Den ældste del af kirken – 1100-tallet – udgøres af skib, kor og apsis. Byggematerialet er fint tilhuggede kampesten, mens der er anvendt sandsten ved døre og vinduer. Det ser ud til, at apsis udelukkende er opført af sandsten, så apsis kan være opført senere. Tårnet er bygget senere, måske 1400-tallet. Hvælvingerne kan være samtidige med tårnet. På nordsiden af tårnet indeholder en firkantet udbygning en vindeltrappe, som er opført af tegl, og som er samtidig med tårnet. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus ved både nord- og sydindgangen. På skibets sydside er der konstateret to vinduer indrammet teglsten. De menes at være samtidige med tårnet. Tårnets gavle, der vender øst-vest, har højblændinger med indre buer.
Våbenhusene blev nedrevet ved en ombygning i 1843, hvor indgangen blev flyttet til tårnets vestgavl. Kirkens vedligeholdelse var da meget forsømt. Man diskuterede en nedlægning af kirken og af Heslunde kirke, som var hovedsogn med henblik på at bygge en ny fælles kirke. Man frafaldt ideen blandt andet, fordi professor C.G. Brunius fremhævede, at kirken har en arkitektonisk værdi.
Brunius 1850, s. 174-175.
Fernlund 1982, s. 33, 45 og 47.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Kastløse 1395, 1506, Katzeløsse 1561, Kasløsse 1569, Riisse Katzløsse 1578, Katsløsse 1583, Kasløse 1590, Risse Kadtz Løese 1596, Kadtzløse 1601, 1611, Kadtzløsse 1614, Kadsløsse 1615, Cadtzløse 1619, Kasløse 1620, Kadtsløse 1621, Kadsløsse 1623, Kasløse 1626, Kadtzløse 1630, Kadsløes 1630, Katzløse 1634, Catzløse 1637, 1640, Catzløsse 1643, Catzløs 1645, Catzløsse 1651.
Katzlösa 1662, Ritzkatzlösa 1662, Caslösse 1667, Kattzlössa 1670, Ritzekattzlösa 1670, Kasslösa 1684, Katzlössa 1713, Rijtzekatlösse 1713, Rijsakattzlösa 1724, Risekattzlösa 1754, Risekastlösa 1765, 1782, 1812, Katslösa 1812, 1821, Ritz-Katzlösa 1821, Ritskatslösa 1826, Risekatslösa 1835, 1841, Risekattslösa 1849, Risekatslösa 1852, 1856, 1860, Risekattslösa 1912, 1917, Risakatslösa 1917, Risekatslösa 1932.
Skib #
Lysekrone #
En lysekrone af malm er fra midten af 1600-tallet. Den bærer en indskrift:
Ingen glede uden sorrig. Claus Hansøn Holst.
Kor #
Alterbord med bordplade er middelalderligt, men kan være flyttet. Stenene er i det mindste delvist middelalderlige. Bordpladen, som er sammensat af minddst fem sten, er af Hørsandsten. Måske er der et relikviegemme. Der er ingen konsekrationskors. Bordpladen har skråkant på de tre synlige sider.
Karlsson 2015, s. 428.
Altertavlen er udført af Johan Ullberg, 1748.
Døbefont #
Døbefonten er formodentlig af sandsten. Den hører til Genarps-/Gennerup-gruppen. Under palmetteborten ligger en rundstav. Fra bunden udgår stående rundstave. Skaftet er rundt og står på en firkantet plade. Den ene side af pladen er smykket med rundbuer, og en anden side har en rundstav.
Tynell 1913-1921, s. 75.
Rydbeck, Monica 1936, s. 305.
Prædikestol #
Kirkens gamle prædikestol med fire sider fra 1609, som nu opbevares på Statens Historiska Museum, Stockholm.
Det øverste register, der for oven afgrænses af en æggestav, har en indksrift: ”Psal. 19 in omnem / terram exiuit / sonvs eorvm.”
Storfelterne har arkader med fremstillinger af de tre hoveddyder Tro, Håb og Kærlighed. Arkaderne har beslagornamentik med diamanter i sviklerne. Et fjerde felt stammer formodentlig fra en dør. Det adskiller sig fra de tre andre med en anden ornamentik.
- felt: Troen. En kvinde bærer et krucifix over højre skulder og holder en kalk i venstre hånd.
- felt: Håbet. En kvinde i profil klædt i rødt holder hænderne op i bedestilling.
- felt: Kærligheden. En kvinde bærer et nøgent barn på armen.
Under dyderne findes et tekstfelt, hvor man i det ene kan læse navnene Spes og Charitas. Storfelterne adskilles af hermer skiftevis mandlige og kvindelige. Over hovedet ligger en pude, som en volutkapitæl hviler på. De mandlige hermer har en løvemaske og de kvindelige en englemaske på underkroppen. Under dem hænger frugtklaser. De står på rigt profilerede fremspring.
