Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet af kampesten og sandsten. Den bestod oprindeligt af skib og kor og sikkert også en apsis. Tårnet er yngre – ifølge Brunius fra spetsbågsåldern. Skibet havde seks krydshvælv, som blev båret af tre piller midt i skibet. De to piller var ottekantede, mens en var firkantet. Koret havde et tøndehvælv med vederlag i nord og syd. Koret er udvidet formentlig på bekostning af en apsis. Hvælvene og ombygningen af koret er fra 1300- eller 1400-tallet. Tårnet, hvis gavle vender ”rigtigt”, har højblændinger og er opført i senmiddelalderen ligesom et våbenhus på skibets nordside. En tegning fra 1779 viser også et våbenhus mod syd.
I slutningen af 1800-tallet opstod et ønske om udvidelse af kirken. Helgo Zettervall blev betroet opgaven, som blev gennemført 1880-1881. Fernlund:
Rängs gamla kyrka förvandlades 1881 efter Zettervalls ritninger till ett idealt nygotiskt gudshus. De lågt slagna tunga medeltidsvalven i den tvåskeppiga kyrkan byttes ut mot högspända spetsbågiga valv i långhus och kor. Det polygonala koret försågs med nya store fönster och en liturgiskt korrekt inredning. Valvregionen smyckades av dekorationsmålaren Svante Thulin med färgrikt rankverk och figurmedaljonger.
Brunius 1850, s. 253-254.
Fernlund 1982, s. 120.
Kirken set fra sydøst inden restaureringen 1880-1881. Blyantstegning af Olof Sörling, fotograferet af Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Før restaureringen. Blyantstegning af Olof Sörling, fotograferet af Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kirken, som den så ud 1779 tegnet af ukendt kunstner. Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Stednavn #
Rængæ 1260, Rænge 1319, 1333, Renge 1347, 1352, Rængæ 1361, Renge 1362, Ræng 1474, Renge 1489, Reng 1546, 1566, 1569, Renng 1583, Reng 1590, Renng 1590, 1593, Reng 1594, 1597, 1603, Ring 1606, Rinngh 1606, Ring 1608, Reng 1610, Ring 1613, Reng 1613, Renng 1614, Rinng 1615, Renng 1616 1618, Rengh 1618, Renge 1619, Reng 1619, 1620, Ring 1620, 1626, 1627, Rengh 1628, Renngh 1628, Renng 1628, 1629, Ring 1632, Reeng 1633, Reng 1635, 1637, Renng 1637, Reeng 1637, Reng 1638, 1639, Renng 1642, Reng 1645, 1646, 1647, 1648, 1649, 1650, 1651, 1652, 1655, 1657.
Reng 1661, Räng 1671, Reng 1778, 1784, Räng 1812, Reng 1832, 1858, 1860, 1881, Räng 1909, Reng 1915, 1930, 1931, Räng 1964.
Skib #
Interiør fra koret mod vest inden restaureringen 1880-1881. Blyantstegning af Olof Sörling inden restaureringen 1880-1881, fotograferet af Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kor #
Alterstage #
Altertavle #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kirkens gamle altertavle er udført af Daniel Thomisøn. Den er fra Frederik II’s tid – altså senest 1588. Der er ikke nogen signatur på den, men man ved fra andre kilder, at Daniel Thomisøn arbejdede for Reng kirke, og da altertavlen har lighedspunkter med andre af hans værker, kan der ikke være tvivl om, at det er hans værk.
Storstykket har to gange to felter, som omrindeligt har indeholdt skriftcitater. Alle fire har rundbuer. De to nederste har de største buer, mens de to øverste er indsat i en ramme bestående hermer og et overliggende gavlstykke. Storstykket er delt af tre halvsøjler med glatte skafter, prydbælte og joniske kapitæler.
Fodstykket har to felter med tekster på latin. Det ene har et skriftsted (hvilket?), mens den andet oplyser, at altertavlen er renoveret, mens Carl XII var konge, Carl Gustaf Rehnskiöld var ”provinsens guvernør”, Mathias Steuchius var biskop, og Lars Kråka var sognepræst.
Foran står to fritstående søjler, som bærer en kraftig gesims. Søjlerne står på fritstående konsoller foran alterbordet (ser det ud til). De har glatte søjleskafter, prydbælter og korintiske kapitæler. Prydbælterne har en kartouche. På den ene ses en kvinde med en bog, og på den anden en mand med et sværd.
