Kirken blev opført i slutningen af 1000-tallet og bestod af skib, kor, apsis og tårn. Den afløste da en trækirke fra 900-tallet. Midt i 1100-tallet blev den udsmykket med kalkmalerier.
I tårnrummet blev der bygget hvælv i 1200- eller 1300-tallet. I 1300- eller 1400-tallet blev der opført våbenhuse ved syd- og norddørene. I 1400-tallet kom der også hvælv i skibet. De gotiske spær er blevet dendrokronologisk dateret til 1420. I 1500-tallet blev apsis revet ned, og i sted opførte man et sakristi, som også fik hvælv.
Kirken har hørt under godset Trollenæs, som har bekostet flere stykker inventar til kirken.
1799 fik kirken en korsam i nord, og 1821-22 også en i syd. I den forbindelse blev våbenhusene fjernet. De to korsarme står på våbenhusenes vestlige grundmur. I 1837 blev kirkens bly- og tegltag udskiftet med kobbertag med undtagelse af tårnet og dele af skibet, som stadig er blytækket.
Stednavn #
Rethersløff 1299, Retheslef 1300, Redarsløf 1368, Redhersløf 1398 Redersløff 1456, Rersløff 1503, Reessløff 1514, Redersløff 1569, Redersløff 1573, Rersløff 1590, Reersløff 1616, 1623, Resløff 1624, Reersløff 1631, 1634, 1646, 1651, 1655, 1657.
Reerslöff 1662, Reslöf 1813, 1859, 1917, Reslöv 1927.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Døbefonten, der er malet, har fals og udtømningshul. Den er udført af Morten Stenmester på trods af, at den mangler nogle karakteristiske kugler under palmetterne. Den har været slået i stykker. Det omtales allerede 1693. Den hører til Hørgruppen.
Brunius 1850, s. 497.
Tynell 1913-1921, s. 79.
Rydbeck 1936, s. 166 og 173.
Dåbsfad #
Motivet i bunden af fadet er to løver, der løfter en krone over et våbenskjold. Våbenskjoldet er tomt. Motivet omgives af blomsterranker og drueklaser. Indkriften: ”Als lewen wyllen wy ons weren ys godt met ons wy kan ons deren. 1621.”
Fadet er formentlig produceret i Holland.
Prædikestol #
Prædikestolen, der er præget af begyndende bruskbarok, har fem sider. Motiverne i storfelterne er Jesu Fødsel, Korsfæstelsen, Opstandelsen, Himmelfarten og Forklarelsen på bjerget. Under reliefferne anføres motivet på latin.
På hjørnefremspringene står evangelisterne samt Peter og Paulus. Alle har en pude på hovedet på grund af den tunge vægt, de bærer.
I de øverste smalfelter står der: ”Thotthorum sacrum hoc, æde hacce in, gemma, parari, thago, sacra, large splendida fecit opus.” Den er skænket til kirken af Tage Ottesen Thott til Næs. På en lille tavle på prædikestolen skal der stå præstens navn, Laurentius Jacobsøn og årstallet 1636.
Der har været en lydhimmel, som ikke findes mere.
Efter at have anført en liste over Statius Ottos arbejder i skånske kirker skriver Monica Rycbeck: ”Det är dock en möjlighet, att en lärjunge till honom (Statius Otto) skurit predikstolen i Reslöv, där ett par av de bärande evangelisterna till typen överensstämma med de tre figurerna på kungasköldpanelen vid predikstolen i Hälsingborgs Mariakyrka.”
Rydbeck 1950, s. 53-55.
Bebyggelseregistret
Krucifix #
Ukendt fotograf. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Krucifix fra første del af 1500-tallet.
Hovedet hælder mod højre. Tornekronen er stor med omviklinger. Sidesåret er dybt og halvcirkelformet. Lændeklædet er bundet midt for. Der er spor af en endeflig, der har stået ud i en stor bue, men den er nu borte. Højre fod er lagt ind over venstre.
Under en senere overmaling findes rester af oprindelig staffering.
Figuren har lighedstræk med krucifix i kalvariegruppe i Strøvelstrup kirke.
Figuren opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 199.
Liepe 1995-2, s. 327.
Kalkmalerier #
Over hvælv i kor og skibets østvæg findes romanske kalkmalerier fra to perioder.
1. periode #
Koret, nordvæg: Besøgelsen. Billedet blev ødelagt i 1960’erne.
Skibet, østvæg: Uidentificeret motiv med en mand i sort tøj.
2. periode #
Koret, østvæg: ”…fragment af Abel, frambärande lammet är synligt jämte spår af en fris upptill” (Otto Rydbeck, 106). Billedet er nu helt væk.
Skibet, østvæg: Rester af en mands hoved med krøllet hvidt hår. Motivet er uidentificeret. Der er endvidere en perspektivisk mæanderbort med medaljoner. Der er dog for lidt bevaret til, at der kan fastslås nogen værkstedssammenhæng.
Rydbeck 1904, s. 41, 79, 106-107.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 38-39.
Stangier 1995, s. 77, 294.
Gotisk #
På skjoldbuen i skibets vestligste fag er afdækket et lille stykke af et gotisk kalkmaleri.
Røgelseskar #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Røgelseskar af malm. Senromansk type med fire gavle og ovenfor disse et tårn.
Gravsten #
Romanske gravsten #
Tre romanske gravsten, hvoraf den midterste har været genbrugt.
Niels Hansøn #
I hjørnerne ses evangelistsymbolerne med Matthæus og Markus foroven og Lukas og Johannes forneden. I feltet øverst står der: ”Denne sten hafuer den salig mands broder Iacob Hansøn i Ydsted ladet bekoste.” Derunder ses to engle, der blæser basun. Den ene holder en laurbærkrans i venstre hånd.
Gravskriften, der er indrammet af en laurbærkrans og flankeret af Moses til venstre og en mand med et røgelseskar(?) til højre, lyder:
Herunder ligger begrafven den hederlig oc (v)ellærd mand nu salig hos Gud her Niels Hansøn fordum sognepræst til Reerslof oc Karleby sogner som dode den 29. iunii 1674 til lige med hans kiere hustru den hæderlig dyderig oc gudfryctig matrone Kirstine Lauritsdatter som dode den 3 may 1673 hvis siæl Gud glede.
Niels Hansøn bar tillige navnet Malmøe, hvorfra han kom, og hvor han blev student 1656. Han blev kaldet til sognet 1660 af Dorothea Rosencrantz, enke efter Otto Thott til Næs. Hans kone, Kirstine Larsdatter / Lauritsdatter døde ifølge gravstenen året før, 1673.
Cawallin 1856, s. 176.
Ulæselig gravsten #
En næsten helt blankslidt gravsten. Teksten er forsvundet.
Præstetavle #
