løftet til velsignelse, mens han holder et skriftbånd i venstre hånd. Bogstaverne vender hovedet: IHS XRC. Det er en forkortelse for Jesus Kristus. Ved siden af ham ses solen og månen, som her repræsenterer det kosmiske i stedet for den traditionelle regnbue. I hjørnerne ses evangelistsymbolerne med skriftbånd. De tre er tomme. I den fjerde står der: Matheus.
Under Verdensdommen ses resterne af en apostelrække. Nederst i hvælvkappen ses en due.
Skibet, nordvæg #
To motiver er bevaret på nordvæggen i første fag. Skjoldbuen gennemskærer det vestlige billede, mens mindetavlen har ødelagt en stor del af livshjulet.
To jomfruer med kroner bøjer sig forover. Billedet er for fragmentarisk til, at motivet kan identificeres.
Livshjulet er temmelig fragmentarisk. Det er uvist, om der har været et motiv i midten af hjulet. Livsaldrene, som er fremstillet i medaljonerne, er så fragmentariske, at det vanskeliggør en identificering. A Catalogue foreslår, at den nederste til venstre skal forestille barndommen, selvom billedet er næsten helt udvisket. Denne tolkning bygger formentlig på medaljonens placering i cirklen. Øverst til højre ses alderdommen, hvor en person bøjer sig forover og støtter sig til en stok. I den næste ses en person med krone, som holder en anden person i hånden. Det kan være alderdommens affældighed. De øvrige er ikke blevet identificeret. Mellem medaljonerne sidder en fugl. En af dem er velbevaret.
Skibets andet fag: Kristoffer står i vandet med en stav. Hovedet og Jesusbarnet er synligt over hvælv.
Kor #
Bemalingen i koret er fra 1400-tallet. Den består af ribbebemaling. I issefeltet er et billede af Kristus (korsglorie) og på hver ribbe en fugl med udbredte vinger. I vestkappen er en inskription: Ave Maria. Derunder ses et græsk kors og derunder endnu et.
Også korbuen er bemalet med forskellige mønstre.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 30-31.
Fattigblok #
I tårnet står en fattigblok af med beslag og lås af jern fra 1600-tallet.