I nærheden af kirken er der fundet spor efter en stavkirke. Den nuværende kirke er opført i slutningen af 1100-tallet og bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. Et våbenhus på skibets sydside blev opført senere i middelalderen. Det skal være fjernet igen i 1820’erne. Tårnet er fra 1400-tallet, men har fået sin nuværende skikkelse i 1760’erne. Der har også været et våbenhus mod syd.
Kirken blev lukket i 1902, da en ny kirke blev taget i brug. Den undgik nedrivning og blev genindviet 1946. Nu anvendes den lejlighedsvist.
Ingers 1947, s. 727.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Asum 1231, Aasumby 1329, Aswm 1346, Asum 1361, 1366, Asom 1416, Oszumme 1541, Aasum 1569, Aassum 1569, Aasum 1574, 1589, 1592, Asum 1594, Aasumby 1595, Assum 1602, Aasomb 1602, Aasum 1602, 1611, Asumb 1616, Asomb 1616, Aasum 1620, 1623, Aasumb 1627, Aasum 1640, Asum 1645, Aasum 1646, 1657.
Åsumb 1662, Åsum 1690, Åsumb 1747, Åhsum 1749, Åsum 1754, 1784.
S. Åsum 1730, Södra Åsum 1909.
Skib #
Det flade loft er bevaret, idet der aldrig er bygget hvælvinger hverken i middelalderen eller en senere tids tøndehvælv af træ. Bjælkerne er dog ikke synlige. Bænkene er fra 1700-tallet.
Kor #
Altertavlen, som hænger på korets nordvæg, er fra 1731. Den har stået i Skartofte kirke, som nu er nedlagt.
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten og tilhører Hylliegruppen. Fladen mellem linjerne under plametterne og den dobbelte tovstav er nedsænket. Kummen har ingen fals, men et udtømningshul. I foden er der et stort firkantet hul.
Tynell 1913-1921, s. 31.
Prædikestol #
Da kirken blev lukket, blev prædikestolen overført til den nye kirke. Da kirken blev genåbnet 1946, blev prædikestolen fra Tottarp - Totterup kirke deponeret her.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne er fra tre forskellige perioder: 1125-1150, 1325-1350 og o. 1500. De romanske kalkmalerier er udført af Vinslevværkstedet, mens de sengotiske er udført af Everlevværkstedet.
1. periode 1125-1150 #
Det romanske Majestas-billedet er blevet opmalet i 2. periode, så der kun er få spor af det oprindelige billede. Nyopmalingen kan spores i konturerne i engelenes vinger, mens Kristus er nymalet. Evangelistsymbolerne har små skriftbånd eller tavler med plads til deres navn. Kun Johannes’ har bevaret nogle bogstaver. To engle står tæt indtil mandorlaen, og længst mod nord og mod syd står to kvinder med glorie.
Nedenunder ses en apostelrække med otte apostle, der sidder på en lang bænk. De hviler fødderne på gulvet, der samtidig er fremstillet som en marmoreret bort, der udgør billedets nedre kant. Se nordsiden især mellem anden og tredje apostel.
2. periode 1325-1350 #
Kristus i Majestas-billedet er som nævnt nymalet i 2. periode.
I issesfeltet i tribunbuen ses en medaljon. Der er spor af et billede i medaljonen. Det er dog så utydeligt, at det lige så vel kan være Helligåndsduen som en engel eller et billede af Kristus.
I tribunbuens nordvange er et fragment af et billede af Laurentius. Det øverste af hans rist er synlig. Han står i en trekløverformet bue, som flankeres at to små tårne med bedende engle. Kun det ene tårn er synligt.
I sydvangen står en helgen under en trekløverbue som Laurentius overfor. Helgenen er for medtaget til, at han kan identificeres. Indramningen flankeres af to små tårne med engle.
3. periode o. 1500 #
Krydshvælvet i koret har sengotiske kalkmalerier udført af Everlevværkstedet omkring år 1500. Tre af kapperne er tomme, men i østkappen skimtes noget af en skikkelse. A Catalogue skriver:
The base of a throne can be glimpsed and the remains of a figure on it. The identification is based on a comparison between the usual chancel decoration of the Everlöv group (cf. Andrarum, Everlöv, Farstorp, Gustav Adolf and Stoby).
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 130-131.
Stangier 1995, s. 194.
Klokker #
En middelalderlig klokke er overført til den nye kirke, mens der hænger en kopi i den gamle kirke. Klokken har en indskrift, hvor de fleste bogstaver er spejlvendte. Teksten er vanskelig at tyde. Klokken er støbt af en ukendt klokkestøber i anden halvdel af 1300-tallet.
Ulldal 1906, s. 37-38.
Folder om kirken.
Gravsten #
Gravsten i koret foran alteret:
”Her under hviler erlig, dydig og gudfryctig pige Sissele Iensdatter barnefød i Iylland i S..dborrg herred i Maborrig (?) sogn, som s(alig) hensof i Herren den 7. avgvsti anno 1675 hindis alder 60 aar. Gud glæde hende i de retferdigis opstandelse.”
Under teksten et våbenskjold med initialerne LIS.
Gravstenene i midtergangen har fået lov at blive liggende. De er fra 1500-tallet og senere.