Det nederste register har en rig beslagornamentik på hjørnerne. Felterne har forskelligartet indhold.
- felt: et citat fra Ps. 119 på latin.
- felt: årstallet 1609 og to våbenskjold. Under det første et ulæseligt navn og under det andet Sophia Hobe.
- felt: ”Renoverad med målning Anno 1773.”
Døren har et felt med den opstandne Kristus iklædt lændeklæde og stående med korset. Han bærer tornekrone. Naglegab og spydstik er fremhævede. Rammen er en rundbue med beslagornamentik i bueslaget og en s-formet ornamentik i pilastrene, som minder om prædikestolens. Under billedet står der på rammen:
Denne predickestol haffuer Erlig oc Welbÿrdige Frue Sophia Jørgen Wenstermands giffuet til denne Kircke Ano 1609.
I feltet herunder findes en tekst, som er vanskelig at tyde.
Den nuværende prædikesstol og lydhimmel er udført af Johan Ullberg, 1752.
Krucifix #
Krucifix fra slutningen af 1200-tallet.
Hovedet er drejet mod højre. Der er spor af en oprindelig krone, som er erstattet af en tornekrone. Armene er diagonalt udstrakt med åbne hænder og lige fingre. Lændeklædet er godt og vel knælangt med en vulst i taljen. Højre ben er bøjet og foden lagt ind over venstre fod.
Korset har en plan forside med halvcirkelformede knopper. Midterskiven er rund og endepladerne kvadratiske.
Bemalingen er ikke middelalderlig.
Wåhlin 1921, s. 95-96.
Liepe 1995-2, s. 327.
Altertavle #
Figurer fra en skabsaltertavle fra omkring 1500.
Kristus og Maria i stor størrelse og fire mindre kvindelige helgener. Kristus sidder frontalt med højre hånd løftet til velsignelse, og i venstre hånd holder han jordkloden. På hovedet bærer han en krone. Han er iklædt kjortel og en kappe, som er holdt sammen af et stort firpasformet spænde på brystet. Spændet har et billede af en engel.
Maria har ført hænderne sammen. På hovedet bærer hun en krone. Også hun er iført kjortel og kappen. Kappen har samme mønster i borten som ved Kristusfiguren.
De mindre helgenfigurer er alle stående. Maria Magdalene bærer sin salvelseskrukke, og Margaretha har en lukket bog. De to andre har mistet deres attributter.
Bag den nyere bemaling er der rester af den oprindelige staffering.
Wrangel 1921, s. 266.
Liepe 1995, s. 162.
Liepe 1995-2, s. 328.
Kalkmalerier #
Ribbebemalingen er dateret til 1470-1520 og er ifølge Bebyggelseregistret udført af Barkåkra- / Barkagerværkstedet. Dette værksted optræder ikke i A Catalogue.
Røgelseskar #
Gravsten #
Jørgen Urne #
Gravsten over Jørgen Urne til Boserup, ridder, død 2. juli 1560, og Magdalene Brahe, død 14. oktober 1571 samt deres datter Kierstine, død 2. april 1553.
Under denne sten hvilis salig Jøren Urne til Boserup Reder, hans efterleverske Fro Madelene Braesdater sørgendis lod lege herned som døde den 2. juli 1560. Kierstine deres dater oc saa 2. april 1553 Fru Madelene Braes døde oc det aar 1571 den 14 octobris. Gud gifve dennem en salig opstandelse.
På stenen er de tre figurer samt 2 gange 16 aner, hvoraf de fire er hjelmede. Over arkadens kølbuer er et treenighedsrelief. Anevåbnene er anbragt på en stilk skiftevis med blade. Kristi stamtræ, Jessetræet, har været forbillede.
Stenen er anbragt på tårnets sydmur.
Otterstedt 1929, s. 48, 54, 81.
Jensen 1951-1953, bd. II, s. 237, bd. I, s. 255-256.
Herluf Skafues søn #
På tårnets nordmur er anbragt en gravsten over Herluf Skafues 14-årige søn. Faderen ejede Eskildstrup på Sjælland og blev 1571 forlenet med Søstrup i Skåne. Moderen var Anne Tygesdatter Brahe. Drengen er i en syet dragt med en baret i hånden. Der er 8 + 8 aner. Indskriftens begyndelse mangler. Stenen er stærkt forvitret.
Otterstedt 1929, s. 80, 208.
Jensen 1951-1953, bd. II, s. 220.
Epitafium #
Klokker #
Kirken har to klokker. Den store er støbt i Malmø 1480, og den lille i 1747.