Säby

Säby

Sæby

Rönnebergs herred, Skåne

Kirken menes at være fra 1200-tallet. Den bestod af skib og kor og havde døre på både nord- og sydsiden af skibet. I 1500-tallet blev der bygget et rundt tårn. Skibet havde fladt bjælkeloft, og koret havde et krydshvælv. Det sydlige våbenhus bestod endnu indtil 1850, mens det nordlige var tilmuret. Om tårnet skriver C.G. Brunius:

Vid skeppets vestra ända höjer sig ett rundt torn, hvilket har ingång från söder och bjelklager samt konisk betäckning. Dette torn tillhör sednare öfvergangsstil och har troligtvis uppstått i början af sextonde seklet.

Jes Wienberg tilslutter sig Brunius’ datering.

Skånske Krig gik hårdt ud over kirken. I de næste par hundrede år var den præget af sognets dårlige økonomi. I 1850 byggede man en ny kirke med genanvendelse af nogle få murrester fra den gamle, nemlig den østlige del af skibet og koret. Det runde tårn blev revet ned, og skibet blev forlænget otte meter mod vest.

Brunius 1850, s. 219-220.
Fernlund 1982, s. 45, 75.
Wienberg 2009, s. 107.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Saeby 1145, Sæby 1164, 1255, 1410, 1506, 1527, Seeby 1564, Sebby 1569, Sæby 1590, Seebye 1601, Sebye 1611, Saebye 1616, Saebye 1622, Sebye 1629, Sæbye 1631, Saebye 1640, Seby 1644, Sæby 1646, 1647, Saeby 1657.

Sæby 1661, Säby 1662, 1671, 1696, 1713, 1856, 1909.

Skib #

I skibets sydøstlige hjørne er der fundet rester af et aidealter, som menes at være samtidig med kirkens opførelse, og som var bygget af tegl. Det er bevaret, fordi det blev anvendt som fundament for prædikestolen.

Karlsson 2015, s. 443.

Kor #

I 1978 fandt man ved en arkæologisk undersøgelse fundamenterne for det, der menes at være kirkens oprindelige alterbord. Kanterne bestod af sandsten. Resten bestod af ”sten”.

Karlsson 2015, s. 442-443.

Døbefont #

Døbefonten, der er af sandsten, hører til Genarps-/Gennerupgruppen. Kummen har afløbshul. Den øverste del er borte. Foden har øverst en vulst og en rundstav. I vulsten sidder det firkantede afløbshul. Foden pyntes med nedadvendte bladtunger, som afbrydes af løver og akantusblade. Den hviler på en kvadratisk platte med hjørneknopper.

Tynell 1913-1921, s. 87-88.