På storstykkets arkitrav står der: ”Vivat Corolus XII Rex Sueciæ”. Leve Carl XII, Sveriges konge. På gesimsen er der en ulæselig tekst på latin.
Topstykket består af et felt med en skulptur, der forestiller den Opstandne. Feltet er flankeret af to søjler. På topstykkets gesims står der: ”Ecce agnus dei qvi / … peccata mundi”. Se det Guds lam, som bærer verdens synder.
To figurer står yderst på gesimsen over søjlerne.
Både topstykke og storstykke har rigt dekorede vinger.
Om træskærerarbejdet skriver Weibull:
De … äro här och annorstädes å altaret behandlade icke utan teknisk färdighet och konstnärlig smak; särskildt gäller detta alla frukt- och bladmotiv. Figurframställningen är däremot mindre lyckad.
Den har lighedstræk med altertavlen i Fuglie – Fullie.
Altertavlen opbevares nu på museum.
Weibull 1903, s. 6.
Paulsson 1915, s. 213-214.
Bebyggelseregistret
Døbefont #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Den ottesidede renæssancedøbefont er en af de mange, som er blevet til efter inspiration fra Daniel Tommisens døbefont i Malmø Sankt Petri kirke.
Den opbevares nu på Kulturhistoriska museet i Lund.
Göransson 1977, s. 142-143.
Göransson 2009, s. 28.
Prædikestol #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Prædikestol udført af Daniel Thomisøn i 1598.
Den har fire sider. På hjørnerne står mandlige og kvindelige hermer. Storfelterne har rundbuer med med fritstående figurer af evangelisterne indrammet af fint udskårne kartoucher. Over rundbuerne er et gavlfelt. På de nederste smalfelter er en lille kartouche med den pågældende evangelists navn. På de øverste smalfelter skal der nok stå: Verbum domini manet in æternum, Herrens ord varer i evighed.
På en liste står kunstnerens navn og årstallet 1598.
Lydhimlen er gået tabt.
Ifølge Weibull er den opsat i ”herrehuset” på Kulturen, Lund.
Weibull 1903, s. 9.
Madonna #
Foto: Riksantikvrieämbetet. Public Domain.
Madonna fra midten til slutningen af 1200-tallet. Maria bærer en krone med en høj glat ring og liljeformede spir. Kappen når ned til fødderne med rige folder sidder frontalt med et alvorligt udtryk i ansigtet. Barnet sidder på hendes venstre knæ i modsætning til figurerne fra 1100-tallet, hvor det sidder midt for. Han har højre hånd løftet til velsignelse. Han er iklædt en lang kjortel.
Figuren opbevares på Lunds Universitets Historiske Museum.
Liepe 1995, s. 96.
Liepe 1995-2, s. 328f.
Anna Selvtredje #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Anna Selvtredje fra omkring 1500.
Anna sidder på en bænk med Jesusbarnet, som hun holder op foran sig. Jesusbarnet er nøgent. Til venstre for Anna står Maria med krone på hovedet.
Figuren opbevares på Lunds Universietets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 148.
Liepe 1995-2, s. 329.
Præstetavle #
Klokke #
Den lille klokke stammer fra Kempinge kirke, som blev nedlagt i 1632, og sognene blev lagt sammen. Den er fra 1590 og udsmykket med blomsterborter og tekstbånd.
Gravsten #
I våbenhuset er en gravsten over Niels Allesen, præst 1645-1677.
- Sam. 14: Vi døe alle visselige
KLAGESKRIFT
Her under sofver søt Niels Allesen den unge
en Guds Ords prædiker med læremund oc tunge
til Reng oc Hammer sogn som faderen eftertræde
at efter faders død hand moder skulle glæde
men glæden blef til sorg til hierteve og klag(e)
at sønnen fader sin mot(?) efterfølge fage
saa aaret siu ti siu det qvinde hierte fristet
at hustroe manden sin moder to sønner mistet
hand præstmand var et aar flittig med Guds ords føde
oc efter faders død ved uger…? Døde
der hand til tifve aar oc ni her hafde lefvet
men nu j himmelen en himmelmand er blefvet
hvor hand for lammets stoel i præste hvide klæder
med fader sin fremstaar oc broder sin sig glæder
oc der for such for graad for verdens onde dage
nu nyder fryde aar som aldrig skal aftage.
Anno 1680
Niels Allesen døde samme år som sin far og en bror, som også hed Niels, og som døde som student i Lund.
Cawallin 1854-1858, Andra delen, s. 130.