Middelalderkirken var formodentlig fra 1100-tallet, mens nogle mener slutningen af 1000-tallet. Den bestod af skib og kor. I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger. De var dog i så dårlig stand, at de blev fjernet igen efter en sammenstyrtning af skibets østgavl i 1699 og blev erstattet af et fladt bjælkeloft. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus, som blev fjernet 1822, da man flyttede indgangen til skibets vestgavl. 1851 byggede man et tårn efter tegninger af C.G. Brunius. Indtil da havde klokkerne hængt i en klokkestabel.
Den gamle kirke set fra nord. Blyantstegning af Georg J. Karlin, maj 1886. Foto: Lars Kennerstedt, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
1888 blev middelalderkirken revet ned, og man byggede nyt. Tårnet blev dog bibeholdt, men blev forhøjet, og ovenpå forhøjelsen byggede man det høje spir.
Frostin 1988, s. 6-11.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Akedorp 1145, Akathorp 1285, 1346, Achathorp 1353, Aggatorp 1368, Aggathorpp 1368, Aagerop 1537, 1543, Ogerup 1558, Aagerop 1559, Aagerup 1572, 1573, 1574, Agerup 1583, Aagerup 1586, 1590, 1594, Oggerup 1596, 1606, Aagerup 1610, 1616, 1618, 1624, 1628, 1634, Agerup 1638, Aagerup 1638, Agerup 1640, 1644, Aagerup 1645, Agerup 1645, 1655, Aagerup 1655, 1656, 1657.
Åkerup 1661, 1671, Ågerop 1712, Ågerup 1712, Ågarp 1754, Åkarp 1784.
Södra Åkarp 1909.
Skib #
Kor #
Alterstager #
Blyantstegning af Georg J:son Karlin, maj 1886. Foto: Lars Kennerstedt, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Altertavle #
Altertavlen er fra 1600-tallet. Den fik nye billeder, da den blev overflyttet til den nye kirke. Tidligere havde storstykket et billede af nadverens indstiftelse. Billedet i topstykket er ligeledes nyt. Disse billeder er udført af Frederik Krebs.
Fodstykket har et tekstfelt med et citat fra Matt. 11,8. Den kraftige gesims har beslagornamentik. Konsollerne, der bærer de to inderste søjler er udformet som mandspersoner, der dukker op af noget rulleværk.
Storstykket består af tre felter adskilt af fire korintiske søjler med glatte skafter og rigt udsmykkede prydbælter. Hovedbilledet forestiller som nævnt Kristus på korset. De rigt udsmykkede nicher har en kvindefigur, der står under en muslingeskal. Det er dyder. På figuren til venstre for billedet er armen brækket af. Dermed er attributen forsvundet, så hun ikke kan identificeres. Kvinden på højre side er derimod Prudentia, klogskab, med en slange, der snor sig om armen. Vingerne har rulleværk, et hoved og et ørnehoved samt ørneklo.
Bjælkelaget er rigt ornamenteret. Topstykket har det omtalte billede i en rundbuet ramme og er flankeret af to tomme rundbuede felter med gavlstykke. Karyatider bærer den øverste opsats. Den til venstre har en kalk i venstre hånd og noget i højre, som muligvis er et kors, altså troen. Den til højre har en due på hånden. Det er Temperantia, mådehold. På de to yderste konsoller står to personer. Længst til venstre står en mand med vandringsstav, og til højre en mand med en sav, som kan være Jakob den Yngre.
Den øverste opsats består af en gennembrudt fladbue med to uidentificerbare kvinder. Øverst en pokal.
Døbefont #
Der kendes ikke nogen middelalderlig døbefont.
I 1845 blev en døbefont af træ fra 1600-talleet erstattet af en ny. Den var skåret i eg og blev båret af figurer, der forestillede evangelisterne. Derudover havde den en ”krona” med en due. Der menes sikkert en fontehimmel. Der er intet bevaret af den.
Tynell 1913-1921, s. 85.
Frostin 1988, s. 12.
Dåbsfad #
Dåbsfadet er fra 1500-tallet. Motivet er spejderne med drueklaserne. Navnene på kanten af fadet tyder på, at det er at tysk oprindelse.
Klokker #
Mærker på den ældste klokke. Tegning: Georg J. Karlin, 1886. Foto: Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Den lille klokke er støbt i slutningen af 1400-tallet. Den har en inskription, der i moderne gengivelse lyder:
Hjælp Jesus og Jomfru Maria og Sankt Andreas. Jesus forbarm dig over os.
Der er tre figurer: et X-kors for Andreas, en stigbøjle, som kan betyde, at klokkestøberen også har været smed, og en ske.
Klokken er ikke omtalt hos Uldall.
Den store klokke er støbt af Hans Meyer i København 1656. En inskription fortæller, at den blev støbt, da Otte Tott til Trollenæs var befalingsmand på Malmøhus, og Christen Pedersøn var sognepræst.
Klokken er ikke nævnt hos Nyrop, der ellers har en liste over Meyers produktion.